Lukasevangeliet 17 1 Og ham sagde til sine disciple: »Det kan ikke undgås, at forargelser kommer; men ve den, ved hvem de kommer! 2 Det var bedre for ham, om der var hængt en møllesten om hans hals, og han var kastet i havet, end at han skulle forarge en af disse små. 3 Vogt på jer selv! Hvis din broder forsynder sig, så sæt ham i rette; og hvis han angrer, så tilgiv ham! 4 Ja, hvis han syv gange om dagen forsynder sig imod dig og syv gange kommer tilbage til dig og siger: »jeg angrer det,« så skal du tilgive ham.« 5 Og apostlene sagde til Herren: »Giv os mere tro!« 6 Da sagde Herren: »Hvis I havde tro som et sennepsfrø, så kunne I sige til dette morbærtræ: »Ryk dig op med rode og plant dig i havet, og det skulle adlyde jer. 7 Hvis en af jer har en tjener, der pløjer eller vogter, mon han så siger til ham, når han kommer hjem fra marken: »Kom nu straks hen og sæt dig til bords!« 8 Vil han ikke tværtimod sige til ham: »Tilbered, hvad jeg skal have til aftensmad, og bind så op om dig og vart mig op, mens jeg spiser og drikker; derefter kan du selv spise og drikke.« 9 Takker han vel tjeneren, fordi han gjorde det, som var befalet ham? 10 På samme måde med jer: når I har gjort alt det, der er befalet jer, skal I sige: »Vi er kun unyttige tjenere; vi har ikke gjort andet, end hvad vi var skyldige at gøre« 11 Mens han var på vej til Jerusalem, skete det, at han fulgte grænsen mellem Samaria og Galilæa, 12 og da han gik ind i en landsby, mødte han ti spedalske mænd; de blev stående langt fra ham 13 og råbte og sagde: »Jesus, mester, forbarm dig over os!« 14 Da han så dem, sagde han til dem: »Gå hen og lad jer syne af præsterne!« Og det skete, mens de gik derhen, blev de renset. 15 Men en af dem vendte tilbage, da han så, at han var helbredt, og priste Gud med høj røst. 16 Og han kastede sig ned på sit ansigt for hans fødder og takkede han; og det var en samaritaner. 17 Da tog Jesus til orde og sagde: »Var der ikke ti der blev renset? hvor er de ni? 18 Var der ingen andre end denne fremmede, der vendte tilbage for at give Gud ære?« 19 Og han sagde til ham: »Stå op, drag bort; din tro har frelst dig!« 20 Da han engang blev spurgt af farisæerne om, når Guds rige kommer, svarede han dem og sagde: »Guds rige kommer ikke således, at man udvortes kan iagttage det. 21 Ej heller vil man kunne sige: »Se her!« eller: »Se, dér er det!« thi se, Guds rige er inden i jer.« 22 Så sagde han til disciplene: »Der skal komme dage, da I skal længes efter at se blot én af Menneskesønnens' dage, men I skal ikke se den. 23 Og siger man til jer: »Se dér!« eller: »Se, her er han!« så gå ikke derhen, og løb ikke derefter! 24 Thi ligesom lynet, når det glimter, skinner fra den ene side af himmelen til den anden, sådan skal Menneskesønnen være på sin dag. 25 Men først skal han lide meget og vrages af denne slægt. 26 Og som det gik til i Noas dage, sådan skal det også gå i Menneskesønnens dage«: 27 De spiste, drak, tog til ægte, blev bortgiftet lige til den dag, da Noa gik ind i arken og syndfloden kom og ødelagde dem alle. 28 Eller som det gik til i Lots dage: De spiste og drak, købte og solgte, plantede og byggede, 29 og på den dag, da Lot gik ud af Sodoma, regnede ild og svovl ned fra himmelen og ødelagde dem alle 30 på samme måde skal det gå den dag, da Menneskesønnen åbenbares. 31 Den, der på hin dag er på taget og har sine ting nede i huset skal ikke stige ned for at hente dem; ej heller skal den, som er på marken, vende tilbage igen. 32 Tænk på Lots hustru! 33 Den, som søger at bjærge sit liv, skal miste det; og den, som mister det, skal beholde det. 34 Jeg siger jer: I den nat skal der ligge to mænd på samme leje; den ene skal tages med, og den anden lades tilbage. 35 To kvinder skal male på samme kværn; den ene skal tages med, og den anden lades tilbage. 36 To mænd skal være på marken; den ene skal tages med, og den anden lades tilbage.« 37 Og da disciplene tog til orde og spurgte ham: »Hvor, Herre?« svarede han dem: »Hvor ådselet er, dér vil gribbene flokkes.« |