Lukasevangeliet 13 1 Ved samme tid kom der nogle og fortalte ham om de galilæere, hvis blod Pilatus havde blandet med blodet af deres slagtofre. 2 Da svarede han og sagde til dem: »Mener I, at disse galilæere var større syndere end alle de andre galilæere, fordi det gik dem så ilde? 3 Nej, siger jeg jer; men hvis I ikke omvender jer, skal I alle omkomme på samme vis. 4 Eller de atten, som blev slået ihjel, da tårnet i Siloam faldt ned over dem, mener I, at de var mere skyldige end alle andre mennesker, som bor i Jerusalem? 5 Nej, siger jeg jer; men hvis I ikke omvender jer, skal I alle omkomme på samme måde.« 6 Og han fortalte denne lignelse: »En mand havde et figentræ, som var plantet i hans vingård; og han kom og ledte efter frugt på det, men han fandt ingen. 7 Så sagde han til vingårdsmanden: »Se, i tre år er jeg nu kommen og har ledt efter frugt på det figentræ uden at finde nogen; hug det om; hvorfor skal det tilmed tage kraften af jorden?« 8 Men han svarede og sagde til ham: »Herre! lad det stå endnu dette år, til jeg får gravet om det og givet det gødning; 9 måske vil det da bære frugt for fremtiden; men hvis ikke, så kan du hugge det om!« 10 Medens han på en sabbat lærte i en af synagogerne, 11 se, da var der en kvinde, som havde haft en sygdomsånd i atten år, så hun var krumbøjet og ude af stand til at rette sig helt op. 12 Da nu Jesus så hende, kaldte han på hende og sagde til hende: »Kvinde! du er løst fra din sygdom;« 13 så lagde han hænderne på hende, og straks rettede hun sig op og priste Gud. 14 Men synagogeforstanderen, som harmedes, fordi Jesus helbredte på en sabbat, tog til orde og sagde til folkeskaren: »Der er seks hverdage, på hvilke man bør arbejde; på dem kan I jo komme og lade jer helbrede, men ikke på sabbatsdagen!« 15 Da svarede Herren ham og sagde: »I hyklere! løser ikke enhver af jer sin okse eller sit æsel fra krybben og trækker dem til vands, selv om det er sabbat? 16 Og denne kvinde, en Abrahams datter, som Satan har holdt lænket, tænk, i atten år, burde hun ikke løses fra denne lænke på sabbatsdagen?« 17 Da han sagde dette, blev alle hans modstandere skamfulde; men hele skaren glædede sig over alle de herlige gerninger, han gjorde. 18 Han sagde da: »Hvad ligner Guds rige, og hvad skal jeg sammenligne det med? 19 Det ligner et sennepsfrø, som en mand tog og lagde i sin have; og det voksede og blev til et træ, og himmelens fugle byggede rede i dets grene.« 20 Endvidere sagde han: »Hvad skal jeg sammenligne Guds rige med? 21 Det ligner en surdej, som en kvinde tog og kom i tre mål hvedemel, indtil det blev gennemsyret alt sammen.« 22 Og han gik fra by til by og fra landsby til landsby og lærte, medens han var på vej mod Jerusalem. 23 Og der var en mand, som spurgte ham: »Herre! er det kun få, som bliver frelst?« Da sagde han til dem: 24 »Kæmp I for at komme igennem den snævre port; thi mange, siger jeg jer, skal søge at komme ind og ikke formå det. 25 Når husbonden først er stået op og har lukket døren, og I står udenfor og begynder at banke på døren og sige: »Herre! luk op for os! « da vil han svare og sige til jer: »Jeg ved ikke, hvor I er fra.« 26 Så vil I begynde at sige: »Vi har da spist og drukket for dine øjne, og du har lært på vore gader. « 27 Men han skal svare og sige til jer: »Jeg ved ikke, hvorfra I er; gå bort fra mig alle I, som øver uret!« 28 Der skal der være gråd og tænderskæren, når I må se Abraham og Isak og Jakob og alle profeterne i Guds rige, mens I selv er kastet udenfor. 29 Og de skal komme fra øst og vest og fra nord og syd og sidde til bords i Guds rige. 30 Og se, nogle af de sidste skal være blandt de første, og nogle af de første skal være blandt de sidste.« 31 I samme stund kom nogle farisæere og sagde til ham: »Gå, bort, og drag herfra; thi Herodes har i sinde at slå dig ihjel!« 32 Da sagde han til dem: »Gå hen og sig til denne ræv: Se, jeg uddriver onde ånder og helbreder syge i dag og i morgen, og på den tredje dag er jeg ved målet. 33 Men jeg må vandre i dag og i morgen og dagen derefter; thi det er udelukket, at en profet bliver dræbt andre steder end i Jerusalem. 34 Jerusalem! Jerusalem! du, som ihjelslår profeterne og stener dem, der er sendt til dig! hvor ofte har jeg ikke villet samle dine børn, som hønen samler kyllingerne under sine vinger! Og I ville ikke. 35 Se, jeres hus bliver overladt til jer selv! Men jeg siger jer: I skal ikke se mig, før den tid kommer, da I siger: »Velsignet være den, som kommer i Herrens navn.« |