Lukasevangeliet 22 1 De Usyrede Brøds Fest, Påsken, nærmede sig, 2 og ypperstepræsterne og de skriftlærde søgte efter en udvej til at fjerne Jesus, for de var bange for folket. 3 Da fór Satan i Judas med tilnavnet 3 Iskariot, som var en af de Tolv. 4 Han gik til ypperstepræsterne og tempelvagtens ledelse og forhandlede med dem om, hvordan han kunne udlevere Jesus til dem. 5 De modtog ham med glæde og vedtog at give ham en pengesum; 6 han slog til og søgte derefter en gunstig lejlighed til at udlevere Jesus til dem, uden at der blev opløb. 7 Nu kom den dag i de Usyrede Brøds Fest, hvor Påskelammet skulle slagtes. 8 Jesus sendte da Peter og Johannes af sted. Han sagde: 'Gå og sørg for et Påskelam, så vi kan holde Påskernåltid.' 9 De spurgte: 'Hvor vil du have, at vi skal spise?' 10 Han svarede: 'Når I kommer ind i byen, vil I møde en mand, der bærer på en vandkrukke. Følg ham, til han går ind i et hus, 11 og sig så til manden i huset: "Vi skal hilse fra Mesteren og spørge, om du har et sted, hvor han kan fejre Påsken med sine disciple." 12 Han skal så vise jer op i en stor, smukt udstyret ovensal, og der kan I dække op til os.' 13 Peter og Johannes gik af sted og fandt alt, som Jesus havde sagt dem, og de traf alle forberedelser til Påskemåltidet. 14 Da timen var inde, kom Jesus og satte sig til bords sammen med sine Apostle. 15 Og han sagde til dem: 'Jeg har længe set hen til at spise dette Påskemåltid sammen med jer, før jeg skal lide, 16 for jeg siger jer, jeg skal ikke fejre Påske med jer igen før den dag, da Påsken fejres fuldkomment i Guds Rige.' 17 Og han tog bægeret, takkede Gud og sagde: 'Tag dette og ræk det videre til hinanden. 18 For jeg siger jer, jeg skal ikke oftere drikke af, hvad vinstokken bærer - ikke før den dag, da Guds Rige kommer.' 19 Og han tog et brød, sagde takkebønnen, brækkede stykker af og gav dem og sagde: 'Dette er mit legeme, som gives for jer. Gør således til mit minde.' 20 Ligeså med bægeret, da de havde spist: Han sagde: 'Dette bæger er den Nye Pagt ved mit blod, det, som udgydes for jer. 21 Men se - forræderens hånd er over bordet, jeg sidder ved. 22 Og vist går Menneskesønnen bort, som det er besluttet, men ve det menneske, ved hvem han forrådes.' 23 Så gav de sig til at strides om, hvem af dem der kunne tænkes at gøre dette. 24 Der opstod derefter et skænderi imellem dem om, hvem af dem der kunne regnes for den største. 25 Jesus sagde til dem: 'Folkenes konger regerer med dem, og magthaverne forlanger, at de skal kalde dem "Velgørere". 26 Ikke således hos jer! Blandt jer skal den højeste være som den laveste, og lederen være tjener. 27 Hvem er mest - den, der sidder ved bordet, eller den, der varter ham op? Dog vel den, der sidder til bords? Men når vi er sammen, er det mig, der er tjeneren. 28 Det er jer, der har holdt ud med mig i mine fristelser; 29 og jeg overdrager jer, hvad Faderen har overdraget mig: Jeg overdrager jer kongeværdighed. 30 I skal spise og drikke ved mit bord i mit Rige, og sidde på troner som dommere over Israels tolv stammer. 31 Simon, Simon, se, Satan har gjort krav på jer for at sigte jer som hvede. 32 Men jeg bad for dig om, at din tro ikke må svigte. Og når du engang har omvendt dig, så styrk dine Brødre!' 33 Simon sagde til Jesus: 'Herre, med dig er jeg rede til at gå i fængsel, og i døden!' , 34 Men Jesus sagde: 'Peter, jeg siger dig, før hanen galer i nat, har du tre gange nægtet, at du har kendt mig.' 35 Jesus sagde til dem: 'Da jeg udsendte jer uden pung og taske og sko, manglede I da noget?' De sagde: 'Nej, vi manglede ingenting.' 