Lukasevangeliet 22 1 De usyrede brøds højtid, som kaldes påske, nærmede sig. 2 Og ypperstepræsterne og de skriftkloge pønsede på, hvordan de kunne få ham slået ihjel; thi de frygtede for folket. 3 Satan fo'r da i Judas (med tilnavn Iskariot), som var en af de tolv. 4 Og han gik hen og talte med ypperstepræsterne og førerne for tempelvagten om, hvordan han kunne forråde ham til dem. 5 Og de blev glade og lovede at give ham penge for det. 6 Han gik ind på det, og siden søgte han en lejlighed til at forråde ham til dem uden at volde opløb. 7 Så kom den dag i de usyrede brøds fest, da man skulle slagte påskelammet. 8 Og Jesus sendte Peter og Johannes af sted og sagde: »Gå hen og gør alt rede til, at vi kan holde påskemåltid.« 9 De spurgte ham: »Hvor vil du, vi skal gøre det rede?« 10 Han svarede dem: »Se, når I er kommet ind i byen, vil I møde en mand, som bærer en vandkrukke; følg ham til det hus, hvor han går ind, 11 og sig til husets ejer: »Mesteren spørger dig: Hvor er det værelse, jeg kan holde påskemåltid i sammen med mine disciple?« 12 Så vil han vise jer en stor sal ovenpå, hvor der er dækket; dér skal I gøre det rede.« 13 Og de gik hen og fandt det sådan, som han havde sagt dem; og de tilberedte påskemåltidet. 14 Da timen kom, satte han sig til bords sammen med apostlene. 15 Og han sagde til dem: »Jeg har hjerteligt længtes efter at spise dette påskemåltid med jer, før jeg skal lide. 16 Thi jeg siger jer, at jeg skal aldrig mere spise det, før det fuldkommes i Guds rige.« 17 Og han fik rakt en kalk, takkede og sagde: »Tag dette og del det imellem jer! 18 Thi jeg siger jer, at fra nu af skal jeg aldrig mere drikke af vintræets frugt, førend Guds rige er kommet.« 19 Og han tog et brød, takkede og brød det, gav dem det og sagde: »Dette er mit legeme, som gives for jer; gør dette til ihukommelse af mig!« 20 Ligeså tog han også kalken efter aftensmåltidet og sagde: »Denne kalk er den nye pagt ved mit blod, som udgydes for jer. 21 Men se, han, som forråder mig, rækker hånden over bordet sammen med mig! 22 Thi Menneskesønnen går bort, således som det er bestemt dog ve det menneske, ved hvem han bliver forrådt!« 23 Og de begyndte indbyrdes at spørge hverandre om, hvem af dem det dog kunne være, som ville gøre dette. 24 Der opstod også en ordstrid iblandt dem om, hvem af dem der skulle regnes for den største. 25 Da sagde han til dem: »Folkenes konger hersker over dem, og de, der har magten over dem, lader sig kalde »velgørere«. 26 Sådan skal I ikke være; men den ældste iblandt jer skal være som den yngste, og føreren som den, der tjener. 27 Thi hvem er størst: den, som sidder til bords, eller den, som tjener? Er det ikke den, som sidder til bords? Men jeg er iblandt jer som den, der tjener. 28 I har holdt ud med mig i mine fristelser; 29 og ligesom min Fader har tildelt mig kongedømme, tildeler jeg jer, 30 at I skal spise og drikke ved mit bord i mit rige og sidde på troner og dømme Israels tolv stammer. 31 Simon, Simon! se, Satan begærede jer for at sigte jer som hvede. 32 Men jeg bad for dig, at din tro ikke må glippe. Og når du engang omvender dig, da styrk dine brødre.« 33 Så sagde han til ham: »Herre! med dig er jeg rede til at gå både i fængsel og i døden.« 34 Men han svarede: »Jeg siger dig, Peter, hanen skal ikke gale i nat, førend du tre gange har nægtet, at du kender mig.« 35 Og han sagde til dem: »Da jeg udsendte jer uden pung og taske og sko, kom I da til at mangle noget?« De svarede: »Nej!