Lukasevangeliet 18 1 Jesus fortalte dem en lignelse om, at de skulle bede altid og ikke blive trætte. 2 Han sagde: 'I en by var der en dommer, der ikke regnede Gud for noget og var ligeglad med mennesker. 3 I samme by var der en enke, som ustandselig kom til ham og forlangte: "Skaf mig min ret over for min modpart!" 4 Længe gjorde dommeren ikke noget ved det, men til sidst tænkte han: "Selv om jeg ikke regner Gud og er ligeglad med mennesker, 5 så volder denne enke mig så meget besvær, at jeg må skaffe hende hendes ret, ellers ender det med, at hun kommer og giver mig en i synet!" , 6 Og Herren sagde: 'Læg mærke til, hvad den samvittighedsløse dommer siger! 7 Mon så ikke Gud vil skaffe sine Udvalgte deres ret, når de råber til ham dag og nat, selvom det ser ud, som om han giver sig god tid? 8 Jeg siger jer, han vil skaffe dem ret i hast! Dog når Menneskesønnen kommer, vil han da finde Troen på Jorden?' 9 Jesus fortalte følgende lignelse til nogle mennesker, som var trygt overbevist om, at de var gode nok, og som derfor så ned på de andre: 10 'To mænd gik op til Templet for at bede, den ene en farisæer, den anden en tolder. 11 Farisæeren stillede sig op og bad således: "Gud, jeg takker dig for, at jeg ikke er som alle de andre disse voldsforbrydere, bedragere, ægteskabsbrydere, eller som tolderen derhenne. 12 Jeg overholder to ugentlige fastedage, jeg giver tiende til Templet af hele min indtægt." 13 Tolderen derimod stod helt for sig selv og ville ikke engang se op mod Himmelen. Han knugede sine hænder sammen og sagde: "Gud, forson dig med mig synder." 14 Jeg siger jer, det var tolderen og ikke farisæeren, der gik hjem til sit hus, forligt med Gud. Den, der ophøjer sig selv, skal blive fornedret, og den, der fornedrer sig selv, skal blive ophøjet.' 15 De kom bærende til ham med deres spæde børn, for at han skulle røre ved dem også. Disciplene så det og truede ad dem. 16 Men Jesus kaldte dem hen til sig og sagde: 'Lad børnene komme til mig og hold dem ikke borte, for Guds Rige er for dem og deres lige. 17 Det siger jeg jer, den, som ikke modtager Guds Rige ligesom et barn, kommer slet ikke ind i det.' 18 En rådsherre spurgte Jesus: 'Gode Mester, hvad skal jeg gøre for at få del i det Evige Liv?' 19 Jesus sagde: 'Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god, undtagen en Gud. 20 Du kender budene: Du må ikke begå ægteskabsbrud, du må ikke slå ihjel, du må ikke stjæle, du må ikke vidne falsk, ær din far og mor.' 21 Han sagde: 'Alt det har jeg overholdt, lige fra jeg var ung.' 22 Dertil svarede Jesus: 'Endnu ét mangler du: Sælg alt, hvad du ejer, og fordel det blandt de fattige, så har du en formue i Himlene. Kom så og følg mig.' 23 Da manden hørte dette, blev han fortvivlet. Han var nemlig særdeles rig. 24 Jesus så det og sagde: 'Hvor er det vanskeligt for velhavere at gå ind i Guds Rige! 25 Man kan lettere få en kamel gennem et nåleøje, end man kan få en rig mand ind i Guds Rige.' 26 De, som hørte det, sagde: 'Hvem kan så blive frelst?' 27 Jesus svarede: 'Hvad der er umuligt for mennesker, er muligt for Gud.' 28 Men Peter spurgte: 'Hvad med os? Vi har forladt alt vort eget og fulgt dig!' 29 Jesus sagde til dem: 'Det siger jeg jer, ingen skal have forladt hjem og hustru og søskende og forældre og børn for Gudsrigets skyld 30 uden at få det mangefold igen i denne tidsalder; og i den kommende: Evigt Liv.' 31 Jesus samlede de Tolv om sig og sagde til dem: 'Nu går vi op til Jerusalem, og nu skal alt det fuldbyrdes, som profeterne har skrevet om Menneskesønnen. 32 Han skal udleveres til hedningerne, og de skal drive spot med ham og mishandle ham og spytte på ham, 33 de skal piske ham og dræbe ham, og på den tredje dag skal han opstå.' 34 Men de Tolv fattede intet, det var mørk tale for dem, de forstod ikke det, han sagde. 35 Dengang Jesus nærmede sig Jeriko, sad der en blind i vejkanten og tiggede. 36 Han hørte menneskemængden ude på vejen, og da han spurgte, hvad det var, 37 fik han det svar, at det var Jesus fra Nazaret, som gik forbi. 38 Han gav sig til at råbe: 'Jesus Davids Søn, forbarm dig over mig!' 39 De, som gik foran, prøvede at true ham til at tie stille, men han råbte endnu højere: 'Davids Søn, forbarm dig over mig!' 40 Jesus standsede og forlangte, at de skulle hjælpe manden hen til ham. Da han var kommet derhen, 41 spurgte Jesus: 'Hvad vil du, jeg skal gøre for dig?' Han sagde: 'Herre, jeg vil gerne kunne se igen!' 42 Jesus sagde til ham: 'Se op! Din tro har frelst dig!' 43 Straks kunne manden se igen, og han fulgte ham, højlydt lovprisende Gud. Og hele folket, der så det, gav Gud æren. |