Josuabogen 20 1 Og Herren talede til Josua og sagde 2 »Tal til israeliterne og sig: afgiv de tilflugtsbyer, jeg talede til eder om ved Moses, 3 for at en manddraber, der uforsætligt og af vanvare slår en ihjel, kan ty til dem, så at de kan være eder tilflugtssteder mod blodhævneren. 4 Når han tyr hen til en af disse byer og stiller sig i byportens indgang og forebringer sin sag for byens ældste, skal de optage ham i byen hos sig og anvise ham et sted, hvor han kan bo bos dem; 5 og når blodhævneren forfølger ham, må de ikke udlevere manddraberen til ham, thi han har slået sin næste ihjel af vanvare uden i forvejen at have båret nag til ham; 6 han skal blive boende i denne by, indtil han har været stillet for menighedens domstol, eller den mand, som på den tid er ypperstepræst, dør; derefter kan manddraberen vende tilbage til sin by og sit hjem, den by, han er flygtet fra.« 7 Da helligede de Kedesj i galilæa i Naftalis bjerge, Sikem i Efrims bjerge og Kirjat-Arba, det er Hebron, i Judas bjerge. 8 Og østen for Jordan afgav de Bezer i ørkenen, på højsletten, af Rubens stamme, ramot i Gilead at Gads stamme og golan i Basan af Manasses stamme. 9 Det var de byer, som fastsattes for alle israeliterne og de fremmede, som bor iblandt dem, i det øjemed at enhver, der uforsætligt slår en ihjel, kan ty derhen og undgå døden for blodhævnerens hånd, før han har været stillet for menighedens domstol. |