Lukasevangeliet 1 1 Allerede har mange forsøgt at give en ordnet fremstilling af de store ting, der er fuldbyrdede i vor tid, idet de har bearbejdet stofoverleveret til os fra dem, 2 der fra begyndelsen var øjen vidner til og tjenere for Åbenbaringen. Når jeg alligevel har følt mig tilskyndet til, 3 efter kritisk gennemgang af alt foreliggende, at skrive en sammenhængende beretning, skyldes det at ønske om, at I, Høje Theophilos, 4 ved læsning vil erkende pålideligheden af den lære, I er blevet undervist i. 5 På den tid, da Herodes var konge over Judæa, levede der en s præst af Abias' skifte ved navn Zakarias, hvis hustru var af Arons slægt og hed Elisabet. 6 De var begge retskafne for Gud og vandrede udadleligt efter alle Herrens bud og befalinger, 7 men børn havde de ikke, for Elisabet kunne ingen få, og begge var højt oppe i årene. 8 Engang, da Zakarias var tjenstgørende præst for Gud i sin afdelings regelmæssige skifte, 9 tilfaldt det ham, som det er brug i præstetjenesten, at frembære røgelsesofferet, 10 og han gik ind i Herrens Tempel, mens hele menigheden var forsamlet udenfor i bøn i røgelsesofferets time. 11 Da viste Herrens Engel sig for ham, stående ved højre side af røgelsesofferalteret. 12 Zakarias blev rystet, da han så ham, slagen af rædsel. 13 Men Englen sagde til ham: 'Vær uden frygt, Zakarias! Gud har hørt dm bøn, og din hustru Elisabet skal føde dig en søn, og du skal give ham navnet Johannes, 14 Han skal blive din glæde og lykke, og mange skal fryde sig over, at han kom til verden. 15 Han skal blive stor for Herren. Vin og stærke drikke skal han holde sig fra" Hellig Ånd skal fylde ham allerede fra moders liv, 16 og mange i Israel skal han vende til Herren, deres Gud. 17 I Elias' ånd og kraft skal han gå frem foran Gud for at vende fædres hjerte til deres børn og genstridige til retfærdiges sindelag, for at opfostre Herren et vel beredt folk.' 18 Zakarias sagde til Englen: 'Hvoraf kan jeg se det? Jeg er en gammel mand, og min hustru er højt oppe i årene!' 19 Englen gav ham dette svar: 'Jeg er Gabriel, jeg har min plads foran Gud, og jeg blev udsendt for at tale til dig og overbringe dig dette gode budskab. 20 Men se, da du ikke tror på mine ord, som dog vil gå i opfyldelse, når deres tid er inde, så skal du tie fra nu af, du skal være ude af stand til at tale, indtil den dag, dette sker.' 21 Imidlertid stod menigheden og ventede på Zakarias og kunne ikke begribe, hvad der opholdt ham inde i Templet. 22 Men da han kom ud, kunne han ikke tale til dem, og de forstod, at han havde haft et syn i Templet. Han måtte nøjes med at gøre tegn til dem, og stum var og blev han. 23 Da han omsider havde gjort tjeneste sin tid ud, vendte han tilbage ti! sit hjem. 24 Derefter blev Elisabet, hans hustru, med barn; og I fem måneder skjulte hun sig for folk, idet hun sagde: 25 Dette har Herren gjort for mig, dengang han så til mig og borttog mm barnløsheds skam blandt folk.' 26 Henved et halvt år senere sendte Gud Englen Gabriel til en by i Galilæa, som hedder Nazaret, 27 til en ung pige, der var forlovet med en mand af Davids slægt ved navn Josef; pigen hed Maria. 28 Englen kom ind i huset til hende og sagde:'Vær hilset, du højt benådede, Herren er med dig!' 29 Hans ord rystede hende, og hun spurgte sig selv, hvad det var for en mærkelig hilsen; 30 men Englen sagde: 'Vær uden frygt, Maria! Gud har set til dig i nåde. 31 Du skal blive med barn, og du skal føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus. 32 Han skal blive stor og kaldes den Ophøjedes Søn, og Gud Herren skal give ham hans stamfader Davids trone, 33 og han skal herske over Jakobs folk gennem alle tider, og aldrig ophører hans herredømme.' 