Lukasevangeliet 19 1 Derefter kom han ind i Jeriko og gik igennem byen. 2 Og se, der var en mand, som hed Zakæus; han var overtolder og en rig mand. 3 Han ville gerne se, hvem der var Jesus, men kunne ikke for skaren, da han var lille af vækst. 4 Så løb han i forvejen og krøb op i et morbærfigentræ for at få ham at se; thi ad den vej måtte han komme forbi. 5 Og da Jesus kom til stedet, så han op og sagde til ham: »Zakæus! skynd dig og stig ned; thi i dag bør jeg tage ind i dit hus.« 6 Og han skyndte sig og steg ned og tog imod ham med glæde. 7 Men alle, som så det, knurrede og sagde: »Han er taget ind som gæst hos en syndig mand.« 8 Men Zakæus stod frem og sagde til Herren: »Se, Herre! halvdelen af, hvad jeg ejer, giver jeg til de fattige; og hvis jeg har presset penge af nogen, så giver jeg det firdobbelt tilbage.« 9 Da sagde Jesus om ham: »I dag er frelsen kommet til dette hus, eftersom også han er en Abrahams søn. 10 Thi Menneskesønnen er kommen for at opsøge og frelse det fortabte.« 11 Medens de hørte på dette, fortalte han endnu en lignelse, fordi han var nær ved Jerusalem og de mente, at Guds rige straks skulle træde synligt frem. 12 Han sagde altså: »En mand af fornem slægt drog til et fjernt land for at skaffe sig kongeværdighed og så vende tilbage igen. 13 Han kaldte da ti af sine tjenere til sig og gav dem ti pund og sagde til dem: »Driv handel med dem, indtil jeg kommer tilbage.« 14 Men hans landsmænd hadede ham og sendte udsendinge af sted bag efter ham og lod sige: »Vi ønsker ikke, at den mand skal være konge over os«. 15 Da han kom tilbage igen, efter at han havde fået kongeværdigheden, skete det, at han lod de tjenere, som han havde givet pengene, kalde til sig for at få at vide, hvad hver af dem havde tjent. 16 Da trådte den første frem og sagde: »Herre! dit pund har indvundet ti pund til.« 17 Han svarede ham: »Vel, du gode tjener! fordi du har været tro i det små, skal du have myndighed over ti byer.« 18 Derefter kom den anden og sagde: »Herre! dit pund har indbragt fem pund.« 19 Til ham sagde han ligeledes: »Du skal have fem byer under dig.« 20 Så kom der endnu en og sagde: »Herre! se, her er dit pund; jeg har haft det liggende i et tørklæde. 21 Jeg var nemlig bange for dig; du er jo en streng mand; du tager op, hvad du ikke har sat hen, og høster, hvad du ikke har sået.« 22 Til ham siger han: »Efter dine egne ord vil jeg dømme dig, du onde tjener! Du vidste, at jeg er en streng mand, som tager op, hvad jeg ikke har sat hen, og høster, hvad jeg ikke har sået! 23 hvorfor satte du da ikke mine penge i en bank, så jeg ved min hjemkomst kunne have hævet dem med rente?« 24 Og han sagde til dem, som stod hos ham: »Tag hans pund fra ham og giv det til ham, der har de ti pund.« 25 (De sagde til ham: »Herre! han har jo ti pund!«) 26 Jeg siger jer: »Enhver, som har, ham skal der gives; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har. 27 Men mine fjender dér, som ikke ønskede, at jeg skulle være konge over dem, før dem herhen og hug dem ned for mine øjne!« 28 Og da han havde sagt dette, gik han videre og drog op mod Jerusalen. 29 Da han nærmede sig til Betfage og Betania ved det bjerg, som hedder Oliebjerget, skete det, at han sendte to af sine disciple af sted og sagde: 30 »Gå hen i landsbyen lige for; når I kommer ind i den, vil I finde et føl bundet, som aldrig noget menneske endnu har siddet på; løs det og før det herhen! 31 Og hvis nogen spørger jer: »Hvorfor løser I det?« skal I svare således: »Herren har brug for det.« 32 Og de, som var sendt ud, gik hen og fandt det, sådan som han havde sagt til dem. 33 Da de løste føllet, spurgte ejerne dem: »Hvorfor løser I føllet?« 34 De svarede: »Herren har brug for det.« 35 Så førte de det til Jesus; og de lagde deres klæder på føllet og lod Jesus sætte sig op. 36 Og som han drog frem, bredte de deres klæder under ham på vejen. 37 Da han nu nærmede sig vejen ned ad Oliebjerget, begyndte hele discipelskaren i sin glæde at prise Gud med høj røst for alle de undergerninger, de havde set; de sagde: 38 »Velsignet være Kongen, han, som kommer, i Herrens navn! Fred i Himmelen, og ære i det højeste« 39 Men nogle farisæere, som var med i folkeskaren, sagde til ham: »Mester! sæt dog dine disciple i rette« 40 Da svarede han og sagde til dem: »Jeg siger jer: Hvis disse tier, skal stenene råbe.« 41 Da han kom nærmere Og så byen, græd han over den og sagde: 42 »Vidste blot også du på denne dag, hvad der tjener til din fred! Men nu er det skjult for dine øjne. 43 Thi dage skal komme over dig, da dine fjender skal kaste en vold op omkring dig og indeslutte dig og trænge dig fra alle sider; 44 og de skal jævne dig med jorden og dine børn i dig og ikke lade sten på sten tilbage i dig, fordi du ikke agtede på din besøgelsestid.« 45 Derefter gik han ind i helligdommen og begyndte at jage dem ud, som solgte; 46 og han sagde til dem: »Der står skrevet: »Mit hus skal være et bedehus;« men I har gjort det til en røverkule.« 47 Og han lærte hver dag i helligdommen; men ypperstepræsterne og de skriftkloge og folkets første mænd søgte en lejlighed til at slå ham ihjel. 48 Men de kunne ikke finde ud af, hvordan de skulle bære sig ad; thi hele folket hang ved ham og hørte ham. |