Johannesevangeliet 7 1 Derefter vandre de Jesus omkring i Galilæa; thi i Judæa ville han ikke vandre, fordi jøderne søgte at slå ham ihjel. 2 Men jødernes højtid, løvhyttefesten, var nær. 3 Hans brødre sagde da til ham: »Drag bort herfra og gå til Judæa, for at også dine disciple kan se de gerninger, du gør. 4 Der er jo ingen, der virker i det skjulte, når han selv ønsker at være offentlig kendt. Når du gør disse gerninger, så vis dig for verden!« 5 Thi ikke engang hans brødre troede på ham. 6 Da siger Jesus til dem: »For mig er tiden endnu ikke kommet; men for jer er tiden altid for hånden. 7 Verden kan ikke hade jer; men mig hader den, fordi jeg vidner om den, at dens gerninger er onde. 8 Drag I op til højtiden; jeg drager endnu ikke op til denne højtid, thi for mig er tiden endnu ikke inde.« 9 Det sagde han til dem og blev i Galilæa. 10 Men efter at hans brødre var draget op til højtiden, så drog han også selv op, dog ikke åbenlyst, men i al hemmelighed. 11 Jøderne ledte nu efter ham på højtiden og sagde: »Hvor er han?« 12 Og der var megen mumlen om ham blandt folkeskarerne; nogle sagde: »Han er en god mand;« men andre sagde: »Nej, han fører folk vild.« 13 Dog talte ingen frit ud om ham af frygt for jøderne. 14 Først da højtiden halvt var omme, gik Jesus op i hellig dommen og lærte. 15 Jøderne undre de sig nu og sagde: »Hvordan har han få et den skriftkundskab, da han ikke er lærd?« 16 Så svarede Jesus dem og sagde: »Min lære er ikke min egen, men hans, som sendte mig. 17 Hvis nogen vil gøre hans vilje, skal han erfare, om læren er fra Gud, eller jeg taler af mit eget. 18 Den, der taler af sit eget, søger sin egen ære, men den, der søger hans ære, som sendte ham, han er sanddru, og der er ikke uret i ham. 19 Har ikke Moses givet jer loven? og ingen af jer holder loven. Hvorfor søger I da at slå mig ihjel?« 20 Mængden svarede: »Du må jo være besat! hvem søger at slå dig ihjel?« 21 Jesus svarede og sagde til dem: »En gerning har jeg gjort, og alle undrer I jer over den. 22 Moses har givet jer omskærelsen (ikke at den er fra Moses, men fra fædrene), og I omskærer mennesker også på en sabbat. 23 Når nu et menneske omskæres på en sabbat, for at Moselov ikke skal brydes, hvor kan I da vredes på mig, fordi jeg har gjort et helt menneske rask på en sabbat? 24 Døm ikke efter skinnet, men fæld en retfærdig dom!« 25 Da sagde nogle af dem fra Jerusalem: »Er det ikke ham, som de søger at slå ihjel? 26 Og se, han taler frit ud, uden at de siger noget til ham. Skulle virkelig råds herrerne have er kendt, at han er Kristus«? 27 Dog om ham ved vi, hvorfra han er; men når Kristus kommer, ved ingen, hvor fra han er.« 28 Jesus råbte da, mens han lærte i helligdommen, og sagde: »Ja, I kender mig og ved, hvorfra jeg er! Og dog er jeg ikke kommen af mig selv, men han, der har sendt mig, er sanddru, han, som I ikke kender. 29 Jeg kender ham; thi fra ham er jeg kommen, og han har udsendt mig.« 30 De søgte så at gribe ham; dog lagde ingen hånd på ham, thi hans time var endnu ikke kommet. 31 Men mange af folkeskaren kom til tro på ham og sagde: »Når Kristus kommer, mon han da vil gøre flere tegn, end denne har gjort?« 32 Farisæerne hørte nu folkeskaren gå og mumle om ham; og ypperstepræsterne og farisæerne sendte tjenere ud for at gribe ham. 33 Da sagde Jesus: »Endnu en kort tid er jeg hos jer, så går jeg bort til ham, som sendte mig. 34 I vil lede efter mig og ikke finde mig, og dér, hvor jeg er, kan I ikke komme.« 35 Da sagde jøderne til hverandre: »Hvor tænker han på at drage hen, siden vi ikke skulle kunne finde ham? Mon han tænker på at gå til dem, som bor i adspredelsen iblandt grækerne, og lære grækerne? 36 Hvad er det for noget, han siger: »I vil lede efter mig og ikke finde mig, og der, hvor jeg er, kan I ikke komme?« 37 På den sidste og store højtidsdag stod Jesus frem, råbte og sagde: »Om nogen tørster, han komme til mig og drikke! 38 Den, som tror på mig, fra hans indre skal der, som skriften har sagt, rinde strømme af levende vand.« 39 Det sagde han om den Ånd, som de, der troede på ham, engang skulle få; thi Ånden var endnu ikke kommen, fordi Jesus endnu ikke var herliggjort. 40 Nogle af mængden, som hørte disse ord, sagde nu: »Han er i sandhed profeten.« 41 Andre sagde: »Han er Kristus.« Atter andre sagde: »Kristus kommer vel ikke fra Galilæa? 42 Har skriften ikke sagt, at Kristus kom mer fra Davids slægt og fra Betlehem, den landsby, hvor David var fra?« 43 Sådan blev der splid i folkeskaren om ham. 44 Og nogle af dem ville gribe ham; dog lagde ingen hånd på ham. 45 Tjenerne kom nu tilbage til ypperstepræsterne og farisæerne, som spurgte dem: »Hvorfor har I ikke ført ham med?« 46 Tjenerne svarede: »Aldrig har noget menneske talt, som dette menneske taler.« 47 Da svarede farisæerne dem: »Er I og så ført vild? 48 Har måske nogen af rådsherrerne troet på ham, eller nogen af farisæerne? 49 Men denne hob, der ikke kender loven, de er forbandede!« 50 Nikodemus, han, som tidligere var kommen til ham, og som selv var en af rådsherrerne, siger da til dem: 51 »Dømmer vor lov mon et menneske, uden at man først for hører ham og får rede på, hvad han har gjort?« 52 De svarede og sagde til ham: »Er du måske også fra Galilæa? Slå efter, så skal du se, at i Galilæa fremstår der ingen profet.« 53 Og de gik hver til sit hjem, |