Johannesevangeliet 14 1 »Jeres hjerte forfærdes ikke! Tro på Gud, og tro på mig. 2 I min Faders hus er der mange boliger. Hvis ikke, havde jeg sagt jer det; thi jeg går bort for at gøre en plads rede for jer. 3 Og når jeg er gået bort og har gjort en plads rede for jer, kommer jeg igen og tager jer til mig, for at hvor jeg er, dér skal også I være. 4 Og hvor jeg går hen, derhen kender I vejen.« 5 Tomas siger til ham: »Herre! vi ved ikke, hvor du går hen; hvordan kan vi så kende vejen?« 6 Jesus svarer: »Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig. 7 Havde I kendt mig, så havde I også kendt min Fader; og fra nu af kender I ham og har set ham.« 8 Filip siger til han: »Herre! vis os Faderen, og det er os nok.« 9 Jesus siger til han: »Så lang en tid har jeg været hos jer, og du har ikke lært mig at kende, Filip? Den, som har set mig, har set Faderen; hvordan kan du så sige: »Vis os Faderen?« 10 Tror du ikke, at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig? De ord, jeg siger til jer, taler jeg ikke af mig selv; men Faderen, som bliver i mig, gør sine gerninger. 11 Tro mig, at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig; men vil I ikke, så tro for selve gerningernes skyld. 12 Sandelig, sandelig siger jeg eder: den, som tror på mig, ham skal også gøre de gerninger, jeg gør, ja, han skal gøre endnu større gerninger, thi jeg går til Faderen, 13 og hvad som helst I beder om i mit navn, det vil jeg gøre, for at Faderen kan herliggøres ved Sønnen. 14 Hvis I beder mig om noget i mit navn, vil jeg gøre det. 15 Hvis I elsker mig, så hold mine befalinger! 16 Og jeg vil bede Faderen, og han skal give jer en anden talsmand til at være hos jer til evig tid, 17 sandhedens Ånd, som verden ikke kan tage imod, fordi den ikke ser den og ikke kender den; men I kender den, thi den bliver hos jer og skal være i jer. 18 Jeg vil ikke efterlade jer faderløse; jeg kommer til jer. 19 Endnu em liden stund, så ser verden mig ikke mere, men I ser mig; thi jeg lever, og I skal leve. 20 På den dag skal I erkende, at jeg er i min Fader, og I er i mig og jeg i jer. 21 Den, som har mine befalinger og holder dem, han er den, som elsker mig; og den, som elsker mig, skal elskes af min Fader; og jeg skal elske ham og åbenbare mig for ham.« 22 Judas (ikke: Iskariot) siger til ham: »Herre! hvoraf kommer det, at du vil åbenbare dig for os og ikke for verden?« 23 Jesus svarede og sagde til ham: »Om nogen elsker mig, vil han holde fast ved mit ord; og min Fader skal elske ham, og vi skal komme til ham og tage bolig hos ham. 24 Den, som ikke elsker mig, holder ikke fast ved mine ord; og det ord, I hører, er ikke mit, men Faderens, som har sendt mig. 25 Dette har jeg talt til jer, mens jeg endnu var hos jer. 26 Men Talsmanden, Helligånden, som Faderen vil sende i mit navn, han skal lære jer alle ting og minde jer om alt, hvad jeg har sagt jer. 27 Fred efterlader jeg jer, min fred giver jeg jer; jeg giver jer ikke, som verden giver. Jeres hjerte forfærdes ikke og være ikke modløst! 28 I hørte, at jeg sagde til jer: »Jeg går bort, og jeg kommer til jer igen.« Hvis I elskede mig, ville I glæde jer over, at jeg går til Faderen; thi Faderen er større end jeg. 29 Og nu har jeg sagt jer det, før det sker, for at I skal tro, når det er sket. 30 Jeg skal ikke længere tale meget med jer; thi verdens fyrste kommer, og i mig er der intet, som hører ham til; 31 men for at verden skal kende, at jeg elsker Faderen og gør således, som Faderen har befalet mig: så stå nu op, lad os gå herfra!« |