34 Maria sagde til Englen: 'Hvordan skal det gå til, jeg har aldrig været sammen med en mand?' 35 Englen svarede: 'Hellig Ånd kommer ned over dig, den Ophøjdes Kraft lader sin skygge falde over dig.Derfor skal det Hellige, der fødes, kaldes Guds Søn. 36 Og se, også din slægtning Elisabet venter en søn i sin høje alder, og hun, som man anser for ufrugtbar, er nu over fem måneder henne. 37 For der er ingenting, Gud ikke kan.' 38 Maria sagde: 'Se, jeg er Herrens lydige tjener, det må gå med mig, som du har sagt.' Så forlod Englen hende. 39 Ganske få dage derefter tog Maria hjemmefra og begav sig skyndsomt til bjerglandet, til den by i Judæa, 40 hvor Zakanas boede, og gik til hans hus og hilste Elisabet: Fred over dig! 41 I samme øjeblik Elisabet hørte Marias hilsen, bevægede fostret sig i hendes skød, og Elisabet blev fyldt med Hellig Ånd, 42 og hun råbte med høj røst: 'Velsignet blandt kvinder er du, og velsignet barnet i dit skød. 43 Hvor kan det forundes mig, at min Herres moder kommer til mig? 44 Se, da din hilsende stemme nåede mine ører, hoppede fostret i mig af fryd. 45 Salig den kvinde, som har troet på opfyldels en af det løfte, Herren havde givet hende!' 46 Og Maria sagde: Min sjæl ophøjer Herren! 47 Min ånd tiljubler min Frelses Gud! 48 Du så til din tjeners ydmygelse, og alle slægter fra nu af skal prise mig salig. 49 Store ting har den Mægtige øvet imod mig: Helligt hans Navn, 50 og fra slægt til slægt hans barmhjertighed over dem, der ærer hans Navn. 51 Med sin Arm har han grebet magten, han har splittet for alle vinde hovmodige hjerters tanker! 52 Han har væltet fyrster fra tronen, ydmygede har han oprejst fra støvet, 53 sultende har han mættet med godt og bortsendt rige med skamme, 54 han tog Israel, sin tjener, ved hånden, fremdrog af glemsel barmhjertighed, 55 som han havde lovet vore Fædre, Abraham og hans afkom evindeligt.' 56 Maria blev hos Elisabet i henved tre måneder, også rejste hun hjem. 57 Den tid kom, da Elisabet skulle føde, og hun fødte en søn. 58 Hendes naboer og slægtninge hørte, hvor stor en godhed Herren havde vist hende, og de glædede sig med hende. 59 På ottendedagen kom de i anledning af drengens omskærelse, og de ville kalde ham Zakarias efter hans far. 60 Men drengens mor greb ind og sagde: 'Nej, han skal hedde Johannes.' 61 De sagde til hende: 'Der er ingen i din slægt, der bærer det navn!' 62 Og de gjorde tegn til drengens far, hvad han ville, barnet skulle hedde. 63 Zakarias forlangte en tavle og skrev på den: 'Johannes er hans navn.' Alle blev forbavsede. 64 Men Zakarias fik pludselig mund og mæle og brød ud i tak til Gud. 65 Alle egnens beboere blev opfyldt af ærefrygt, og begivenheden blev omtalt vidt og bredt i hele Judæas bjergland; 66 og alle, der hørte det, tog det til deres hjerte og sagde: 'Hvad skal dog den dreng blive til?' For Herrens Hånd var med ham. 67 Zakarias, hans far, blev fyldt af Helligånden, og han sang: 68 Lovet være Herren, Israels Gud! Han har besøgt sit folk og skabt det forløsning 69 og oprejst os et Frelsens Horn i Davids, sin tjeners, slægt, 70 som han har talt ved de Helliges mund, hans profeters fra ældgammel tid: 71 At udfri os til livet fra vore fjenders hånd, fra alle, som hader os, 72 øve barmhjertighed mod vore Fædre, erindre sin Hellige Pagt, 73 eden, han svor Abraham, vor Fader: 74 At give os, uden angst, friede fra fjendehånd, 75 at tjene ham i Gudsfrygt og retfærd for hans Ansigt' alle vore dage. 76 Og du, min søn, skal blive profet for den Ophøjede, du skal gå forud foran Herren: og bane ham vejen, 77 give folket kundskab om frelse, tilgivelse af deres synder, 78 ved vor Guds gode barmhjertighed, i hvilken han vil besøge os, oprunden af Højhed, Guds Messias, 79 lyse for dem, der sidder i Mørket og Dødens skygge, retlede vore fødder ind på Fredens Vej. 80 Drengen voksede og blev stærk i ånd, og han levede i ødemarken, indtil den dag, da han skulle træde frem for Israel. |