Lukasevangeliet 5 1 Engang, da folkeskaren trængte sig om ham og hørte Guds ord, mens han stod ved Genezaret sø, skete det, 2 at han fik øje på to både, der lå ved søen; fiskerne var gået fra dem og var ved at skylle deres garn. 3 Og han gik om bord i en af bådene, den, der tilhørte Simon, og bad ham lægge lidt fra land. Så satte han sig og lærte skarerne fra båden. 4 Da han holdt op med at tale, sagde han til Simon: »Læg ud på dybet, og kast jeres garn ud til en dræt!« 5 Da svarede Simon og sagde: »Mester, vi har slidt hele natten og ingenting fået; men på dit ord vil jeg kaste garnene ud.« 6 Og da de havde gjort det, fangede de en stor mængde fisk, og deres garn var ved at briste. 7 Så vinkede de ad deres fælder i den anden båd, at de skulle komme og hjælpe dem; og de kom, og de fyldte begge bådene, så at de var nær ved at synke. 8 Men da Simon Peter så det, faldt han ned for Jesu knæ og sagde: »Gå bort fra mig, Herre, thi jeg er en syndig mand!« 9 Thi en rædsel havde grebet ham og alle dem, som var med ham, over den fiskedræt, de havde fået; 10 ligeledes også Jakob og Johannes, Zebedæus' sønner, som var Simons arbejdsfæller. Men Jesus sagde til Simon: »Frygt ikke! fra nu af skal du fange mennesker.« 11 Da lagde de bådene til land og forlod alle ting og fulgte ham. 12 Og det skete, mens han var i en af byerne, se, da kom der en mand, som var fuld af spedalskhed; da han fik øje på Jesus, kastede han sig ned med ansigtet mod jorden, bad ham og sagde: »Herre, hvis du vil, kan du rense mig.« 13 Og han rakte sin hånd ud, rørte ved ham og sagde: »Jeg vil; bliv ren!« Og straks forsvandt hans spedalskhed. 14 Og Jesus forbød ham at sige det til nogen, men gå hen og lad dig syne af præsten og bring for din renselse det offer, som Moses har påbudt, til vidnesbyrd for folk!« 15 Men rygtet om ham bredte sig mere og mere, og store skarer kom sammen for at høre og for at blive helbredt for deres sygdomme. 16 Men han trak sig tilbage til ørkenerne og bad. 17 Og en dag, da han lærte, skete det, at der sad nogle farisæere« og lovlærere der; de var kommet til fra alle landsbyerne i Galilæa og Judæa og fra Jerusalem; og Herrens kraft virkede, så han kunne helbrede. 18 Og se, nogle mænd kom bærende med en lam mand, der lå på en båre, og de forsøgte at komme ind med ham og lægge ham foran Jesus. 19 Men da de ikke kunne finde nogen steder at komme ind med ham på grund af folkeskaren, gik de op på taget og firede ham tillige med båren ned mellem tagstenene, midt i skaren lige foran Jesus. 20 Og da han så deres tro, sagde han: »Menneske! dine synder er dig forladt.« 21 Da begyndte de skriftkloge og farisæerne at tænke ved sig selv: »Hvem er den mand, som taler gudsbespotteligt? Hvem andre end Gud alene kan forlade synder?« 22 Men da Jesus gennemskuede deres tanker, svarede han og sagde til dem: »Hvad tænker I på i jeres hjerter? 23 Hvad er lettest at sige: »Dine synder, er dig forladt«, eller at sige: »Stå op og gå«? 24 Men for at I skal vide, at Menneskesønnen har magt på jorden til at forlade synder så sagde han til den lamme: »Jeg siger dig: Stå op, tag din båre og gå hjem!« 25 Og han stod straks op for øjnene af dem og tog det, han lå på, og gik hjem, idet han priste Gud. 26 Og forfærdelse greb alle, og de priste Gud; og de blev fyldt af frygt og sagde: »Vi har i dag set utrolige ting.« 27 Da han derefter gik ud, så han en tolder ved navn Levi sidde ved toldboden, og han sagde til ham: »Følg mig!« 28 Da forlod han alt og stod op og fulgte ham. 29 Nu gjorde Levi et stort gilde for ham i sit hus; og der var en stor skare af toldere og andre, som sad til bords sammen med dem. 30 Men farisæerne og deres skriftkloge knurrede mod hans disciple og sagde: »Hvorfor spiser og drikker I sammen med toldere og syndere?« 31 Da svarede Jesus og sagde til dem: »De raske har ikke brug for læge, men de syge. 32 Jeg er ikke kommen for at kalde retfærdige, men syndere til omvendelse.« 33 Og de sagde til ham: »Johannes« disciple faster ofte og fremsiger bønner, og det samme gør farisæernes disciple; men dine spiser og drikker?« 34 Men Jesus svarede: »Mon I kan få brudes vennerne til at faste, så længe brudgommen er hos dem? 35 Men der skal komme dage, da brudgommen bliver taget fra dem; da skal de faste, i de dage.« 36 Han sagde også til dem med en lignelse: »Ingen river et stykke af en ny klædning og sætter det på en gammel klædning; for så ville han jo ikke blot rive den nye klædning itu, men stykket fra den nye ville ikke passe til den gamle. 37 Og ingen hælder ung vin på gamle lædersække; for så ville den unge vinsprænge sækkene, og den ville spildes og sækkene ødelægges; 38 nej, ung vin skal hældes på nye lædersække. 39 Men ingen, som har drukket den gamle vin, vil have den unge; thi han siger: Den gamle er bedst.« |