Johannesevangeliet 16 1 Således har jeg talt, for at det ikke skal komme bag på jer: De vil udvise jer af synagogen. Der skal komme en tid, da enhver, som slår jer ihjel, anser det for en hellig handling. 2 Og det vil de gøre, fordi de ikke har kendt Faderen og heller ikke mig. 3 Men således har jeg talt til jer, for at I, når deres tid er inde, skal genkende dem, fordi jeg har sagt det til jer. 4 Men fra først afsagde jeg jer ikke dette, fordi jeg var hos jer. 5 Nu går jeg til ham, som har sendt mig, og ingen af jer spørger mig: "Hvor går du hen?" 6 Jeres hjerte er fyldt af sorg, fordi jeg har talt således til jer. 7 Men det er sandt, hvad jeg siger jer: Det er bedst for jer, at jeg går min vej. Hvis jeg ikke går, kommer Talsmanden ikke til jer, men når jeg går, vil jeg sende ham til jer. 8 Og når han er kommet, er det ham, der skal gå i rette med Verden angående synd og retfærdighed og dom. 9 Synd for de tror ikke på mig; 10 retfærdighed - for jeg går til Faderen, og I ser mig ikke mere; 11 dom - for denne Verdens Fyrste er dømt. 12 Endnu har jeg meget at sige jer, men I kan ikke bære det nu. 13 Men når han kommer, Sandhedens Ånd, skal han vejlede jer i hele Sandheden; for han skal ikke tale af sig selv, men alt, hvad han hører, skal han sige, og de kommende ting skal han bringe jer bud om. 14 Han skal ære mig, idet han vil tage af, hvad der er mit, og bringe jer bud. 15 Alt, hvad Faderen har, er mit, derfor sagde jeg, at han skal tage af, hvad der er mit, og bringe jer bud. 16 En liden stund, og I ser mig ikke mere - igen en liden stund, og I ser mig.' 17 Nogle af Jesu disciple sagde nu til hinanden: 'Hvad betyder det, han siger til os: "En liden stund, og I ser mig ikke - igen en liden stund, og I ser mig", og: "Jeg går til Faderen".' 18 De sagde altså: 'Hvad skal det betyde, det her "en liden stund" - vi ved ikke, hvad det er, han taler om!' 19 Jesus vidste, at de havde i sinde at spørge ham, og han sagde: 'I taler frem og tilbage om, at jeg sagde: "En liden stund, og I ser mig ikke - igen en liden stund, og I ser mig". 20 Det siger jeg jer: I skal græde og klage, men Verden skal glæde sig. I skal sørge, men jeres sorg skal vende sig til glæde. 21 Når kvinden føder, føler hun smerte, for hendes time er kommet; men når hun har født barnet, har hun allerede glemt sine trængsler af glæde over, at et menneske er født til Verden. 22 Også I 'har nu smerte, men jeg skal se jer igen, og jeres hjerte skal glæde sig, og jeres glæde tager ingen fra jer. 23 På den dag skal I ikke spørge mig om noget; det siger jeg jer, hvis I beder Faderen om noget i mit Navn, vil han give jer det. 24 Indtil nu har I slet ikke bedt i mit Navn; bed, og I skal få, så jeres glæde bliver fuldkommen. 25 Jeg har talt til jer i dunkle gåder. Den time kommer, da jeg ikke mere skal tale dunkelt til jer, men ligeud forkynde jer om Faderen. 26 På den dag skal I bede i mit Navn, og jeg siger ikke, at jeg vil bede for jer til Faderen, 27 for Faderen selv elsker jer, fordi I har elsket mig og troet, at jeg udgik fra Gud. 28 Jeg udgik fra Faderen og er kommet til Verden, jeg forlader Verden igen og går til Faderen.' 29 Jesu disciple siger: 'Se, nu taler du ligeud og ikke dunkelt. 30 Nu ved vi, at du ved alt og ikke har brug for, at nogen spørger dig. Derfor tror vi, at du er udgået fra Gud.' 31 Jesus svarede dem: 'Nu tror I. 32 Se, der kommer en time, og den er kommet, da I skal spredes hver til sit og lade mig alene tilbage. Men jeg er ikke alene, Faderen er med mig. 33 Således har jeg talt til jer, for at I kan have fred i mig. I Verden har I trængsler. Men vær ved godt mod, jeg har besejret Verden.' |