Lukasevangeliet 12 1 Da der imidlertid havde samlet sig folk i tusindtal, så de var ved at træde på hverandre, tog han til orde og sagde, først og fremmest til sine disciple: »Tag jer i vare for farisæernes surdej hykleriet! 2 Der er intet skjult, som ikke skal åbenbares, og der er intet hemmeligt, som ikke skal blive kendt. 3 Derfor: alt, hvad I har sagt i mørket, skal høres i lyset; og hvad I har hvisket i kamrene, skal prædikes fra tagene. 4 Men jeg siger jer, mine venner! frygt ikke for dem, som dræber legemet og derefter ikke formår at gøre mere. 5 Men jeg vil vise jer, hvem I skal frygte for: Frygt for ham, som efter at have taget livet har magt til at kaste i Helvede«; ja, jeg siger jer: Ham skal I frygte! 6 Sælges ikke fem spurve for et par skilling? og ikke én af dem er glemt hos Gud; 7 ja, endog alle jeres hovedhår er talt; frygt ikke, I er mere værd end mange spurve. 8 Og jeg siger jer: Enhver, som kendes ved mig over for menneskene, ham vil også Menneskesønnen kendes ved over for Guds engle. 9 Men den, som fornægter mig over for menneskene, han skal fornægtes over for Guds engle. 10 Og enhver, som taler et ord imod Menneskesønnen, ham vil det blive tilgivet; men den, som spotter Helligånden, ham vil det ikke blive tilgivet. 11 Men når de fører jer frem for synagoger og øvrigheder og myndigheder, så skal I ikke bekymre jer for, hvordan eller hvormed I skal forsvare jer, eller hvad I skal sige. 12 Thi Helligånden skal i den samme stund lære jer, hvad der bør siges.« 13 Og en mand i folkeskaren sagde til ham: »Mester! sig til min broder, at han skal skifte arven med mig.« 14 Men han svarede ham: »Menneske! hvem har sat mig til at dømme eller skifte mellem jer?« 15 Og han sagde til dem: »Se til, at I vogter jer for alskens havesyge; thi selv om et menneske har overflod, afhænger hans liv ikke af det, han ejer.« 16 Og han fortalte dem en lignelse: »Der var en rig mand; hans mark havde båret godt. 17 Han tænkte ved sig selv: »Hvad skal jeg gøre? jeg har jo ikke plads til min høst.« 18 Og så sagde han: »Sådan vil jeg gøre: jeg vil rive mine lader ned og bygge dem større, og dér vil jeg samle alt mit korn og mit gods; 19 og jeg vil sige til min sjæl: Sjæl! du har meget gods liggende, nok for mange år; slå dig til ro, spis, drik og vær glad! « 20 Men Gud sagde til ham: »Du dåre! i denne nat kræves din sjæl af dig; hvem skal så have det, du har samlet dig? « 21 Således går det den, som samler sig skatte, men ikke er rig hos Gud.« 22 Og han sagde til sine disciple: »Derfor siger jeg jer: I må ikke være bekymrede for jeres liv, hvad I skal spise; heller ikke for jeres legeme, hvad I skal klæde jer med. 23 Livet er jo mere end maden, og legemet mere end klæderne. 24 Tænk på ravnene; de hverken sår eller høster, og de har ikke forrådskammer eller lade, og dog giver Gud dem føden; hvor langt mere værd end fuglene er ikke I? 25 Og hvem af jer kan ved at bekymre sig lægge en alen til sin livsvej? 26 Når I altså ikke engang formår det mindste, hvorfor bekymrer I jer da for det øvrige? 27 Tænk på liljerne, hvordan de hverken spinder eller væver; men jeg siger jer: End ikke Salomon i al sin pragt var klædt som en af dem. 28 Klæder da Gud således det græs på marken, som står i dag og i morgen kastes i ovnen, hvor meget mere da jer, I lidettroende! 29 Og I, spørg ikke efter, hvad I skal spise, og hvad I skal drikke; og vær ikke ængstelige! 