« 36 Da sagde han til dem: »Men nu skal den, som har en pung, tage den med, og den, der har en taske, gøre ligeså; og den, som ikke har noget sværd, skal sælge sin kappe og købe sig et. 37 Thi jeg siger jer: På mig skal det skriftord gå i opfyldelse: »Og han blev regnet blandt overtrædere; »thi med mig går det nu mod enden.« 38 Da sagde de: »Herre! se, her er to sværd.« Men han svarede dem: »Det er nok.« 39 Så brød han op og gik efter sin sædvane til Oliebjerget; også hans disciple fulgte med. 40 Men da han kom til stedet, sagde han til dem: »Bed om, at I ikke må falde i fristelse.« 41 Og han fjernede sig fra dem så langt som et stenkast og faldt på knæ, bad og sagde: 42 »Fader, om du vil, så tag denne kalk fra mig! dog ske ikke min vilje, men din!« 43 Da viste en engel fra Himmelen sig for ham og styrkede ham. 44 Han var da kommen i dødsangst og bad endnu mere indtrængende; og hans sved blev som bloddråber, der faldt ned på jorden. 45 Og da han havde rejst sig fra bønnen og kom tilbage til disciplene, fandt han dem sovende af bedrøvelse. 46 Og han sagde til dem: »Hvor kan I sove? Stå op og bed, for at I ikke skal falde i fristelse.« 47 Medens han endnu talte, se, da kom der en skare; og han, som hed Judas, en af de tolv, gik forrest, og han nærmede sig til Jesus for at kysse ham. 48 Men Jesus sagde til ham: »Judas, forråder du Menneskesønnen med et kys?« 49 Da nu de, som var om ham, så, hvad der ville ske, sagde de: »Herre! skal vi slå løs med sværd?« 50 Og en af dem slog efter ypperstepræstens tjener og huggede det højre øre af ham. 51 Men Jesus tog til orde og sagde: »Lad dem kun gå så vidt!« Og han rørte ved hans øre og lægte det. 52 Da sagde Jesus til ypperstepræsterne og førerne for tempelvagten og de ældste, som var kommet ud imod ham: »Som mod en røver er I draget ud med sværd og knipler. 53 Dag efter dag var jeg hos jer i helligdommen, uden at I rørte en hånd imod mig; men nu er det jeres time, og mørket har magten.« 54 Så greb de ham og førte ham bort og bragte ham ind i ypperstepræstens hus. Og Peter fulgte efter i frastand. 55 Da de havde tændt et bål midt i gården og sad sammen, satte også Peter sig midt iblandt dem. 56 En pige så ham sidde i lysskæret og stirrede på ham og sagde: »Han dér var også sammen med ham.« 57 Men han nægtede det og sagde: »Jeg kender ham ikke, kvinde!« 58 Og lidt efter var der en anden, som så ham og sagde: »Du er også en af dem.« Men Peter svarede: »Nej, menneske! det er jeg ikke.« 59 Omtrent en time senere var der en til, som forsikrede: »Jo! vist var den mand også sammen med ham; han er jo også galilæer.« 60 Men Peter svarede: »Menneske! jeg forstår ikke, hvad du mener.« Og i det samme, mens han endnu talte, galede hanen. 61 Da vendte Herren sig om og så på Peter; og Peter kom Herrens ord i hu, hvordan han havde sagt til ham: »Før hanen galer i nat, skal du fornægte mig tre gange.« 62 Og han gik udenfor og græd bitterligt. 63 De mænd, som holdt Jesus, drev nu spot med ham og slog ham; 64 og de kastede et klæde over ham og spurgte og sagde: »Sig os, profet, hvem var det, der slog dig?« 65 Og mange andre spotteord tilråbte de ham. 66 Da det blev dag, samledes folkets ældsteråd, både ypperstepræster og skriftkloge; og de lod ham føre frem i deres rådsmøde 67 og spurgte: »Er du Kristus, så sig os det!« Men han svarede dem: »Selv om jeg sagde jer det, ville I dog ikke tro det, 68 og selv om jeg spurgte, ville I ikke svare mig. 69 Men herefter skal Menneskesønnen sidde ved Guds krafts højre hånd.« 70 Så spurgte de alle: »Er du da Guds Søn?« Og han svarede dem: »I siger det selv; jeg er det.« 71 Da sagde de: »Hvad skal vi med flere vidnesbyrd? Nu har vi jo selv hørt det af hans mund.« |