Johannesevangeliet 21 1 Siden åbenbarede Jesus sig igen for disciplene ved Tiberiassøen; og han åbenbarede sig på denne måde: 2 Simon Peter og Tomas (også kaldet Didymus) og Natanael fra Rana i Galilæa og Zebedæussønnerne og to andre af hans disciple var sammen der. 3 Simon Peter siger så til dem: »Jeg tager ud at fiske.« De siger til ham: »Vi tager ned dig.« De gik da ud og steg op i båden. Men den nat fangede de ikke noget. 4 Da det nu blev daggry, stod Jesus ved bredden; dog vidste disciplene ikke, at det var Jesus. 5 Jesus siger til den: »Mon I har noget at spise, børn?« De svarede ham: »Nej.« 6 Han sagde til dem: »Kast garnet ud på højre side af båden, så skal I få!« Da kastede de det ud, og nu kunne de ikke længere hale garnet ind, så mange fisk var der. 7 Den discipel, Jesus elskede, siger så til Peter: »Det er Herren.« Da Simon Peter nu hørte, at det var Herren, tog han sin fiskerkjortel over sig (han var nemlig nøgen) og kastede sig i søen. 8 De andre disciple kom med båden, thi de var ikke langt fra land, kun omtrent to hundrede alen, og de slæbte garnet med fiskene efter sig. 9 Da de nu kom i land, ser de der en kulild og fisk, liggende derpå, og brød. 10 Jesus siger til dem: »Kom med nogle af de fisk, som I lige har fanget.« 11 Simon Peter gik om bord og trak garnet på land, og det var fuldt af store fisk, et hundrede og treoghalvtreds i alt, og skønt der var så mange, gik garnet dog ikke i stykker. 12 Jesus siger til dem: »Kom herhen og hold måltid!« Men ingen af disciplene vovede at spørge ham: »Hvem er du?« De vidste jo, at det var Herren. 13 Så går Jesus hen og tager brødet og giver dem det, ligeledes også fiskene. 14 Dette var allerede tredje gang, Jesus åbenbarede sig for, sine disciple, efter at han var stået op fra de døde. 15 Da de nu havde holdt måltid, siger Jesus til Simon Peter: »Simon, Johannes' søn, elsker du mig mere, end de andre gør?« Han svarer ham: »Ja, Herre! du ved, at jeg har dig kær.« Han siger til ham: »Vogt mine lam!« 16 Han spørger ham igen for anden gang: »Simon, Johannes' søn, elsker du mig?« Han siger til ham: »Ja, Herre, du ved, at jeg har dig kær.« Han siger til ham: »Vær hyrde for mine får!« 17 For tredje gang spørger han ham: »Simon, Johannes' søn, har du mig kær?« Peter blev bedrøvet, fordi han tredje gang spurgte ham: »Har du mig kær?« Og han svarede ham: »Herre! du kender alt, du ved, at jeg har dig kær.« Jesus siger til ham: »Vogt mine får. 18 Sandelig, sandelig siger jeg dig: da du var yngre, bandt du selv op om dig og gik, hvorhen du ville; men når du bliver gammel, skal du række dine hænder ud, og en anden skal binde op om dig og føre dig derhen, hvor du ikke vil.« 19 Med disse ord sigtede han til den død, hvormed han skulle herliggøre Gud.« Og da han havde sagt det, siger han til ham: »Følg mig!« 20 Da Peter vendte sig om, så han den discipel følge, som Jesus elskede, ham, der også havde ligget op til hans bryst ved aftensmåltidet og havde spurgt: »Herre! hvem er det, der forråder dig?« 21 Da nu Peter så ham, spørger han Jesus: »Herre, hvordan skal det gå ham?« 22 Jesus svarer ham: »Dersom jeg vil, at han skal leve, indtil jeg kommer, hvad angår det så dig? Følg du mig!« 23 Så kom da dette ord ud blandt brødrene: »Den discipel dør ikke.« Dog havde Jesus ikke sagt til ham, at ham ikke skulle dø, men: »Dersom jeg vil, at han skal leve, indtil jeg kommer, hvad angår det så dig?« 24 Det er den discipel, som vidner om dette og har skrevet dette; og vi ved, at hans vidnesbyrd er sandt. 25 Der er også meget andet, som Jesus har gjort, og hvis det skulle nedskrives i enkeltheder, mener jeg ikke, at hele verden kunne rumme de bøger, som så måtte skrives. |