30 Thi efter alt det søger hedningerne i verden; men jeres Fader ved, at I trænger til disse ting. 31 Men søg hans rige, så skal disse ting gives jer i tilgift. 32 Frygt ikke, du lille hjord! thi jeres Fader har besluttet at give jer Riget«. 33 Sælg, hvad I har, og giv almisse! Skaf jer punge, som ikke ældes, en uudtømmelig skat i Himmlene, hvor ingen tyv kommer nær, og intet nøl ødelægger. 34 Thi hvor jeres skat er, dér vil også jeres hjerte være. 35 Hav bælte om lænd og lysene tændt. 36 Og vær I ligesom mennesker, der venter på, at deres herre vil bryde op fra gæstebuddet, for at de straks, når han kommer og banker på, kan lukke op for ham. 37 Salige er de tjenere, som herren finder vågne, når han kommer! Sandelig siger jeg eder: han skal binde op om sig og lade dem sætte sig til bords og selv gå hen og varte dem op. 38 Og enten han kommer i den anden nattevagt eller i den tredje salige er de, når han finder det således. 39 Men det skal I vide, at hvis husbonden vidste, i hvilken time tyven kom, så ville han våge og ikke finde sig i, at der skete indbrud i hans hus. 40 Vær også I rede; thi Menneskesønnen kommer i den time, I ikke tænker jer.« 41 Da sagde Peter: »Herre, er det om os, du taler i denne lignelse, eller er det om alle?« 42 Herren svarede: »Hvem er vel den tro og kloge husholder, som hans herre vil sætte over sine tjenestefolk til at give dem deres bestemte kost i rette tid? 43 Salig er den tjener, som hans herre, når han kommer, finder i færd med at gøre sådan! 44 Sandelig siger jeg eder: han vil sætte ham over alt, hvad han ejer. 45 Men hvis den tjener tænker ved sig selv: »Min herre venter med at komme,« og han så giver sig til at slå karlene og pigerne og at spise og drikke, så han bliver beruset, 46 da skal den tjeners herre komme på den dag, han ikke venter, og i den time, han ikke kender, og sønderhugge ham og give ham plads blandt de utro. 47 Den tjener, som kender sin herres vilje og alligevel ikke har gjort noget rede eller handlet efter hans vilje, han skal have mange hug; 48 men den, som ikke kender den og har gjort noget, han fortjener prygl for, han skal have få hug. Enhver, som har fået meget givet, af ham skal man kræve meget; og den, som har fået meget betroet, af ham skal man forlange des mere. 49 Ild er jeg kommen at kaste ud over jorden, og hvor ville jeg ønske, den allerede havde fænget! 50 Men en dåb skal jeg døbes med, og hvor knuger det mig, indtil den er fuldbragt! 51 Mener I, at jeg er kommen for at bringe fred på jorden? Nej, siger jeg jer, tværtimod splid. 52 Thi fra nu af skal fem i ét hus være i splid indbyrdes, tre mod to, og to mod tre. 53 De skal være i splid, fader med søn og søn med fader, moder med datter og datter med moder, svigermoder med sin svigerdatter og svigerdatter med sin svigermoder.« 54 Han sagde også til skarerne: »Når I ser, der stiger en sky op i vest, siger I straks: »Der kommer regn!« og det slår til. 55 Og når I ser, det blæser fra syd, siger I: »Det bliver varmt!« og det slår også til. 56 I hyklere! jordens og himmelens udseende forstår I at tyde; hvorfor kan I så ikke tyde denne tid? 57 Hvorfor dømmer I ikke også fra jer selv, hvad der er det rette? 58 Thi medens du følges med din modpart hen til øvrigheden, så skal du gøre dig umage for at blive forligt med ham undervejs; ellers vil han trække dig for dommeren, og dommeren vil overgive dig til fangevogteren, og fangevogteren vil kaste dig i fængsel. 59 Jeg siger dig: Du skal ingenlunde slippe ud derfra, før du har betalt den sidste øre«. |