Johannesevangeliet 17 1 Så dan talte Jesus, og han løftede ansigtet mod Himmelen og sagde: Fader, timen er kommet! Ophøj din Søn til Herlighed, og Sønnen skal ophøje dig. 2 Du gav ham magt over alt, hvad der lever. Nu vil han give alt, hvad du gav ham, Evigt Liv. 3 Dette er det Evige Liv, at de kender dig, den Ene Gud, den Sande Gud, og ham, du sendte, Jesus Kristus. 4 Jeg har ophøjet din Herlighed her på Jorden, fuldført det værk, som du gav mig at udføre. 5 Nu, Fader, ophøj mig du til din Herlighed, Herligheden, jeg havde hos dig, før Verden var til hos dig. 6 Jeg har åbenbaret dit Navn for de mennesker, som du har givet mig ud af Verden. Dine var de, mig har du givet dem, og dit Ord holdt de fast. 7 Nu har de erkendt det: Alt, hvad du gav mig, det kom fra dig, 8 de Ord, du gav mig, gav jeg til dem. Og de tog imod dem. De erkendte for sandt, at jeg udgik fra dig, og de troede på, at du udsendte mig. 9 Jeg beder for dem. Ikke for Verden beder jeg,jeg beder for dem, du har givet mig. De er dine. 10 Alt mit er dit, og dit er mit, i dem har jeg vundet mig Herlighed. 11 Jeg er ikke mere i Verden, de er i Verden, jeg går til dig. Hellige Fader,hold dem fast ved dit Navn, Navnet, du gav mig, så de bliver et som vi. 12 Da jeg var sammen med dem, holdt jeg dem fast ved dit Navn. Jeg vågede over dem, ingen af dem gik tabt, undtagen Fortabelsens Barn, så Skriften blev opfyldt. 13 Nu går jeg til dig, og dette siger jeg i Verden, for at min glæde skal blive deres, den skal blive opfyldt i dem. 14 Jeg gav dem dit Ord, og Verden blev hadefuld, for de er ikke af Verden, og jeg er ikke af Verden. 15 Jeg beder dig ikke: Tag dem ud af Verden. Jeg beder dig: Bevar dem fra det Onde. 16 Af Verden er de ikke, og jeg er ikke af Verden. 17 Hellige du dem i Sandheden, Ordet fra dig er Sandhed. 18 Du sendte mig ind i Verden, jeg sender dem ind i Verden. 19 For deres skyld indvier jeg mig selv, så indvies også de i Sandhed. 20 Ikke for disse alene beder jeg, jeg beder for dem, som får Troen på mig gennem deres Ord: 21 Lad alle være ét! Som du, Fader, i mig, som jeg i dig, lad dem være ét i os, så Verden vil tro, jeg blev udsendt af dig. 22 Herligheden, du gav mig, gav jeg til dem. Lad dem være ét, som vi er ét, 23 jeg i dem og du i mig, gør dem til ét, fuldkomne, så Verden må erkende, at du har udsendt mig, og du har elsket dem, som du har elsket mig. 24 Fader, dem, du har givet mig jeg vil, at hvor jeg er, der skal de være, sammen med mig, de skal skue mig i min Herlighed, Herligheden du gav mig, for du elskede mig før Verden blev grundlagt. 25 Fader, Retfærdige, Verden erkendte dig ikke, jeg erkendte dig, disse erkendte, at jeg er udsendt af dig, 26 og jeg kundgjorde dem dit Navn. Det vil jeg kundgøre, nu og altid: Kærligheden, du havde til mig, skal være i dem som jeg i dem. |