Lukasevangeliet 3 1 I kejser Tiberius' femtende regeringsår, da Pontius Pilatus var landshøvding i Judæa, og Herodes var landsfyrste i Galilæa, og hans broder Filip landsfyrste i Ituræa og Trakonitis' land, og Lysanias landsfyrste i Abilene, 2 mens Annas og Kajfas var ypperstepræster, da kom Guds ord til Johannes, Zakarias' søn, i ørkenen. 3 Og han gik ud i hele egnen omkring Jordan og prædikede omvendelses-dåb til syndernes forladelse, 4 som der står skrevet i bogen med profeten Esajas' taler: »Der er en røst af en, som råber i ørkenen: »Ban Herrens vej, gør hans stier jævne; 5 hver dal skal fyldes og hvert bjerg og høj sænkes, og det krogede skal rettes ud og de knudrede veje jævnes; 6 og alt kød skal se Guds frelse.« 7 Han sagde da til de folkeskarer, som kom ud for at døbes af ham: »I øgleunger, hvem gav jer den tanke at fly fra den kommende vrede? 8 Så bær da frugter, som er omvendelsen værdige, og begynd ikke at sige ved jer selv: »Vi har Abraham til fader; thi jeg siger jer, at Gud kan opvække Abraham børn af stenene der! 9 Og øksen ligger allerede ved roden af træerne; så skal da hvert træ, som ikke bærer god frugt, hugges om og kastes i ilden.« 10 Så spurgte skarerne ham og sagde: »Hvad skal vi da gøre?« 11 Han svarede og sagde til dem: »Den, som har to kjortler, skal dele med den, som ingen har; og den, som har mad, skal gøre ligeså!« 12 Der kom også toldere for at døbes, og de spurgte ham: »Mester! hvad skal vi gøre?« 13 Han svarede dem: »Opkræv ikke mere, end der er foreskrevet jer.« 14 Også soldater spurgte ham og sagde: »Hvad skal så vi gøre?« Og han sagde til dem: »I må ikke mishandle eller udplyndre nogen, men lad jer nøje med jeres lønning!« 15 Da folket var i forventning, og alle tænkte i deres hjerter, om ikke Johannes skulle være Kristus, 16 så tog Johannes til orde og sagde til alle: »Jeg døber jer med vand; men han kommer, som er stærkere end jeg; jeg er end ikke værdig til at løse remmen på hans sko; han skal døbe jer med Helligånd og ild. 17 Sin kasteskovl har han i hånden for at gennemrense sin lo og samle hveden i sin lade, men avnerne skal han opbrænde, med uudslukkelig ild.« 18 Også meget andet lagde han folket på sinde, når han forkyndte evangeliet for dem. 19 Men da Herodes, landsfyrsten, blev sat i rette af ham for sin broders hustru Herodias' skyld og for alt det onde, som Herodes gjorde, 20 så føjede han til alt det øvrige også dette, at han satte Johannes i fængsel. 21 Da nu alt folket døbtes, og også Jesus blev døbt, så skete det, at Himmelen åbnedes, mens han bad, 22 og Hellig†nden dalede ned over ham i legemlig skikkelse som en due, og en røst lød fra Himmelen: »Du er min Søn, den elskede, i dig har jeg velbehag.« 23 Jesus var omkring tredive år gammel, da han begyndte. Og han var, efter hvad man mente, søn af Josef, der var søn af Eli, 24 søn af Mattat, søn af Levi, søn af Melki, søn af Jannaj, søn af Josef, 25 søn af Mattatias, søn af Amos, søn af Nahum, søn af Esli, søn af Naggaj, 26 søn af Mahat, søn af Mattatias, søn af Sjimi, søn af Josek, søn af Joda, 27 søn af Johanan, søn af Resa, søn af Zerubbabel, søn af Sjealtiel, søn af Neri, 28 søn af Melki, søn af Addi, søn af Kosam, søn af Elmadam, søn af Er, 29 søn af Josua, søn af Eliezer, søn af Jorim, søn af Mattat, søn af Levi, 30 søn af Simeon, søn af Juda, søn af Josef, søn af Jonam, søn af Eljakim, 31 søn af Melea, søn af Menna, søn af Mattata, søn af Natan, søn af David, 32 søn af Isaj, søn af Obed, søn af Boaz, søn af Salmon, søn af Nahasjon, 33 søn af Amminadab, søn af Admin, søn af Arni, søn af Hezron, søn af Perez, søn af Juda, 34 søn af Jakob, søn af Isak, søn af Abraham, søn af Tara, søn af Nakor, 35 søn af Serug, søn af Re'u, søn af Peleg, søn af Eber, søn af Sjela, 36 søn af Kenan, søn af Arpaksjad, søn af Sem, søn af Noa, søn af Lemek, 37 søn af Metusalem, søn af Enok, søn af Jered, søn af Mahalalel, søn af Kenan, 38 søn af Enosj, søn af Set, søn af Adam, søn af Gud. |