Lukasevangeliet 21 1 Og da han så op, fik han øje på de rige, som lagde deres gaver i tempelblokken. 2 Han så da en fattig enke, der lagde to småmønter i den. 3 Og han sagde: »Sandelig siger jeg eder: denne fattige enke lagde mere deri end alle de andre. 4 Thi de lagde alle i gavebøssen af deres overflod; men hun lagde af sin fattigdom alt, hvad hun havde i eje.« 5 Og da nogle talte om, at helligdommen var prydet med smukke sten og tempelgaver, sagde han: 6 »Det, I ser der.... dage skal komme, da der ikke skal lades sten på sten tilbage; alt skal brydes ned.« 7 Så spurgte de ham og sagde: »Mester! når skal dette da ske? og hvad er tegnet til, at det vil ske?« 8 Da sagde han: »Agt vel på, at I ikke bliver ført vild; thi mange skal komme i mit navn og sige: »Det er mig!« og: »Tiden er nær.« Men gå ikke efter dem! 9 Og når I hører om krig og oprør, så lad jer ikke skræmme; thi dette må først ske, men enden kommer ikke straks.« 10 Derpå sagde han til dem: »Folk skal rejse sig mod folk, og rige mod rige. 11 Og store jordskælv skal der være, og pest og hungersnød både her og der, og der skal ske forfærdelige ting og store tegn fra Himmelen. 12 Men forud for alt det skal de lægge hånd på jer og forfølge jer og overgive jer til synagoger og kaste jer i fængsler, og I skal føres frem for konger og landshøvdinger for mit navns skyld. 13 Det skal give jer lejlighed til at vidne. 14 Læg jer så på sinde, at I ikke forud skal grunde over, hvordan I skal forsvare jer. 15 Thi jeg vil give jer mund og mæle og en visdom, som ingen af jeres modstandere skal kunne modstå eller modsige. 16 Men I skal endog forrådes af forældre og brødre og slægtninge og venner, og nogle af jer skal de slå ihjel. 17 Og I skal blive hadet af alle for mit navns skyld. 18 Men ikke et hår på jeres hoved skal gå tabt. 19 Ved jeres udholdenhed skal I vinde jeres sjæle. 20 Men når I ser Jerusalem omringet af krigshære, så skal I vide, at dens ødelæggelse er nær. 21 Da skal de, der er i Judæa, flygte op i bjergene; og de, der er inde i byen, skal drage ud af den; og de, der er på landet, skal ikke ty ind i den. 22 Thi det er straffens dage, da alt det, som står skrevet, skal gå i opfyldelse. 23 Ve dem, der er frugtsommelige, og dem, der giver die, i de dage; thi der skal komme stor nød over landet og vredesdom over dette folk. 24 Og de skal falde for sværdets od og føres fangne bort til alle hedningerne; og Jerusalem skal nedtrædes af hedninger, indtil hedningernes tider er til ende. 25 Og der skal ske tegn i sol og måne og stjerner, og på jorden skal folkene ængstes i rådvildhed over havets og brændingens brusen. 26 Mennesker skal dåne af rædsel og gru for det, som kommer over jorderige; thi himlenes kræfter skal rystes. 27 Og da skal de se Menneskesønnen komme i skyen med kraft og megen herlighed. 28 Men når dette begynder at ske, da skal I rette jer og løfte jeres hoveder, thi jeres forløsning nærmer sig.« 29 Og han fortalte dem en lignelse: »Se på figentræet og alle de andre træer; 30 så snart I ser, at de springer ud, skønner I af jer selv, at nu er sommeren nær. 31 Således kan I også skønne, når I ser dette ske, at Guds rige er nær. 32 Sandelig siger jeg eder: denne slægt skal ikke forgå, før det er sket alt sammen. 33 Himmelen og jorden skal forgå; men mine ord skal ingenlunde forgå. 34 Men vogt jer, at jeres hjerter ikke nogen sinde sløves af svir og drukkenskab og timelige bekymringer, så den dag kommer pludselig over jer. 35 Thi som en snare skal den komme over alle dem, der bor på hele jordens flade. 36 Men våg og bed til enhver tid, så I må blive i stand til at undfly alt dette, som skal ske, og til at bestå for Menneskesønnen.« 37 Om dagen opholdt han sig i helligdommen og lærte, men om aftenen gik han ud til det bjerg, som hedder Oliebjerget, og blev dér natten over. 38 Og hele folket kom tidligt om morgenen til ham i helligdommen for at høre ham. |