Johannesevangeliet 4 1 Da Herren nu fik at vide, at farisæerne havde hørt, at Jesus vandt flere disciple og døbte flere end Johannes 2 (dog var det ikke Jesus selv, der døbte, men hans disciple), 3 så forlod han Judæa og drog igen til Galilæa. 4 Og han måtte lægge vejen gennem Samaria. 5 Han kommer da til en by i Samaria ved navn Sykar, nær ved det stykke jord, som Jakob gav sin søn Josef. 6 Der var Jakobs brønden. Og da Jesus var træt af rejsen, satte han sig nu ved brønden; det var ved den sjette time. 7 En samaritansk kvinde kommer for at drage vand op; til hende siger Jesus: »Giv mig noget at drikke!« 8 Hans disciple var nemlig gået ind i byen for at købe mad. 9 Den samaritanske kvinde siger da til ham: »Hvordan kan dog du, som er jøde, bede mig, som er en samaritansk kvinde, om noget at drikke?« (Jøderne omgås nemlig ikke med samaritanerne). 10 Jesus svarede og sagde til hende: »Hvis du kendte Guds gave og vidste, hvem det er, som siger til dig: »Giv mig noget at drikke!« så bad du ham, og han gav dig levende vand!« 11 Hun siger til ham: »Herre, du har jo ikke nogen spand, og brønden er dyb; hvorfra får du da det levende vand? 12 Du er vel ikke større end vor fader Jakob, som har givet os brønden, og selv med sine børn og sit kvæg har drukket af den?« 13 Jesus svarede og sagde til hende: »En hver, som drikker af dette vand, vil tørste igen, 14 men den, som drikker af det vand, jeg giver ham, han skal til evig tid ikke tørste; men det vand, jeg giver ham, skal i ham blive et kilde spring til evigt liv.« 15 Kvinden siger til ham: »Herre! giv mig det vand, så jeg ikke mere skal tørste og gå herud for at drage vand op.« 16 Han siger til hende: »Gå hen og kald på din mand, og kom så herud igen!« 17 Kvinden svarede og sagde: »Jeg har ingen mand.« Jesus siger til hende: »Du har ret, når du siger: »Jeg har ingen mand.« 18 Thi du har haft fem mænd; og han, du nu har, er ikke din mand. Der sagde du et sandt ord.« 19 Da siger kvinden til ham: »Herre! jeg ser, at du er en profet. 20 Vore forfædre har tilbedt Gud på dette bjerg, og I siger, at i Jerusalem er stedet, hvor man bør tilbede ham.« 21 Jesus siger til hende: »Tro mig, kvinde: den tid kommer, da det hverken er på dette bjerg eller i Jerusalem, I skal til bede Faderen. 22 I tilbeder det, I ikke kender; vi tilbeder det, vi kender, thi frelsen udgår fra jøderne. 23 Men den tid kommer, ja, er alle rede inde, da de sande tilbedere skal tilbede Faderen i ånd og sandhed; thi det er sådanne tilbedere, Faderen søger. 24 Gud er ånd, og de, som tilbeder ham, bør tilbede i ånd og sandhed.« 25 Kvinden siger til ham: »Jeg ved, at Messias kommer (han, som kaldes Kristus); når han kommer, skal han forkynde os alt.« 26 Jesus siger til hende: »Det er mig, jeg, som taler med dig.« 27 I det samme kom hans disciple, og de undrede sig over, at han talte med en kvinde; dog var der ingen, der spurgte: Hvad vil du, eller hvorfor taler du med hende? 28 Kvinden lod nu sin vandkrukke stå og gik ind i byen, og hun siger til folk: 29 »Kom og se en mand, som har sagt mig alt det, jeg har gjort; mon han ikke skulle være Kristus?« 30 Så gik de ud af byen og gav sig på vej hen til ham. 31 Imidlertid bad disciplene ham og sagde: »Rabbi«, spis!« 32 Men han sagde til dem: »Jeg har mad at spise, som I ikke kender.« 33 Da sagde disciplene til hverandre: »Skulle nogen have bragt ham noget at spise?« 34 Jesus siger til dem: »Min mad er at gøre hans vilje, som sendte mig, og fuld byrde hans gerning. 35 Siger I ikke: »Der er endnu fire måneder, til høsten kommer?« Se, jeg siger jer: opløft jeres øjne og se, at markerne er hvide til høsten. 36 Allerede nu får den, der høster, løn og samler frugt til evigt liv, så de kan glæde sig sammen, både den, som sår, og den, som høster. 37 Thi her er det ord sandt: »En sår, og en anden høster.« 38 Jeg har sendt jer ud for at høste det, som I ikke har arbejdet med; andre har arbejdet, og I er gået ind i deres arbejde.« 39 Fra den by kom mange af samaritanerne til tro på ham på grund af kvindens ord, da hun vidnede: »Han har sagt mig alt det, jeg har gjort.« 40 Da samaritanerne kom til ham, bad de ham derfor om at blive hos dem; og han blev der to dage. 41 Og mange flere kom til tro på grund af hans ord. 42 Og de sagde til kvinden: »Nu er det ikke længer på grund af din tale, vi tror; thi vi har selv hørt ham og ved nu, at han i sandhed er verdens frelser.« 43 Efter de to dages forløb drog han derfra til Galilæa. 44 Thi Jesus vidnede selv, at en profet ikke bliver agtet i sit fædreland. 45 Da han nu kom til Galilæa, tog galilæerne vel imod ham, fordi de havde set alt det, han havde gjort i Jerusalem på højtiden; thi også de havde været med ved høj tiden. 46 Han kom nu atter til Kana i Galilæa, dér hvor han havde gjort vand til vin. Og i Kapernaum var der en kongelig embedsmand, hvis søn lå syg. 47 Da han hørte, at Jesus var kommen fra Judæa til Galilæa, drog han hen til ham og bad om, at han ville komme ned og helbrede hans søn; thi han lå for døden. 48 Jesus sagde da til ham: »Hvis I ikke får tegn og undere at se, vil I ikke tro.« 49 Embedsmanden siger til ham: »Herre! kom, før min lille dreng dør.« 50 Jesus siger til ham: »Gå hjem! din søn lever.« Manden troede det ord, Jesus sagde til ham, og gik. 51 Og allerede medens han var på hjemvejen, mødte han sine tjenere, som sagde, at hans dreng levede. 52 Så spurgte han dem ud om den time, da det var blevet bedre med ham; og de sagde til ham: »I går ved den syvende time forlod feberen ham.« 53 Da forstod faderen, at det var sket netop i den time, da Jesus sagde til ham: »Din søn lever;« og han selv og hele hans husstand kom til troen. 54 Også dette andet tegn gjorde Jesus, da han kom fra Judæa til Galilæa. |