Lukasevangeliet 23 1 Hele forsamlingen rejste sig derpå og førte ham for Pilatus. 2 Her rettede de en række anklager imod ham: 'Vi finder, at han forleder vort folk til frafald og modarbejder, at man giver kejseren skat, og han siger om sig selv, at han er konge, Herrens Salvede.' 3 Pilatus spurgte så Jesus: 'Er du konge over Jøderne?' Han svarede: 'Det siger du.' 4 Pilatus sagde derefter til ypperstepræsterne og mængden: 'Jeg finder ikke dette menneske skyldig i nogen henseende.' 5 Men de blev stædigt ved: 'Han ophidser folket over hele landet med sin lære; det begyndte i Galilæa, og nu er det nået hertil.' 6 Da Pilatus hørte det, spurgte han, om manden da var Galilæer, 7 og da han havde erfaret, at Jesus var fra Herodes' myndighedsområde, sendte han ham til Herodes, som netop i de dage var i Jerusalem. 8 Det fornøjede Herodes meget at se Jesus, for det havde han gerne villet i lange tider på grund af alt det, han havde hørt om ham, og nu håbede han, at han kunne få Jesus til at gøre et mirakel for sig. 9 Han stillede ham adskillige spørgsmål, men Jesus svarede slet ikke. 10 Imens stod ypperstepræsterne og de skriftlærde og anklagede ham heftigt. 11 Da også Herodes og hans soldater havde nedværdiget og hånet Jesus, sendte Herodes ham tilbage til Pilatus, iført en blændende hvid kappe. 12 Den dag blev Herodes og Pilatus venner - de havde indtil da haft et dårligt forhold til hinanden. 13 Pilatus lod atter ypperstepræsterne, rådsherrerne og folket sammenkalde 14 og sagde til dem: 'I har fremstillet dette menneske for mig under anklage for at forlede folket til frafald, men nu, da jeg har forhørt ham i fuld offentlighed, har jeg ikke fundet ham skyldig i nogen af de anklager, I har rettet imod ham. 15 Det samme gælder Herodes, som har sendt ham tilbage til os. Altså har dette menneske intet gjort, som han kan dødsdømmes for. 16 Jeg vil nu lade ham piske og løslade ham.' 17 18 Så råbte de i kor: 'Tag ham væk, giv os Barabbas fri!' 19 Denne var bleven fængslet i anledning af en opstand i byen og et mord. 20 Igen forsøgte Pilatus at tale dem til rette, da han gerne ville løslade Jesus. 21 Men de råbte tilbage til ham: 'Korsfæst, korsfæst'. 22 For tredje gang sagde Pilatus til dem: 'Hvad ondt har denne mand da gjort? Jeg har ikke fundet noget som helst, der gør ham skyldig til døden. J eg vil lade ham piske og løslade ham.' 23 Men de satte i med en voldsom råben og krævede, at Jesus skulle korsfæstes, og deres råb fik overtaget. 24 Pilatus besluttede, at deres krav måtte efterkommes. 25 Den mand, de krævede løsladt, ham, der var fængslet for opstand og mord, lod han sætte på fri fod; men Jesus udleverede han til deres vilje. 26 Så var de på vej med Jesus. De standsede en vis Simon Kyrenæer, der kom fra marken, og tvang ham til at bære korset for Jesus. 27 En stor skare af folket fulgte ham, deriblandt også mange kvinder, der vred hænder og jamrede over ham. 28 Jesus vendte sig til dem og sagde: 'Jerusalems Døtre, græd ikke over mig, græd hellere over jer selv og jeres børn, 29 for der skal komme dage, da I skal sige: "Salige de, hvis skød ikke har undfanget, de, som ikke fødte, de, hvis bryster aldrig gav mælk." 30 Da skal de give sig til at råbe til bjergene: "Fald over os," og til højene: "Skjul os!" 31 For når de gør som nu med det grønne træ, hvad så med det visne?' 32 Sammen med Jesus blev yderligere to forbrydere ført ud til henrettelse. 33 De gik ud med dem til et sted, som kaldes "Hjerneskallen", og dér korsfæstede de Jesus og forbryderne, en på højre og en på venstre side af ham. 34 Og Jesus sagde: 'Fader, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør.' De satte Jesu klæder på lodder og spillede om dem. 35 Folket stod bare og så til. Rådsherrerne hånede ham og sagde: Andre har han frelst, lad ham nu frelse sig selv, hvis han virkelig er Guds Udvalgte, Kristus.' 36 Også soldaterne hånede ham, når de gik forbi. De kom hen og rakte ham vineddike og sagde: 37 'Når du er Jødekonge, skulle du frelse dig selv!' 38 Der var nemlig et opslag over hans hoved, hvor der stod: "Jødernes konge". 39 En af de forbrydere, som hang der, sagde spottende til Jesus: 'Er du ikke Kristus? Så frels dig selv og os!' 40 Men den anden irettesatte ham og sagde: 'Frygter du ikke engang Gud nu, da du er dømt til samme straf? 41 Vi to får løn som forskyldt, men han der har ikke gjort noget forkert.' 42 Og han sagde: 'Jesus, husk på mig, når du kommer i dit Rige!' 43 Og Jesus sagde til ham: 'Det siger jeg dig, i dag skal du være med mig i Paradis.' 44 Det var allerede middag, den sjette time. Da formørkedes solen, og skumringen faldt på over hele landet. Dette varede til midt på eftermiddagen, til den niende time. 45 Da flængedes Templets forhæng ned midt igennem. 46 Og Jesus råbte højt: 'Fader, i dine hænder overgiver jeg min ånd!' Og med de ord døde han. 47 Den romerske kaptajn så, hvad der skete, og han priste Gud og sagde: 'Det menneske var virkelig en retfærdig mand'. 48 Alle de mennesker, som i tætte skarer havde overværet skuespillet, vendte dybt rystede tilbage. 49 Langt borte stod Jesu venner og de kvinder, der var taget med ham op fra Galilæa. De havde fulgt det hele på afstand. 50 Josef hed en rådsherre, en god og retsindig mand, 51 som ikke havde deltaget i de andres råd og dåd. Han var fra Arimatæa i Judæa og var blandt dem, der forventede Guds Rige. 52 Han gik til Pilatus og bad om den døde Jesus. 53 Han løftede ham ned, svøbte et lagen om ham og lagde ham i en klippegrav, hvor ingen endnu havde ligget. 54 Den dag var Beredelsesdagen, og sabbaten var ved at gry. 55 De kvinder, som var kommet med Jesus fra Galilæa, var fulgt efter; de så graven, og hvorledes den døde blev anbragt, 56 og så vendte de tilbage og tilberedte duftende urter og myrra. |