Lukasevangeliet 16 1 Han sagde også til disciplene: »Der var en rig mand, som havde en godsforvalter, om hvem han under hånden fik at vide, at han ødte hans ejendom. 2 Så lod han ham kalde og sagde til ham: »Hvad er det, jeg hører om dig? Aflæg regnskab for din forvaltning, thi du kan ikke længere forvalte godset.« 3 Men godsforvalteren tænkte ved sig selv: »Hvad skal jeg dog gøre, nu da min herre tager min stilling fra mig? Grave har jeg ikke kræfter til, tigge skammer jeg mig ved. 4 Jo, nu ved jeg, hvad jeg vil gøre, for at folk skal modtage mig i deres hjem, når jeg bliver afsat fra min stilling.« 5 Så kaldte han sin herres skyldnere til sig en for en. Og han spurgte den første: »Hvor meget skylder du min herre? « 6 Han svarede: »Hundrede ankre olie.« Så sagde han til ham: »Tag dit skyldbrev, og sæt dig straks ned og skriv halvtreds!« 7 Derefter spurgte han en anden: »Og du, hvor meget skylder du?« Han svarede: »Hundrede tønder hvede.« Han siger til ham: »Tag dit skyldbrev og skriv firs!« 8 Og herren roste den uretfærdige godsforvalter, fordi han havde båret sig klogt ad. Thi denne verdens' børn er klogere end lysets børn over for deres egen slægt. 9 Og jeg siger jer: »Skaf jer venner ved hjælp af den uretfærdige mammon, for at de, når det er forbi med den, kan tage imod jer i de evige boliger. 10 Den, som er tro i det små, er også tro i det store, og den, som er uretfærdig i det små, er også uretfærdig i det store. 11 Hvis I altså ikke har været tro med den uretfærdige mammon, hvem vil så betro jer den rette? 12 Og hvis I ikke har været tro med det, som tilhørte andre, hvem vil så give j er noget at eje selv? 13 Ingen slave kan tjene to herrer; han vil jo enten hade den ene og elske den anden, eller holde sig til den ene og ringeagte den anden; I kan ikke tjene både Gud og mammon.« 14 Alt dette hørte farisæerne, som var pengekære, og de gjorde nar af ham. 15 Da sagde han til den: »I er folk, som gør jer selv retfærdige i menneskers øjne; men Gud kender jeres hjerter; thi det, som sættes højt blandt mennesker, er en vederstyggelighed for Gud. 16 Loven og profeterne havde deres tid, til Johannes kom; fra den tid forkyndes evangeliet om Guds rige, og alle og enhver søger at storme ind i det. 17 Men snarere skal himmel og jord forgå end en tøddel af loven falde bort. 18 Enhver, som skiller sig fra sin hustru og gifter sig med en anden, bedriver hor; og enhver, som gifter sig med en kvinde, der er skilt fra sin mand, bedriver hor. 19 Der var en rig mand, som klædte sig i purpur og fint linned og levede hver dag i lyst og pragt. 20 Men en fattig mand, der hed Lazarus, lå ved hans port, fuld af sår. 21 Og han ønskede blot at spise sig mæt i det, der faldt af fra den riges bord; ja, endog hundene kom og slikkede hans sår. 22 Så skete det, at den fattige døde og blev båret af englene hen i Abrahams skød. Også den rige døde og blev begravet. 23 Da han slog sine øjne op i Dødsriget, hvor han var i pine, ser han Abraham langt borte og Lazarus i hans skød. 24 Da råbte han: »Fader Abraham! forbarm dig over mig, og send Lazarus, så han kan dyppe spidsen af sin finger i vand og læske min tunge; for jeg pines her i denne lue.« 25 Men Abraham sagde: »Mit barn, husk på, at du har fået dit gode, mens du levede, og Lazarus ligeså det onde; nu trøstes han her, men du pines. 26 Tilmed er der lagt en dyb afgrund mellem os og jer, så at de, som vil gå herfra over til jer, ikke kan det, og heller ikke kan de komme derfra over til os.« 27 Da sagde han: »Så beder jeg dig, fader! at du vil sende ham til min faders hus 28 thi jeg har fem brødre for at han kan vidne for dem, så ikke også de skal komme i dette pinested.« 29 Men Abraham svarer: »De har Moses og profeterne, dem kan de høre!« 30 Han sagde: »Nej, fader Abraham! men kom der en til dem fra de døde, så ville de omvende sig.« 31 Da sagde han til ham: »Hører de ikke Moses og profeterne, så vil de heller ikke lade sig overbevise, selv om en opstod fra de døde.« |