Lukasevangeliet 24 1 Sabbaten igennem forholdt kvinderne sig i ro efter sabbatsloven, men om Søndagen, før det gryede, gik de til graven med de duftende urter, som de havde tilberedt. 2 De fandt stenen rullet fra gravhulen og gik ind, men fandt ikke Herren Jesu legeme derinde. 3 De vidste hverken ud eller ind - da stod på en gang to mænd for dem i funklende klæder. 4 Slagne af rædsel bøjede kvinderne hovedet mod jorden, 5 men de to mænd sagde til dem: 'Hvorfor søger I den Levende blandt de døde? 6 Han er ikke her, han er opstanden. Husk, hvorledes han talte til jer, mens han endnu var i Galilæa, og sagde, 7 at Menneskesønnen skal udleveres i syndige menneskers hænder og korsfæstes og opstå på den tredje dag.' 8 Så kom kvinderne i tanker om, hvad Jesus havde sagt, 9 og de vendte tilbage fra graven og fortalte alt dette til de Elleve og alle de andre. 10 Det var Magdalene Maria og Johanne og Maria Jakobs og de andre kvinder, som var sammen med dem, der sagde dette til Apostlene. 11 Det lød for Apostlene som det rene vrøvl, og de kunne ikke tro dem. 12 Dog rejste Peter sig og løb ud til graven, og da han bøjer sig ind, ser han ligtøjet, og ikke andet. Han gik tilbage, fuld af overvejelser om, hvad der kunne være sket. 13 Imidlertid var samme dag to af disciplene på vej til landsbyen Emmaus, som ligger en god mils vej fra Jerusalem, 14 og undervejs gik de og talte om alt det, der var sket. 15 Mens de talte sammen og grublede sammen, kom Jesus selv. 16 Han gik ved siden af dem, men deres syn var sløret, og de genkendte ham ikke. 17 Så sagde han til dem: 'Hvad er det, I går og snakker frem og tilbage om?' De standsede bedrøvet, 18 og den ene af dem, Kleofas, svarede: 'Er du den eneste, der er så lidt kendt i Jerusalem, at du ikke ved, hvad der er sket derinde i disse dage?' 19 Jesus spurgte: 'Hvad da?' De svarede: 'Det om Jesus Nazaræer, en mand, som var en profet, vældig i gerning og ord for Gud og hele folket, 20 og så har vore ypperstepræster og rådsherrer udleveret ham til dødsstraf og fået ham korsfæstet. 21 Vi havde ellers håbet, at han var den, der skulle forløse Israel; og nu er det altså tre dage siden, alt dette skete. 22 Nogle af vore kvinder har bragt os helt ud af fatning - de stod tidligt op og gik til graven, 23 men kunne ikke finde ham og kom og sagde, at de havde set nogle engle i et syn, og englene havde sagt, at han levede. 24 Så gik nogle af os mænd ud til graven, og alting var fuldstændig, som kvinderne havde sagt. Men ham så de ikke.' 25 Jesus sagde til dem: 'Hvor har I svært ved at forstå, hvor er I længe om at tro, hvad profeterne så ofte har forkyndt! Var det da ikke, som det skulle være? 26 Skulle Kristus ikke gå ind til sin Herlighed gennem lidelse?' 27 Og så begyndte han forfra med Moses og alle Profeterne og forklarede dem alt, hvad der stod om ham i Skrifterne. 28 De var lige ved den landsby, de skulle til, og Jesus lod, som om han ville videre. 29 Men de bad ham indtrængende om at blive hos dem. 30 'Det er snart aften', sagde de, 'solen er allerede ved at gå ned!' Så fulgte Jesus med dem ind. 31 Da de skulle til at spise, tog Jesus brødet, sagde takkebønnen, brækkede brødet i stykker og gav dem det, 32 og da åbnedes deres øjne, og de genkendte ham. Men så blev han usynlig for dem. 33 Disciplene sagde til hinanden: 'Så var det derfor, hjertet brændte i os, da han gik og talte med os og åbnede Skrifterne for os!' 34 De rejste sig med det samme og vendte tilbage til Jerusalem. Der fandt de de Elleve og de andre forsamlede, 35 og disse sagde: 'Herren er virkelig oprejst og har åbenbaret sig for Simon!' 36 Så fortalte de to, hvad der var hændt dem på vejen, og hvordan Jesus havde givet sig til kende for dem, da de brød brødet. 37 Mens de talte om alt dette, stod Jesus midt iblandt dem og siger 36 til dem: 'Fred over jer!' 38 De blev bestyrtede og rædselsslagne, for de mente, at det var en ånd. 39 Men Jesus sagde: 'Hvorfor er I rystede. Hvorfor rejser tvivlen sig i jeres hjerte? 40 Se mine hænder og fødder - det er mig selv! Føl på mig, se - ånder har ikke kød og knogler, som I ser jeg har!' Og idet han sagde dette, viste han dem sine hænder og fødder. 41 Da de stadig af lutter glæde ikke kunne tro, det var sandt, og bare kunne undre sig, sagde Jesus til dem: 'Har I noget spiseligt her?' 42 De gav ham et stykke stegt fisk, 43 og det tog han og spiste det for øjnene af dem. 44 Så sagde Jesus til dem: 'Nu kan I se, at det er gået sådan, som jeg sagde til jer, mens jeg endnu var hos jer: Alt det skal opfyldes, som er skrevet om mig i Moseloven og Profeterne og Salmerne.' 45 Derpå klarede han deres tanker, så de forstod Skrifterne. 46 Og han sagde til dem: 'Således står der skrevet: Kristus skal lide og opstå fra Døden på den tredje dag, 47 og i hans Navn skal der prædikes omvendelse og syndsforladelse for alle folkeslag, begyndende i Jerusalem. 48 I er vidner om det, der er sket. 49 Og ned over jer skal jeg sende opfyldelsen af min Faders løfte. Bliv i byen, indtil I bliver iklædt kraften fra det Høje,' 50 Jesus førte dem ud af byen, hen i nærheden af Betania. Der so løftede han hænderne og velsignede dem, og idet han velsignede dem, 51 skiltes han fra dem og blev båret op til Himmelen. 52 Disciplene tilbad ham og vendte så tilbage til Jerusalem i stor glæde, 53 og de var altid at finde i Templet, lovsyngende Gud. |