Lukasevangeliet 14 1 Engang på en sabbat var Jesus gæst hos en af de ledende farisæere; han var indbudt til at spise, og alle sad og holdt øje med ham. 2 Så stod der foran ham en mand, som led af vattersot. 3 Jesus henvendte sig til de tilstedeværende lovkyndige og farisæere og spurgte: 'Er det lovligt at helbrede på sabbaten eller ej?' 4 Ingen svarede. Da lagde Jesus hænderne på manden og helbredte ham og lod ham gå hjem. 5 Til de andre sagde han: 'Hvis det skete for en af jer, at hans søn eller hans okse faldt i brønden, ville han så ikke straks trække ham op, selvom det var sabbat?' 6 Og det kunne de ikke svare på. 7 Jesus havde lagt mærke til, hvordan gæsterne udså sig de mest ærefulde pladser, og han sagde til dem med en lignelse: 8 'Når du er bedt til et bryllup, så sæt dig ikke øverst. Måske er en af de indbudte finere end du, 9 og så kommer værten og siger til dig: "Flyt dig, her skal han sidde!" - og så må du med skam finde den nederste plads. 10 Nej, når du bliver bedt, så gå hen og sæt dig ved den nederste bordende, så at værten kan komme og sige til dig: "Kære ven, kom med herop!" Det giver anseelse i de øvrige gæsters øjne. 11 For den, der ophøjer sig selv, skal blive fornedret; den, der fornedrer sig selv, skal blive ophøjet.' 12 Til sin vært sagde Jesus: 'Når du gør en frokost eller middag, skal du ikke bede dine venner, dine ligemænd, dine slægtninge eller dine rige naboer, for de vil bede dig igen, så det går lige op. 13 Når du vil holde en fest, skal du indbyde fattige, vanføre, lamme, blinde. 14 Så skal du blive salig, for de kan ikke gøre gengæld. Gengæld får du ved opstandelsen sammen med dem, der har gjort Guds vilje.' 15 En af gæsterne sagde, da han hørte dette: 'Salig den, der sidder til bords i Guds Rige!' 16 Jesus sagde til ham: 'En mand ville holde en stor fest og udsendte mange indbydelser. 17 Den dag festen skulle være, sendte han sin tjener rundt til de indbudte for at sige: "Kom, nu er alt parat." 18 Så begyndte de alle som en at undskylde sig. Den første sagde: "Jeg har købt en mark, og jeg er nødt til at gå ud og se på den. Jeg må bede dig undskylde hos din herre på mine vegne." 19 En anden sagde: "Jeg har købt fem par trækokser, jeg kommer til at prøve dem. Jeg må bede dig undskylde!" 20 En tredje sagde: "Jeg har lige giftet mig, og derfor kan jeg ikke komme." 21 Tjeneren vendte nu tilbage til sin herre og meldte dette. Da blev husets herre vred og sagde til sin tjener: "Gå straks ned ad gaderne og om ad gyderne i byen og hent de fattige og vanføre og blinde og lamme herhen." 22 Tjeneren kom tilbage og sagde: "Din befaling er udført, og der er stadig plads." 23 Så sagde herren til tjeneren: "Gå ud langs vejene og gærderne og overtal dem dérude til at komme, så jeg kan få fuldt hus. 24 For jeg siger jer, at ingen af dem, der var indbudt, skal sidde ved mit bord." 25 En mængde mennesker fulgtes med Jesus. Så vendte han sig til dem og sagde: 26 'Hvis nogen kommer til mig uden at hade far og mor og hustru og børn og brødre og søstre, ja, sit eget liv, kan han ikke være min discipel. 27 Den, som ikke bærer sit kors og følger mig, kan ikke være min discipel. 28 Kan I tænke jer, at nogen vil gå i gang med at bygge et tårn uden først at sætte sig til at lave overslag over omkostningerne for at se, om han kan gennemføre det? 29 Ellers risikerer han, at de, som har set ham lægge grunden og så gå i stå med arbejdet, gør nar af ham og siger: 30 Dér går den mand, som begyndte at bygge og ikke kunne gøre arbejdet færdigt! 31 Eller kan I tænke jer en konge, der ville besvare en udfordring fra en anden konge med at rykke i felten, uden at han først har sat sig ned og overvejet, om hans hær på 10.000 mand er rustet til at møde den anden, der kommer over ham med 20.000 mand? 32 Hvis ikke, vil han sende en delegation af sted for at forhøre sig om fredsbetingelser, mens den anden konge endnu er langt borte. 33 Sådan er det: Uden først at have skilt sig af med alt sit eget kan ingen være min discipel. 34 Salt er en god ting; men hvis salt bliver udvandet, hvordan får det så smag igen? 35 Hverken til jord eller gødning kan det bruges, man smider det væk. Den, som har øren at høre med, han høre!' |