Lukasevangeliet 11 1 Engang da han var på et sted for at bede, skete det, da han holdt op, at en af hans disciple sagde til ham: »Herre! lær os at bede, ligesom også Johannes lærte sine disciple det.« 2 Da sagde han til dem: »Når I beder, skal I sige: »Fader, helliget vorde dit navn; komme dit rige; 3 giv os hver dag vort daglige brød; 4 og forlad os vore synder, thi også vi forlader enhver, som er skyldig over for os; og led os ikke ind i fristelse!« 5 Og han sagde til dem: »Om nogen af jer har en ven og midt om natten går hen til ham og siger til ham: »Kære! lån mig tre brød, 6 for en ven af mig er kommen rejsende til mig, og jeg har ikke noget at sætte for ham!« 7 og han derinde fra så ville svare og sige: »Vold mig ikke besvær; døren er allerede lukket, og både mine børn og jeg selv er gået i seng; jeg kan ikke stå op og give dig noget« 8 jeg siger jer: Selv om han ikke står op og giver ham det, fordi han er hans ven, så vil han dog for hans påtrængenheds skyld stå op og give ham, hvad han behøver. 9 Og jeg siger jer: Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer. 10 Thi enhver, som beder, han får, og den, som søger, han finder, og den, som banker på, for ham skal der lukkes op. 11 Findes der mon nogen fader iblandt jer, som vil give sin søn en sten, når han beder om brød, eller når hans søn beder om en fisk, så i stedet for en fisk vil give ham en slange? 12 Eller når han beder om et æg, mon han så vil give ham en skorpion? 13 Når da I, som er onde, forstår at give jeres børn gode gaver, hvor meget snarere vil så ikke Faderen fra Himmelen give Helligånden til dem, som beder ham!« 14 Han uddrev en ond ånd, og den var stum; og da den onde ånd var faret ud, skete det, at den stumme talte, og skarerne undrede sig. 15 Men nogle af dem sagde: »Det er ved hjælp af Beelzebul, de onde ånders fyrste, han uddriver onde ånder.« 16 Men andre ville sætte ham på prøve og krævede et tegn fra Himmelen af ham. 17 Men da han kendte deres tanker, sagde han til dem: »Ethvert rige, som er kommet i splid med sig selv, lægges øde, og hus falder over hus. 18 Men hvis også Satan er kommen i splid med sig selv, hvorledes kan hans rige da bestå? Thi I siger, at jeg uddriver onde ånder ved Beelzebuls hjælp. 19 Men hvis jeg uddriver onde ånder ved Beelzebul, ved hvis hjælp uddriver så jeres egne tilhængere dem? Derfor skal de være jeres dommere. 20 Men hvis jeg uddriver onde ånder ved Guds finger, så er jo Guds rige kommet til jer. 21 Når den Stærke fuldt rustet vogter sin gård, bliver det, han ejer, i fred. 22 Men når en, der er stærkere end han, angriber og overvinder ham, så tager han hans fulde rustning, som han satte sin lid til, og uddeler byttet. 23 Den, som ikke er med mig, er imod mig; og den, som ikke samler med mig, spreder. 24 Når den urene ånd er faret ud af mennesket, vandrer den gennem vandløse steder og søger hvile; og når den ikke finder den, siger den: »Jeg vil vende tilbage til mit hus, som jeg gik ud af.« 25 Og når den kommer, finder den det fejet og pyntet. 26 Så går den bort og henter syv andre ånder, værre end den selv, og de kommer ind og tager bolig der; da bliver det sidste værre for dette menneske end det første.« 27 Medens han sagde dette, skete det, at en kvinde af skaren opløftede sin røst og sagde til ham: »Saligt det moderliv, som bar dig, og det bryst, du diede.« 28 Men han svarede: »Ja, salige er de, som hører Guds ord og bevarer det.« 29 Da skarerne stimlede sammen, tog han til orde og sagde: »Denne slægt er en ond slægt; et tegn kræver den, men der skal intet andet tegn gives den end Jonas« tegn. 30 Thi ligesom Jonas blev et tegn for Nineves indbyggere, således skal Menneskesønnen være det for denne slægt. 31 Dronningen fra Syden skal ved dommen rejse sig sammen med mændene af denne slægt og bringe fordømmelse over dem; thi hun kom fra jordens fjerneste egne for at høre Salomons visdom; og se, her er mere end Salomon. 32 Mænd fra Nineve skal stå op ved dommen sammen med denne slægt og bringe fordømmelse over den; thi de omvendte sig ved Jonas' prædiken; og se, her er mere end Jonas. 33 Ingen tænder et lys og sætter det i kælderen eller under en skæppe; men han sætter det på en lysestage, for at de, som kommer ind, kan se det skinne. 34 Dit øje er legemets lys; hvis altså dit øje er sundt, er også hele dit legeme i lys, men hvis det er sygt, er også dit legeme i mørke. 35 Se derfor til, at ikke det lys, der er i dig, er mørke. 36 Hvis nu hele dit legeme er i lys, så ingen del deraf er i mørke, vil det være i fuldt lys, som når lampen lyser på dig med sit klare skin.« 37 Da han havde talt, indbød en farisæer ham til at spise til middag hos sig; og han gik ind og satte sig til bords. 38 Men farisæeren undrede sig, da han så, at han ikke først vaskede sig før måltidet. 39 Herren sagde da til ham: »I farisæere renser nu det udvendige af bæger og fad; men jeres indre er fuldt af rovlyst og ondskab. 40 I dårer«! har han, som skabte det ydre, da ikke også skabt det indre? 41 Men giv det, der er indeni, som almisse; se, så er alt rent for jer! 42 Men ve jer, I farisæere! thi I giver tiende af mynte og rude og alle slags grønsager, men ret og kærlighed til Gud går I let hen over; det ene burde I gøre og, ikke forsømme det andet. 43 Ve jer, I farisæere! thi I elsker de fornemste sæder i synagogerne og at blive hilst på torvene. 44 Ve jer, thi I er ligesom grave, man ikke lægger mærke til, og som folk går hen over uden at vide det.« 45 En af de lovkyndige tog da til orde og sagde til ham: »Mester! når du siger sådan, krænker du også os.« 46 Men han sagde: »Ve også jer, I lovkyndige! thi I pålægger menneskene byrder, som er vanskelige at bære, men selv vil I ikke røre byrderne med én af jeres fingre. 47 Ve jer, thi I bygger gravmæler over profeterne, og det var jeres fædre, som slog dem ihjel. 48 Altså er I vidner om jeres fædres gerninger og bifalder dem; thi de slog dem ihjel, og I bygger dem grave! 49 Derfor har også Guds visdom sagt: »Jeg vil sende profeter og apostle til dem, og nogle af dem skal de slå ihjel og forfølge, 50 så at alle profeternes blod, som er udgydt fra verdens grundlæggelse, skal kræves af denne slægt, 51 Lige fra Abels blod til blodet af Zakarias, som blev dræbt imellem alteret og templet;« ja, jeg siger jer: det skal kræves af denne slægt. 52 Ve jer, I lovkyndige! thi I har taget kundskabens nøgle; selv er I ikke gået ind, og dem, som ville gå ind, har I hindret deri.« 53 Da han gik bort derfra, begyndte de skriftkloge og farisæerne at trænge stærkt ind på ham og at udfritte ham om flere ting; 54 de lurede nemlig på ham for at opsnappe en eller anden ytring af ham. |