Josuabogen 4 1 Da nu hele folket havde tilendebragt overgangen over Jordan, sagde Herren til Josua: 2 »Vælg eder tolv mænd af folket, een mand af hver stamme, 3 og byd dem: tag eder tolv sten her, midt i Jordan, hvor præsterne stod stille, bring dem med over og stil dem på den plads, hvor I holder rast i nat!« 4 Så lod Josua de tolv mænd kalde, som han havde til rede af israeliterne, een mand af hver stamme; 5 og Josua sagde til dem: »Gå foran Herren eders Guds ark midt ud i Jordan, og tag så hver en sten på skulderen, svarende til tallet på israeliternes stammer, 6 for at det kan tjene til tegn iblandt eder. Når eders børn i fremtiden spørger: hvad betydning har disse sten for eder? 7 så skal I sige til dem: de betyder, at Jordans vand standsede foran Herrens pagts ark; da den drog over Jordan, standsede Jordans vand. Og disse sten skal være israeliterne et mindetegn til evig tid!« 8 da gjorde israeliterne, som Josua bød, og tog tolv sten midt i Jordan, som Herren havde sagt til Josua, svarende til tallet på israeliternes stammer, og de bragte dem med over til det sted, hvor de holdt rast, og stillede dem der. 9 Og tolv sten rejste Josua midt i Jordan på det sted, hvor præsterne, som bar pagtens ark, stod stille, og der står de den dag i dag. 10 Men præsterne, som bar arken, blev stående midt i Jordan, indtil alt, hvad Herren havde pålagt Josua at sige til folket, var udført, i overensstemmelse med alt, hvad Moses havde pålagt Josua; og folket gik skyndsomt over. 11 Da hele folket så havde tilendebragt overgangen, gik Herrens ark og præsterne over og stillede sig foran folket. 12 Og Rubeniterne, gaditerne og Manasses halve stamme drog væbnet over i spidsen for israeliterne, som Moses havde sagt til dem; 13 henved 40000 Mand i tal, rustede til strid, drog de foran Herren over til Jerikos sletter til hamp. 14 På den dag gjorde Herren Josua stor i hele Israels øjne, og de frygtede ham alle hans livs dage, som de havde frygtet Moses. 15 Da sagde Herren til Josua: 16 »Byd præsterne, som bærer vidnesbyrdets ark, at stige op fra Jordan!« 17 Og Josua bød præsterne: »Stig op fra Jordan!« 18 Så steg præsterne, som bar Herrens pagts ark, op fra Jordan, og næppe havde deres fødder betrådt det tørre land, før Jordans vand vendte tilbage til sit leje og overalt gik over sine bredder som før. 19 Og folket steg op fra Jordan den tiende dag i den første måned og slog lejr i Gilgal ved østenden af Jerikolandet. 20 Men de tolv sten, som de havde taget op fra Jordan, rejste Josua i Gilgal, 21 og han sagde til israeliterne: »Når eders børn i fremtiden spørger deres fædre: hvad betyder disse sten? 22 Så skal I fortælle eders børn det og sige: på tør bund gik Israel over Jordan derhenne; 23 thi Herren eders Gud lod Jordans vand tørre bort foran eder, indtil I var kommet over, ligesom Herren eders Gud gjorde med det Røde Hav, som han lod tørre bort foran os, indtil vi var kommet over, 24 for at alle jordens folk skal kende, at Herrens arm er stærk, at de må frygte Herren eders Gud alle dage.« |