Josuabogen 3 1 Og Josva stod årle op om Morgenen, og de rejste fra Sittim og kom til Jordanen, han og alle Israels Børn; og de bleve der om Natten, førend de droge over. 2 Og det skete, der tre Dage vare til Ende, da gik Fogederne midt igennem Lejren. 3 Og de bøde Folket og sagde: Når I se Herrens, eders Guds Pagts Ark, og Præsterne, Leviterne, som bære den, så skulle I rejse ud fra eders Sted og gå efter den; 4 - dog at der skal være Rum imellem eder og imellem den, ved tusinde Alen i Mål, I skulle ikke komme nær til den; - på det at I skulle vide den Vej, på hvilken I skulle gå; thi I have ikke tilforn draget over på den Vej. 5 Og Josva sagde til Folket: Helliger eder; thi Herren skal gøre underlige Ting i Morgen iblandt eder. 6 Og Josva sagde til Præsterne: Bærer Pagtens Ark og går over foran Folket; og de bare Pagtens Ark og gik foran Folket. 7 Og Herren sagde til Josva: På den Dag vil jeg begynde at gøre dig stor for al Israels Øjne, og de skulle vide, at ligesom jeg var med Mose, så vil jeg og være med dig. 8 Men du skal byde Præsterne, som bære Pagtens Ark, og sige: Når I komme til det yderste af Jordanens Vande, da skulle I blive stående i Jordanen. 9 Og Josva sagde til Israels Børn: Kommer nær hid og hører Herren eders Guds Ord. 10 Og Josva sagde: Derpå skulle I vide, at den levende Gud er midt iblandt eder og skal fordrive for eders Ansigt Kananiterne og Hethiterne og Heviterne og Feresiterne og Girgasiterne og Amoriterne og Jebusiterne. 11 Se, al Jordens Herres Pagts Ark går over for eders Ansigt igennem Jordanen. 12 Så tager eder nu tolv Mænd af Israels Stammer, een Mand af hver Stamme. 13 Og det skal ske, når Præsterne, som bære Herrens, al Jordens Herres, Ark, med Fodsålerne stå stille i Jordanens Vande, da skal Jordanens Vande afskæres, nemlig de Vande, som komme ned ovenfra; og de skulle stå som een Dynge. 14 Og det skete, der Folket drog ud af deres Telte for at gå over Jordanen, da bare Præsterne Pagtens Ark for Folkets Ansigt. 15 Og der de, som bare Arken, kom til Jordanen, og Præsterne, som bare Arken, vædede deres Fødder yderst i Vandet, (men Jordanen var fuld over alle sine Bredder hele Høsten igennem): 16 Da stod det Vand stille, som kom ned ovenfra, det rejste sig til een Dynge såre langt borte ved den Stad Adam, som ligger op til Zarthans Side, men det, som løb ned til Havet ved den slette Mark, nemlig Salthavet, det blev aldeles afskåret; så gik Folket over imod Jeriko. 17 Og Præsterne, som bare Herrens Pagts Ark, stode fast på det tørre, midt i Jordanen; og al Israel gik over på det tørre, indtil det ganske Folk var gået helt over Jordanen. |