Lukasevangeliet 15 1 Toldere og syndere blev til stadighed tiltrukket af Jesus og kom for at høre ham, 2 og farisæerne og de skriftlærde gav luft for deres forargelse og sagde: 'Det menneske omgås med syndere og spiser hos dem.' 3 Jesus fortalte så følgende lignelse: 4 'Hvis en af jer har hundrede får og mister et af dem, tror I så ikke, at han vil lade de nioghalvfems passe sig selv ude i ødemarken og gå ud og lede efter det ene, der er blevet væk, til han finder det. 5 Når han så finder det, bliver han glad og lægger det over skuldrene, 6 og når han kommer hjem med det, råber han til venner og naboer: "Kom og glæd jer med mig! Jeg har fundet mit får, som var blevet væk." 7 Jeg siger jer, således bliver der jubel i Himmelen over en eneste synder, der vender om - meget mere, end der ville blive over de nioghalvfems retfærdige, som ikke har brug for omvendelse. 8 Eller hvis en kone har ti drakmer og mister en af dem - tror I så ikke, at hun vil tænde lyset og feje gulvet og lede alle vegne, til hun finder den? 9 Og når hun så har fundet den, beder hun sine veninder og nabokoner sammen og siger: "Det skal vi fejre! Jeg har fundet min drakme, som jeg havde tabt!" 10 Således, siger jeg, bliver der jubel hos Guds engle, når en synder vender om.' 11 Jesus sagde også: 'En mand havde to sønner. Den yngste sagde til sin far: 12 Far, udbetal mig den del af formuen, som tilkommer mig. Så skiftede faderen med sine sønner. 13 Snart efter pakkede den yngste søn sine sager sammen og rejste til udlandet, og der strøede han om sig med penge i et vildt liv og satte det hele over styr. 14 Da blev landet alvorligt ramt af misvækst. Den unge mand kom til at lide nød. 15 Han opsøgte en af landets borgere og hængte på ham, og denne sendte ham ud på sin mark for at passe svin. 16 Inderligt gerne havde han fyldt sig med det foder, svinene åd, men ikke engang det ville de give ham. 17 Så gik han i sig selv og tænkte: "Min far har så mange daglejere, de flyder i mad, og her går jeg og dør af sult. 18 Nu skal det have en ende, jeg rejser hjem til min far og siger til ham: Far, jeg har syndet imod Gud og imod dig, 19 og jeg fortjener ikke mere at kaldes din søn. Men kan du ikke bruge mig som daglejer?" 20 Så rejste han af sted og nåede hjem. Han var endnu langt borte, - da så hans far ham og blev bevæget og løb ham i møde og faldt ham om halsen og kyssede ham. 21 Sønnen sagde til ham: "Far, jeg har syndet imod Gud og imod dig, og jeg fortjener ikke længere at kaldes din søn." 22 Men faderen sagde til tjenerne: "Skynd jer og kom med en festdragt og hjælp ham i den, og giv ham ring på fingeren og sandaler på fødderne, 23 og kom med fedekalven og slagt den og lad os spise og holde fest. 24 For min søn her var død og er blevet levende, var gået tabt og er fundet!" Så begyndte festen. 25 Imidlertid havde den ældste søn været i marken. Da han på hjemvejen nærmede sig gården, hørte han musik og dans. 26 Han kaldte en karl ud og spurgte, hvad det skulle forestille. 27 Karlen svarede: "Din bror er kommet, og din far har ladet fedekalven slagte, fordi han har fået ham hjem, rask og frisk." 28 Den ældste søn blev vred og ville ikke ind. Så gik hans far ud og prøvede på at overtale ham. 29 Men han sagde til sin far: "Hør nu, i alle disse år har jeg tjent dig, og aldrig har jeg sat mig op imod dig, men mig har du aldrig givet lov til at slagte så meget som et kid, så jeg kunne holde gilde med mine venner. 30 Men så kommer han der, din søn, hjem igen, han som har soldet din formue op med ludere, og så slagter du straks fedekalven!" 31 Men faderen sagde: "Min dreng, du er altid hos mig, og alt mit er dit. Skulle Vi så ikke være lykkelige og glade over ham der, din bror, han som var død og er blevet levende, var tabt og er fundet." 32 Jesus sagde også til disciplene: 'Der var en rig mand, som blev gjort opmærksom på, at hans godsforvalter havde uorden i sin regnskabsførelse. |