Johannesevangeliet 20 1 Tidligt den første dag i ugen, mens det endnu var mørkt, kommer Maria Magdalene ud til graven og ser, at stenen er taget bort fra graven. 2 Så løber hun af sted og kommer til Simon Peter og til den anden discipel, ham, Jesus elskede, og siger til dem: »De har taget Herren bort fra graven, og vi ved ikke, hvor de har lagt ham.« 3 Da gik Peter og den anden discipel ud og gav sig på vej til graven. 4 De løb begge to sammen, men den anden discipel løb foran, hurtigere end Peter, og kom først til graven. 5 Og han kigger ind og ser lindeklæderne ligge der; dog gik han ikke ind. 6 Da kommer også Simon Peter, som var fulgt efter ham, og han gik ind i graven og så lindeklæderne ligge dér 7 og det tørklæde, som han havde haft over sit hoved; det lå ikke ved lindeklæderne, men sammenfoldet på et sted for sig selv. 8 Derefter gik da også den anden discipel, som var kommen først til graven, derind; og han så og troede. 9 De havde nemlig endnu ikke forstået skriftens ord, at han skulle opstå fra de døde. 10 Så gik disciplene hjem igen. 11 Men Maria stod udenfor ved graven og græd. Som hun nu stod og græd, kiggede hun ind i graven, 12 og hun ser to engle i hvide klæder sidde dér, hvor Jesu legeme havde ligget, em ved hovedet og en ved fødderne. 13 De siger til hende: »Kvinde! hvorfor græder du?« Hun svarer dem: »Fordi de har taget min Herre bort, og jeg ved ikke, hvor de har lagt ham.« 14 Da hun havde sagt det, vendte hun sig om, og hun ser Jesus stå der; men hun vidste ikke, at det var Jesus. 15 Jesus siger til hende: »Kvinde! hvorfor græder du? hvem leder du efter?« Hun mente, det var havemanden, og svarer ham: »Herre, hvis det er dig, som har båret ham bort, så sig mig, hvor du har lagt ham, så vil jeg hente ham.« 16 Jesus siger til hende: »Maria!« Hun vender sig om og siger til ham på hebraisk: »Rabbuni!« (det betyder: mester). 17 Jesus siger til hende: »Rør ikke ved mig; jeg er jo endnu ikke faret op til min Fader. Men gå til mine brødre og sig til dem: Jeg farer op til min Fader og jeres Fader, til min Gud og jeres Gud.« 18 Så går Maria Magdalene hen og forkynder disciplene: »Jeg har set Herren,« og at han havde sagt dette til hende. 19 Da det nu var blevet aften den samme dag, dem første dag i ugen, og disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og han siger til dem: »Fred være med eder!« 20 Og idet han sagde det, viste han dem både sine hænder og sin side. Da blev disciplene glade, fordi de så Herren. 21 Jesus sagde da igen til den: »Fred være med eder! Ligesom Faderen har udsendt mig, således sender jeg også jer.« 22 Og da han havde sagt det, åndede ham på dem og siger til dem: »Modtag Helligånden!« 23 Hvem I forlader synder, dem er de forladt, og hvem I nægter forladelse, dem er den nægtet.« 24 Men Tomas (også kaldet Didymus), en af de tolv, var ikke sammen med dem, da Jesus kom. 25 De andre disciple sagde nu til ham: »Vi har set Herren.« Men han svarede dem: »Hvis jeg ikke får set naglemærkerne i hans hænder, ja, stikker min finger i naglegabene og stikker min hånd i hams side, tror jeg det ikke.« 26 Otte dage efter var hans disciple atter derinde, og Tomas sammen med dem. Da kommer Jesus, medens dørene var lukkede; og han stod midt iblandt dem og sagde: »Fred være ned eder!« 27 Derefter siger han til Tomas: »Ræk din finger frem, se, her er mine hænder; og ræk din hånd frem og stik den i min side, og vær ikke vantro, men troende!« 28 Tomas svarede og sagde til ham: »Min Herre og min Gud!« 29 Jesus siger til ham: »Fordi du har set mig, tror du; salige er de, som ikke har set og dog tror.« 30 Endnu mange andre tegn, som ikke er nedskrevet i denne bog, gjorde Jesus for øjnene af sine disciple. 31 Men disse er nedskrevet, for at I skal tro, at Jesus er Kristus, Guds Søn, og for at I, når I tror, skal have livet i hans navn. |