Johannesevangeliet 18 1 Da Jesus havde sagt dette, gik han med sine disciple over på den anden side af Kedrons bæk, hvor der var en have, som han gik ind i sammen med sine disciple. 2 Også Judas, som forrådte ham, kendte det sted, fordi Jesus tit havde været sammen med sine disciple der. 3 Så tager Judas vagtmandskabet og nogle af ypperstepræsternes og farisæernes tjenere og kommer derhen med fakler og lygter og våben. 4 Jesus, som vidste alt, hvad der skulle komme over ham, gik nu frem og sagde til dem: »Hvem leder I efter?« 5 De svarede ham: »Jesus fra Nazaret.« Han siger til dem: »Det er mig.« Judas, som forrådte ham, stod også iblandt dem. 6 Da Jesus nu sagde til dem: »Det er mig,« veg de tilbage og faldt til jorden. 7 Han spurgte dem så igen: »Hvem leder I efter?« De sagde: »Jesus fra Nazaret.« 8 Jesus svarede: »Jeg har sagt jer, at det er mig; når det altså er mig, I leder efter, så lad disse gå!« 9 for at det ord skulle gå i opfyldelse, som han havde sagt: »Af dem, du har givet mig, har jeg ikke mistet nogen.« 10 Simon Peter, som havde et sværd, drog det nu og slog til ypperstepræstens tjener og huggede hans højre øre af. Og tjenerens navn var Malkus. 11 Da sagde Jesus til Peter: »Stik dit sværd i skeden! skulle jeg ikke drikke den kalk, som min Fader har givet mig?« 12 Vagtmandskabet og kommandanten tillige med jødernes tjenere greb da Jesus, bandt ham 13 og førte ham først til Annas; thi han var svigerfader til Kajfas, som var ypperstepræst i det år. 14 Det var Kajfas, som havde givet jøderne det råd, at det var det bedste, at ét menneske døde for folket. 15 Men Simon Peter og en anden discipel fulgte efter Jesus. Den discipel var kendt ned ypperstepræsten, og han gik ind i ypperstepræstens gård sammen med Jesus. 16 Men Peter stod udenfor ved døren. Da gik den anden discipel, han, som var kendt med ypperstepræsten, ud og talte med dørvogtersken og fik Peter med ind. 17 Pigen, som vogtede døren, siger da til Peter: »Er du ikke også en af den mands disciple?« Han siger: »Nej, jeg er ikke.« 18 Husfolkene og tjenerne havde tændt en kulild (thi det var koldt) og stod og varmede sig; blandt dem stod Peter også og varmede sig. 19 Ypperstepræsten spurgte nu Jesus ud om hans disciple og om hans lære. 20 Jesus svarede ham: »Jeg har talt frit ud til verden; jeg har stadig lært i synagoger og i helligdommen, der, hvor alle jøderne kommer sammen, og i det skjulte har jeg intet talt. 21 Hvorfor spørger du så mig? Spørg dem, der har hørt det, om hvad jeg har talt til dem; se, de ved, hvad jeg har sagt.« 22 Men da Jesus sagde dette, gav en af de nærmeststående tjenere ham et slag i ansigtet og sagde: »Svarer du ypperstepræsten sådan?« 23 Jesus svarede ham: »Har jeg talt usømmeligt, så bevis, at det er usømmeligt; men har jeg talt ret, hvorfor slår du mig da?« 24 Annas sendte ham nu bunden til ypperstepræsten Kajfas. 25 Imidlertid stod Simon Peter og varmede sig. Da sagde de til ham: »Er du ikke også en af hans disciple?« Det nægtede han og sagde: »Nej, jeg er ikke.« 26 En af ypperstepræstens tjenere, en slægtning af ham, som Peter havde hugget øret af, siger da: »Har jeg ikke selv set dig sammen med ham i haven?« 27 Da nægtede Peter det atter, og i det samme galede hanen. 28 De fører nu Jesus fra Kajfas til landshøvdingens borg; det var ved daggry. Men de gik ikke selv ind i borgen, for at de ikke skulle blive urene, men kunne holde påskemåltid. 29 Pilatus gik da ud til dem og sagde: »Hvad anklage har I at fremføre mod denne mand?« 30 De svarede og sagde til ham: »Havde han ikke været en forbryder, så havde vi ikke overgivet ham til dig.« 31 Da sagde Pilatus til dem: »Tag I ham og døm ham efter jeres lov!« Jøderne svarede ham: »Det er os ikke tilladt at lade nogen henrette.« 32 Således skulle Jesu ord gå i opfyldelse, det, som han sagde, da han gav til kende, på hvilken måde han skulle dø. 33 Pilatus gik nu igen ind i borgen, kaldte Jesus for sig og sagde til ham: »Er du jødernes konge?« 34 Jesus svarede: »Spørger du sådan af dig selv, eller har andre sagt dig det om mig?« 35 Pilatus svarede: »Er jeg måske en jøde? dit folk og ypperstepræsterne har overgivet dig til mig; hvad har du gjort?« 36 Jesus svarede: »Mit rige er ikke af denne verden. Havde nit rige været af denne verden, så havde mine tjenere kæmpet for, at jeg ikke skulle overgives til jøderne; men nu er mit rige ikke af denne verden.« 37 Da sagde Pilatus til ham: »Så er du altså dog en konge?« Jesus svarede: »Du har ret, jeg er en konge. Dertil er jeg født, og dertil er jeg kommen til verden, at jeg skal vidne om sandheden. Enhver, som er af sandheden, hører min røst.« 38 Pilatus siger til ham: »Hvad er sandhed?« Da han havde sagt dette, gik han igen ud til jøderne, og han siger til dem: »Jeg finder ingen skyld hos ham. 39 Men det er skik hos jer, at jeg ved påsken giver jer en fange fri; vil I nu, at jeg skal frigive jer jødernes konge?« 40 Da råbte de alle igen og sagde: »Ikke ham, men Barabbas.« Og Barabbas var en røver. |