Josuabogen 6 1 Men Jeriko var lukket og stængt for israelitterne, ingen gik ud eller ind. 2 Da sagde Herren til Josua: »Se, jeg giver Jeriko og dets konge og krigere i din hånd. 3 Alle eders våbenføre mænd skal gå rundt om byen, een gang rundt; det skal I gøre seks dage; 4 og syv præster skal bære syv væderhorn foran arken. Men den syvende dag skal I gå rundt om byen syv gange, og præsterne skal støde i hornene. 5 Når der så blæses i væderhornet, og I hører hornets lyd, skal alt folket opløfte et vældigt krigsskrig; så skal byens mur styrte sammen, og folket kan gå lige ind, hver fra sin plads.« 6 Josua, Nuns søn, lod da præsterne kalde og sagde til dem: »I skal bære pagtens ark, og syv præster skal bære syv væderhorn foran Herrens ark!« 7 Og han sagde til folket: »Drag ud og gå rundt om byen, således at de, som bærer våben, går foran Herrens ark!« 8 da nu Josua havde talt til folket, gik de syv præster, som bar de syv væderhorn foran Herren, frem og stødte i hornene, medens Herrens pagts ark fulgte efter; 9 og de, som bar våben, gik foran præsterne, som stødte i hornene, og de, som sluttede toget, fulgte efter arken, medens der blæstes i hornene. 10 Men Josua bød folket: »I må ikke opløfte krigsskrig eller lade eders røst høre, og intet ord må udgå af eders mund, før den dag jeg siger til eder: råb! Men så skal I råbe!« 11 Så lod han Herrens ark bære rundt om byen, een gang rundt, og derpå begav de sig tilbage til lejren og overnattede der. 12 Tidligt næste morgen gjorde Josua sig rede, og præsterne bar Herrens ark, 13 og de syv præster, som bar de syv væderhorn foran Herrens ark, gik og stødte i hornene; de, som bar våben, gik foran dem, og de, som sluttede toget, fulgte efter Herrens ark, medens der blæstes i hornene. 14 Anden dag gik de een gang rundt om byen, hvorefter de vendte tilbage til lejren; således gjorde de seks dage. 15 Men den syvende dag brød de op tidligt, ved morgenrødens frembrud og gik på samme måde syv gange rundt om byen; kun på denne dag drog de syv gange rundt om byen; 16 og syvende gang stødte præsterne i hornene, og Josua sagde til folket: »Opløft krigsskriget! Thi Herren har givet eder byen. 17 Og byen skal lyses i band for Herren med alt, hvad der er i den; kun skøgen Rahab skal blive i live tillige med alle dem, som er i hendes hus, fordi hun skjulte sendebudene, som vi udsendte. 18 Men I skal tage eder vel i vare for det bandlyste, så I ikke attrår og tager noget af det bandlyste og derved bringer bandet over Israels lejr og styrter den i ulykke. 19 Men alt sølv og guld og alle kobber og jernsager skal helliges Herren; det skal bringes ind i Herrens skatkammer!« 20 Så opløftede folket krigsskrig, og de stødte i hornene og da folket hørte hornene, opløftede det et vældigt krigsskrig; da styrtede muren sammen, og folket gik lige ind i byen; således indtog de byen. 21 Derpå lagde de med sværdet band på alt, hvad der var i byen, mænd og kvinder, unge og gamle, hornkvæg, småkvæg og æsler. 22 Men til de to mænd, som havde udspejdet landet, sagde Josua: »Gå ind i skøgens hus og før kvinden og alt, hvad hendes er, ud derfra, som I tilsvor hende!« 23 De unge mænd, som havde været spejdere, gik da ind og førte rabab ud tillige med hendes fader og moder og hendes brødre, hele hendes slægt og alt, hvad hendes var; de førte dem ud og lod dem stå uden for Israels lejr. 24 Men på byen og alt, hvad der var i den, stak de ild; kun sølvet og guldet og kobber og jernsagerne bragte de ind i Herrens hus's skatkammer. 25 Men skøgen Rahab og hendes fædrenehus og alt, hvad hendes var, lod Josua blive i live, og hun kom til at bo blandt israeliterne og gør det den dag i dag, fordi hun havde skjult sendebudene, som Josua havde sendt ud for at udspejde Jeriko. 26 På den tid tog Josua folket i ed, idet han sagde: »Forbandet være den mand for Herrens åsyn, som indlader sig på at opbygge denne by, Jeriko. Det skal koste ham hans førstefødte at lægge grunden og hans yngste at sætte dens portfløje ind.« 27 Således var Herren med Josua, og hans ry udbredte sig over hele landet. |