Lukasevangeliet 2 1 Men det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus, at al verden skulle skrives i mandtal. 2 (Det var den første indskrivning, som skete, mens Kvirinius var landshøvding i Syrien). 3 Og alle gik hen for at lade sig indskrive, hver til sin by. 4 Og fordi Josef var af Davids hus og slægt, drog også han op fra Galilæa, fra byen Nazaret, til Judæa, til Davids by, som hedder Betlehem, 5 for at lade sig indskrive tillige med Maria, sin trolovede, som var frugtsommelig. 6 Og det skete, medens de var der, kom tiden, da hun skulle føde. 7 Og hun fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en krybbe, thi der var ikke plads til dem i herberget. 8 I den samme egn var der hyrder, som lå ude på marken og holdt nattevagt over deres hjord. 9 Og en Herrens engel stod for dem, og Herrens herlighed strålede om dem, og de blev grebet af stor frygt. 10 Men engelen sagde til dem: »Frygt ikke; thi se, jeg forkynder eder en stor glæde, som skal være for hele folket. 11 Thi eder er i dag en Frelser født i Davids by; han er Kristus, Herren! 12 Og dette skal være jer et tegn: I skal finde et barn svøbt og liggende i en krybbe.« 13 Og i det samme var der med engelen en mangfoldig himmelsk hærskare, som lovpriste Gud og sagde: 14 »Ære være Gud i det højeste! og på jorden fred i mennesker, der har hans velbehag!« 15 Og det skete, da englene havde forladt dem og var vendt tilbage til Himmelen, sagde hyrderne til hverandre: »Lad os dog gå til Betlehem og se det, som der er sket, og som Herren har kundgjort os.« 16 Og de skyndte sig derhen og fandt Maria og Josef tillige med barnet, som lå i krybben. 17 Da de havde set det, fortalte de, hvad der var blevet sagt til dem om dette barn. 18 Og alle, som hørte det, undrede sig over det, som hyrderne sagde til dem. 19 Men Maria gemte alle disse ord i sit hjerte og grundede over dem. 20 Og hyrderne vendte tilbage og priste og lovede Gud for alt, hvad de havde hørt og set, således som der var blevet sagt til dem. 21 Da otte dage var gået, så han skulle omskæres, fik han navnet Jesus, som han var kaldt af engelen, før han blev undfanget i moders liv. 22 Da så deres renselsesdage i henhold til Mose lov var omme, bragte de ham op til Jerusalem for at fremstille ham for Herren, 23 som der står skrevet i Herrens lov, at alt mandkøn, som åbner moders liv, skal kaldes helligt for Herren, 24 og for at bringe offer, sådan som det er foreskrevet i Herrens lov: et par turtelduer eller to dueunger. 25 Og se, der levede i Jerusalem en mand ved navn Simeon, han var en retfærdig og gudfrygtig mand og ventede Israels trøst; og Helligånden var over ham. 26 Og det var varslet ham af Helligånden, at han ikke skulle se døden, før han havde set Herrens salvede. 27 Han kom nu tilskyndet af Ånden, ind i helligdommen; og da forældrene bragte barnet Jesus ind for at gøre med det, som skik var efter loven, 28 tog han det i sine arme og priste Gud og sagde: 29 »Herre! nu lader du din tjener gå bort i fred, som du har sagt. 30 Thi mine øjne har set din frelse, 31 som du har beredt for alle folkeslag, 32 et lys, som skal åbenbares for hedningerne, og en herlighed for dit folk Israel.« 33 Og hans fader og hans noder undrede sig over det, som blev sagt om ham. 34 Og Simeon velsignede dem og sagde til Maria, hans moder: »Se, det barn er sat til fald og oprejsning for mange i Israel og til et tegn, som skal modsiges 35 ja, også din egen sjæl skal et sværd gennemtrænge så at mange hjerters tanker skal blive åbenbaret.« 36 Og der var en profetinde Anna, Fanuels datter, af Asers stamme; hun var meget højt oppe i årene; efter sin jomfrutid havde hun I levet syv år med sin mand 37 og var nu en enke på fireogfirsindstyve år. Hun veg ikke fra helligdommen, men tjente Gud med faste og bønner nat og dag. 38 Hun trådte til i den samme stund og lovpriste Gud og talte om barnet til alle, som ventede Jerusalems forløsning. 39 Da de nu havde fuldført det alt sammen, sådan som det er foreskrevet i Herrens lov, vendte de tilbage til Galilæa, til deres egen by Nazaret. 40 Og barnet voksede og blev stærkt og fyldtes af visdom; og Guds nåde var over det. 41 Hvert år ved påskehøjtiden drog hans forældre op til Jerusalem. 42 Da han var blevet tolv år gammel, gik de derop, som det var skik ved højtiden. 43 Og da de havde tilendebragt højtidsdagene og var på hjemvejen, blev drengen Jesus i Jerusalem, uden at hans forældre lagde mærke til det. 44 Da de mente, at han var i rejsefølget, kom de en dags rejse frem og ledte efter ham blandt deres slægtninge og bekendte. 45 Men da de ikke fandt ham, vendte de tilbage til Jerusalem og ledte efter ham. 46 Og det skete efter tre dages forløb, da fandt de ham i helligdommen, hvor han sad midt iblandt lærerne og lyttede til dem og spurgte dem ud; 47 og alle, som hørte ham, blev ude af sig selv af forbavselse over hans forstand og svar. 48 Da de så ham, blev de slået af forundring; og hans moder sagde til ham: »Barn! hvorfor gjorde du således imod os? Se, din fader og jeg har ledt efter dig med smerte.« 49 Da sagde han til dem: »Hvorfor ledte I efter mig? Vidste I ikke, at jeg hør være i min Faders hus?« 50 Men de forstod ikke, hvad han mente med det, han sagde til dem. 51 Så fulgte han med dem hjem til Nazaret og var lydig imod dem. Og hans moder gemte alle disse ord i sit hjerte. 52 Og Jesus gik frem i visdom og vækst og yndest hos Gud og mennesker. |