Johannesevangeliet 5 1 Derpå var der en jødisk fest, og Jesus tog op til Jerusalem. 2 Der er i Jerusalem ved Fåreporten et bad, som på Hebraisk kaldes Betesda. Det er omgivet af fem søjlegange, 3 og i dem lå der en mængde syge - blinde, lamme, visne. 4 5 Der lå en mand, som havde ligget syg på dette sted i 38 år. 6 Da Jesus så ham ligge sådan og forstod, at det allerede havde varet lang tid, siger han til ham: 'Ønsker du at blive rask?' 7 Den syge svarede ham: 'Herre, jeg har ikke et menneske, der kan hjælpe mig ned i badet, når vandet kommer i bevægelse; hver gang jeg kommer så langt, er en anden gået i før mig.' 8 Jesus siger til ham: 'Rejs dig, tag din måtte, nu kan du gå.' 9 Og straks blev manden rask, han tog sin måtte og gik af sted, Det var sabbat den dag, 10 og Jøderne sagde nu til den helbredte: 'Det er sabbat, det er ulovligt, at du går og bærer på din måtte.' 11 Men han svarede dem: 'Det var ham, der gjorde mig rask, der sagde til mig, at jeg skulle tage min måtte og gå.' 12 De spurgte ham: 'Hvad var det for et menneske, der sagde til dig, at du skulle tage din måtte og gå?' 13 Men den helbredte vidste ikke, hvem det var - Jesus var nemlig gået, fordi der var så mange mennesker på stedet. 14 Senere træffer Jesus manden i Templet, og han sagde til ham: 'Se, du er blevet rask. Synd ikke oftere, for at der ikke skal ske dig noget værre.' 15 Manden gik ud og fortalte Jøderne, at det var Jesus, der havde gjort ham rask. 16 Jøderne forfulgte derefter til stadighed Jesus, fordi han gjorde disse ting på sabbaten. 17 Men Jesus svarede dem: 'Min Fader er aldrig holdt op med at arbejde på sit værk, og jeg arbejder også.' 18 Nu blev Jøderne endnu mere opsat på at få ham slået ihjel, ikke alene fordi han undergravede sabbaten, men også, fordi han kaldte Gud selv sin Fader og således gjorde sig lige med Gud. 19 Jesus tog derfor til orde og sagde til dem: 'Det siger jeg jer, af sig selv kan Sønnen intet gøre, han kan intet andet end hvad han ser Faderen gøre; hvad Faderen gør, det gør Sønnen ganske ligesådan. 20 Faderen elsker Sønnen og viser ham alt, hvad han selv gør; og større gerninger end disse vil han vise ham, og I skal komme til at se det med undren. 21 Ligesom Faderen oprejser døde og gør levende, således også Sønnen. Han gør levende, hvem han vil. 22 Faderen dømmer nemlig ingen, hele dommen har han overdraget Sønnen, 23 for at alle skal ære Sønnen, ligesom de ærer Faderen. Den, som ikke ærer Sønnen, ærer heller ikke Faderen, som sendte ham. 24 Det siger jeg jer: Den, som hører mit Ord og tror ham, der sendte mig, har Evigt Liv; han kommer ikke for Dommen, han er gået fra Døden over til Livet. 25 Det siger jeg jer: Der kommer en time, og det er nu, da de døde skal høre Guds Søns røst, og de, som har hørt den, skal leve. 26 Ligesom Faderen har liv i sig selv, således har han også givet 26 Sønnen at have liv i sig selv. 27 Og han har givet ham myndighed til at afsige dom, fordi Sønnen er Menneskesøn. 28 I skal ikke undre jer over dette! For der kommer en time, da alle i gravene skal høre hans røst 29 og gå ud af gravene - de, som har gjort det gode, for at opstå til Liv, de, som har gjort det slette, for at opstå til Dom. 30 Jeg har ikke mulighed for at gøre noget af mig selv; som jeg hører, således dømmer jeg, og min dom er retfærdig, for jeg går ikke efter min egen vilje, men efter hans vilje, som sendte mig. 31 Hvis jeg vidner om mig selv, er mit vidnesbyrd ikke gyldigt. 32 Der er en anden, som vidner for mig, og jeg ved, at det vidnesbyrd er sandt, som han aflægger om mig. 33 I har sendt bud til Johannes, og han har vidnet for Sandheden; 34 men jeg henter ikke vidnesbyrd om mig selv fra noget menneske, så dette siger jeg for jeres skyld, for at redde jer. 35 Johannes var det lys, som brændte og strålede, og I ville gerne fryde jer i hans lys - til en tid. 36 Men om mig er der større vidneudsagn end det fra Johannes. De gerninger, som Faderen har givet mig at fuldføre, selve de gerninger, jeg gør - de vidner om mig, at Faderen har udsendt mig. 37 Og Faderen, som sendte mig, han har aflagt vidnesbyrd om mig. Hans røst har I ingen sinde hørt, ej heller set hans skikkelse, 38 og hans Ord har I ikke blivende i jer, for den, som han udsendte, ham tror I ikke. 39 Søg i Skrifterne, for I mener at have Evigt Liv i dem, og det er dem, som vidner om mig. 40 Og mig vil I ikke komme til for at få liv! 41 Ære fra mennesker tager jeg ikke imod. 42 Jeg kender jer: Guds kærlighed bor ikke i jer. 43 Jeg er kommet i min Faders Navn, og I tager ikke imod mig; der skulle bare komme en mand i sit eget navn - ham ville I tage imod! 44 Hvordan skal I kunne tro, når I henter jeres ære hos hinanden i stedet for at søge den ære, der kommer fra den ene eneste Gud? 45 I skal ikke mene, at jeg vil anklage jer for Faderen; den, som anklager jer, er Moses, til hvem I har sat jeres håb. 46 Hvis I havde troet Moses, ville I også have troet mig; det var mig, han skrev om. 47 Men når I ikke tror hans Skrifter, hvordan skal I så tro mine Ord?' |