Johannesevangeliet 7 1 Efter disse begivenheder opholdt Jesus sig i Galilæa; han ville nemlig ikke være i Judæa, fordi Jøderne havde i sinde at slå ham ihjel. 2 En af de jødiske fester, Løvhyttefesten, nærmede sig. 3 Jesu brødre sagde da til ham: 'Synes du ikke, du skulle flytte herfra og tage til Judæa, for at alle dine disciple kan se de gerninger, som du gør? 4 Man kan ikke hemmeligholde sine handlinger og samtidig ønske at være almindelig kendt! Når du nu gør disse gerninger, så optræd sådan, at Verden kan se dig!' 5 For end ikke hans brødre troede på ham. Jesus siger til dem: 'Min tid er endnu ikke inde, men jeres tid er der altid. 6 Verden kan ikke hade jer, men mig hader Verden, for mit vidnesbyrd om den erklærer dens gerninger for onde. 7 Rejs I op til festen i Jerusalem! Jeg rejser endnu ikke op til denne fest, for min tid er endnu ikke inde.' 8 Da Jesus havde sagt således til dem, blev han i Galilæa. 9 Men efter at hans brødre var rejst op til festen, tog han også 10 selv af sted, ikke åbenlyst, men i al stilhed. 10 Jøderne søgte efter ham ved festen og sagde: 'Hvor er han dog henne?' 11 Og der var megen snak om ham mellem folk. Nogle sagde: 'Han er god nok!' Andre sagde: 'Nej, han vildleder folket!' 12 Ingen talte dog frit ud om ham af frygt for Jøderne. 13 Først da man var halvt inde i festen, gik Jesus ind i Templet og talte. 14 Jøderne var meget forundrede og sagde: 'Hvordan går det til, at han taler med så stor lærdom? Han har jo aldrig studeret!' 15 Dertil sagde Jesus: 'Min lære kommer ikke fra mig selv, men fra ham, som sendte mig. 16 Den, som vil gøre hans vilje, han vil blive oplyst om Læren - om den er fra Gud, eller om jeg taler ud fra mig selv. 17 Den, som taler på egne vegne, søger sin egen ære; den, som søger hans ære, som sendte ham, han er sand, og uhæderlighed findes ikke i ham. 18 Var det ikke Moses, der gav jer Loven? 19 Der er ingen af jer, der holder den! Hvorfor vil I have mig slået ihjel?' 19 Mængden svarede: 'Du må være vanvittig, hvem vil slå dig ihjel?' 20 Jesus sagde til dem: 'En gerning gjorde jeg, og alle undrer I jer. 21 Altså: Moses har givet jer omskærelsen- ikke at Moses indstiftede den, for den er fra vore forfædre - og I foretager omskærelse på en sabbat. 22 Når et menneske modtager omskærelse på en sabbat for at undgå at krænke den vigtigere bestemmelse i Moseloven, hvorfor harmer det jer så, at jeg gjorde et helt menneske rask på en sabbat? 23 Døm ikke overfladisk! Døm retfærdigt!' 24 Nogle Jerusalemiter sagde nu: 'Er det ikke ham, de vil slå ihjel? 25 Og der står han og taler offentligt, og ingen siger det mindste til ham! Mon de store virkelig skulle have fundet ud af, at han er Kristus? 26 Der er bare det, at vi ved, hvor denne mand er fra; men når Kristus kommer, kan ingen vide; hvor han er fra.' 27 Samtidig underviste Jesus i Templet. Han råbte ud over tilhørerne: 'Vist kender I mig og ved, hvor jeg er fra. Jeg er ikke kommet på egne vegne; sand er han, der sendte mig, men ham kender I ikke. 28 Jeg kender ham, for fra ham kommer jeg, og han har sendt mig.' 29 De prøvede så at få fat i ham, men ingen kunne lægge hånd på ham, for hans' time var endnu ikke kommet. 30 Mange af mængden kom dog til at tro på ham, og de sagde: 'Mon Kristus, når han kommer, vil gøre flere tegn, end denne mand har gjort?' 31 Farisæerne hørte folkeskaren give udtryk for disse meninger, og ypperstepræsterne og farisæerne sendte mænd ud for at anholde ham. 32 Da sagde Jesus: 'En lille tid endnu er jeg hos jer, så går jeg til ham, der sendte mig. 33 I vil søge mig og ikke finde mig, og hvor jeg er, kan I ikke komme.' 34 Jøderne sagde så til hinanden: 'Hvor mon han vil gå hen, så vi ikke kan finde ham? Mon han vil rejse ud til de jødiske menigheder i udlandet og tale til Hellenerne? 35 Hvad betyder det, han siger, "I skal søge mig og ikke finde mig", og "Hvor jeg er, kan I ikke komme hen"?' 36 På festens store dag, den sidste, stod Jesus og råbte: 'Tørster nogen af jer, kom til mig og drik! 37 Den, som tror på mig - som Skriften siger: "Fra hans indre skal vælde floder af Levende Vand." , 38 Dette sagde han om den Ånd, som de" der tror på ham, skal modtage. Endnu havde nemlig ingen fået Ånden, fordi Jesus 39 endnu ikke var ophøjet i Herlighed. 40 Nogle af mængden, som hørte disse ord, sagde: 'Han er sandelig Profeten!' 41 Andre sagde: 'Han er Kristus!' Nogle sagde: 'Kommer Kristus da fra Galilæa? 42 Siger Skriften ikke, at fra Davids efterkommere og fra Betlehem, den by, hvor David havde hjemme, derfra kommer Kristus?' 43 Sådan blev Jesus anledning til splittelse blandt tilhørerne. 44 Nogle af dem ville have fat i ham, men ingen kunne lægge hånd på ham, 45 og betjentene kom tilbage til ypperstepræsterne og farisæerne, der sagde til dem: 'Hvorfor har I ham ikke med?' 46 Betjentene svarede: 'Aldrig har noget menneske talt sådan!' 47 Farisæerne sagde til dem: 'Har I nu også ladet jer forføre? 48 Er der nogen sinde en rådsherre, der har troet på ham? Eller nogen af farisæerne? 49 Nej, denne hob, som ikke kender Loven, den er forbandet!' 50 Nikodernus siger til dem - det var ham, der tidligere var kommet til Jesus, en af deres egne: 51 'Vor Lov dømmer vel ikke nogen, uden at han først er blevet afhørt, så man har fået at vide, hvad han har gjort.' 52 De svarede ham: 'Er du da også fra Galilæa? Undersøg sagen! Så vil du opdage, at fra Galilæa oprejses ingen profet!' 53 De gik så hver til sit, |