Johannesevangeliet 20 1 Den første dag i ugen kommer Maria Magdalene til graven, tidligt, mens det endnu var mørkt, og hun ser, at stenen er flyttet bort fra graven. 2 Hun løber sin vej og opsøger Simon Peter og den anden discipel, ham, Jesus elskede, og siger til dem: 'De har flyttet Herren ud af graven, og vi ved ikke, hvor de har gjort af ham.' 3 Peter og den anden discipel gik med det samme, og de kom til graven. 4 De to løb sammen, men den anden discipel var hurtigere end Peter og løb fra ham og korn først til graven, 5 og han bøjer sig ind og ser ligklæderne ligge der, men han gik dog ikke ind. 6 Lige bagefter ham kommer Simon Peter, og han gik ind i graven; og han ser ligklæderne ligge der, 7 og svededugen, som Jesus havde haft over ansigtet, ligge, ikke sammen med ligklæderne, men lagt sammen for sig selv ved siden af. 8 Nu gik så også den anden discipel ind, han, som var kommet først til graven, og han så, og han troede. 9 Det gik sådan, fordi de ikke havde forstået Skriftens tale om, at Jesus skulle stå op fra døden. 10 Så gik disciplene igen hjem til sig selv. 11 Men Maria stod ved graven og græd udenfor. Så bøjede hun sig grædende ind i graven, 12 og hun ser to hvidklædte engle sidde, den ene ved hovedgærdet, den anden ved fodenden, hvor Jesu legeme havde ligget. Englene siger til hende: 'Kvinde, hvad græder du for?' 13 Hun siger til dem: 'Fordi de har flyttet min Herre, og jeg ved ikke, hvor de har gjort af ham.' 14 Da hun havde sagt dette, vendte hun sig om, og hun ser Jesus stå der - men hun vidste ikke, det var Jesus. 15 Han siger til hende: 'Kvinde, hvad græder du for? Hvem søger du?' Hun mente, det var gartneren, og siger til ham: 'Hvis det er dig, der har flyttet ham, vil du så ikke sige mig, hvor du har lagt ham, så vil jeg hente ham.' 16 Jesus siger til hende: 'Maria!' Hun vendte sig og siger til ham på Hebraisk: 'Rabbuni!' (Det betyder Mester.) 17 Jesus siger til hende: 'Rør mig ikke! Jeg er endnu ikke steget op til min Fader. Men gå til mine Brødre og sig til dem: "Jeg stiger op til min Fader og jeres Fader, til min Gud og jeres Gud!" , 18 Maria Magdalene kommer og melder disciplene: 'Jeg har set Herren' - og det, han havde sagt til hende. 19 Det var blevet ud på aftenen samme dag, søndag, og disciplene var samlede og havde låset døren af frygt for Jøderne. Da kom Jesus og stod midt iblandt dem, og han siger til dem: 'Fred over jer!' . 20 Og i det samme viste han dem både sine hænder og såret i siden. Da blev disciplene glade, da de så Herren. 21 Nu sagde Jesus igen til dem: 'Fred over jer! Således som Faderen har udsendt mig, således sender jeg også jer.' 22 Og da han havde sagt dette, pustede han på dem og siger til dem: 'Modtag Hellig Ånd! 23 Når I tilgiver nogen deres skyld, er deres skyld tilgivet dem. Når I fastholder deres skyld, er den fastholdt.' 24 Thomas (der betyder 'Tvilling'), en af de Tolv, havde ikke været sammen med de andre, da Jesus kom. 25 Da de andre disciple sagde: "Vi har set Herren!" sagde Thomas: 'Hvis jeg ikke ser naglehullerne i hans hænder, hvis jeg ikke kan stikke mine fingre i naglehullerne og hånden ind i hans side, tror jeg ikke!' 26 Otte dage efter var disciplene samlet igen, og Thomas var der også. De havde låset dørene, og så kommer Jesus og står midt iblandt dem, og han sagde: 'Fred over jer!' 27 Derefter siger han til Thomas: 'Kom så med dine fingre, se, her er mine hænder, og kom med din hånd og stik den i siden på mig, og kom ud af din tvivl og bliv troende!' 28 Thomas svarede: 'Min Herre og min Gud!' 29 Jesus siger til ham: 'Fordi du har set mig, er du kommet til at tro; salige de, som tror uden at have set!' 30 Disciplene så også Jesus gøre mange andre tegn, hvorom der ikke er skrevet i denne bog; 31 men bogen er skrevet, for at I skal tro, at Jesus er Kristus, Guds Søn, og for at I i troen skal have Liv i hans Navn. |