Josuabogen 16 1 Og Lodden udkom for Josefs Børn: Fra Jordanen ved Jeriko, ved Vandet fra Jeriko mod Østen, den Ørk, som går op fra Jeriko til Bjerget ved Bethel. 2 Og Landemærket gaar videre fra Bethel til Lus og går igennem til Arkiternes Landemærke til Ataroth. 3 Og det går ned mod Vest til Jaflethiternes Landemærke, indtil det nedre Beth-Horons Landemærke og indtil Geser, og dets Udgang er til Havet. 4 Og dette arvede Josefs Børn, Manasse og Efraim. 5 Og Efraims Børns Landemærke efter deres Slægter, deres Arvs Landemærke var mod Østen, fra Ataroth-Addar indtil det Øvre Beth-Horon. 6 Og Landemærket går i Vesten ud fra Nordsiden af Mikmethath og Landemærket går omkring i Øster til Thånath-Silo, og det går forbi den, Østen for Janoa. 7 Og det kommer ned fra Janoa til Ataroth og Nåra og skyder op mod Jeriko og går ud til Jordan. 8 Fra Thappua går Landemærket i Vester til Bækken Kana; og dets Udgang er til Havet; dette er Efraims Børns Stammes Arv efter deres Slægter. 9 Hertil kom de Stæder, som vare udlagte for Efraims Børn midt iblandt Manasse Børns Arv, alle Stæderne og deres Landsbyer. 10 Og de fordreve ikke Kananiten, om boede i Geser; men Kananiten boede iblandt Efraim indtil denne Dag og blev en skatskyldig Tjener. |