36 Så sagde Jesus til dem: 'Men nu - hvis I har en pung, så tag den med, og tag også taske med; hvis I ikke har et sværd, så sælg jeres kappe og køb et. 37 For jeg siger jer: Alt det, som Skriften siger, må nu fuldbyrdes med mig: "Han blev regnet blandt lovløse." Hvad alt mit angår, er jeg snart færdig.' 38 Men de sagde: 'Herre, her er to sværd!' Jesus svarede: 'Det slår til!' 39 Jesus forlod huset og gik, som han plejede, ud til Olivenbjerget. Disciplene fulgte med ham. 40 Da han var kommet til stedet, sagde han: 'Bed om, at prøvelsen ikke skal komme bag på jer.' 41 Selv fjernede han sig et stenkast fra dem, og han faldt på knæ og bad: 42 'Fader, hvis du vil, så tag denne drik bort fra mig - dog, ske ikke min vilje, men din.' 43 44 45 Han rejste sig fra bønnen og gik hen til disciplene og fandt dem sovende, udmattede af sorg, 46 og han sagde til dem: 'Hvorfor sover I? Vågn op og bed, for at prøvelsen ikke skal komme bag på jer.' 47 Næppe havde han talt ud, før stedet var opfyldt af mænd, og den mand, der hed Judas, og som var en af de Tolv, nærmede sig disciplene og gik helt hen til Jesus for at kysse ham. 48 Jesus sagde til ham: 'Judas, forråder du Menneskesønnen med et kys?' 49 Hans disciple så, hvad der ville ske, og spurgte: 'Herre, skal vi ikke gribe til våben?' 50 Og en af dem huggede efter ypperstepræstens tjener og slog højre øre af ham. 51 Men Jesus sagde: 'Nej, lad det bare komme så vidt!' Og han rørte ved mandens øre og helbredte ham. 52 Men til ypperstepræsterne og tempelvagtens befalingsmænd og rådsherrerne, der var kommet imod ham, sagde Jesus: 'Som mod en røver er I rykket ud med sværd og stave. 53 Hver dag var jeg hos jer i Templet, og 1 løftede ikke en finger imod mig. Men dette er jeres time og Mørkets Magt.' 54 De tog ham og førte ham bort og bragte ham til ypperstepræstens hus; på lang afstand fulgte Peter efter. 55 Midt i ypperstepræstens gård havde hans folk tændt et bål, som de satte sig om, og Peter satte sig sammen med dem. 56 En pige så ham sidde ved ilden; hun stirrede på ham og sagde så: 'Han dér var også sammen med ham!' 57 Peter nægtede og sagde: 'Jeg kender ham slet ikke.' 58 Kort efter så en anden ham og sagde: 'Det er også en af dem!' Peter sagde: 'Vel er jeg ej!' 59 En times tid efter var der en til, der bestemt hævdede: 'Han der var også sammen med ham, han er jo Galilæer!' 60 Men Peter sagde: 'Jeg ved ikke, hvad du taler om, mand!' Lige da han sagde det, galede hanen. 61 Herren vendte sig om og så på Peter; og Peter mindedes de ord, Herren havde sagt til ham: "Før hanegal har du fornægtet mig tre gange." 62 Og han gik udenfor og brast i bitter gråd. 63 De mænd, der holdt vagt over Jesus, gjorde nar af ham, og slog ham 64 og lagde et tørklæde over hovedet på ham og sagde: 'Profetér! Hvem er det, der slår dig nu!' 65 Og mange andre hånende ting sagde de til ham. 66 Da det blev dag, samledes folkets råd, ypperstepræster og skriftlærde, og de førte ham for Synédriet og sagde: 'Hvis du er Kristus, så sig os det!' 67 Jesus svarede: 'Hvis jeg sagde jer det, ville I ikke tro det, 68 og hvis jeg stillede spørgsmål til jer, ville I ikke svare. 69 Fra nu af skal Menneskesønnen sidde ved den Guddommelige Majestæts højre Hånd.' 70 Så spurgte de i munden på hinanden: 'Vil det sige, at du er Guds Søn?' Dertil svarede Jesus: 'I siger, at jeg er det!' 71 Da sagde de: 'Hvad skal vi med vidneudsagn? Vi har selv hørt det af hans egen mund.' |