Lukasevangeliet 9 1 Jesus kaldte de Tolv sammen og gav dem magt og myndighed over alle slags dæmoner og magt til at helbrede sygdomme. 2 Og han udsendte dem for at prædike Gudsriget og for at helbrede, 3 og han sagde til dem: 'Tag ikke noget med på vejen, hverken stav eller taske, hverken brød eller penge. I må heller ikke have to skjorter. 4 Når I er kommet ind i et hjem, så bliv boende dér, til I rejser fra byen igen. 5 Men vil de slet ikke have noget med jer at gøre, så forlad den by og ryst dens støv af jeres fødder som et vidnesbyrd om, at de ikke ville modtage jer.' 6 De drog nu ud og gik fra by til by og prædikede og helbredte alle vegne. 7 Fyrst Herodes hørte om, hvad der foregik, og det hensatte ham i den største forlegenhed, for nogle sagde, at det var Johannes, som var oprejst fra Døden, 8 andre, at det var Elias, der viste sig, andre igen, at en af de gamle profeter var opstået. 9 Men Herodes sagde:. 'Johannes ved jeg, at jeg har hugget hovedet af. Hvem er så han, som jeg hører så meget mærkeligt om?' Og han søgte at komme i forbindelse med ham. 10 Apostlene vendte tilbage og aflagde beretning om, hvad de ro havde udrettet. Så tog Jesus dem alene bort med sig til en by, der hedder Betsajda. 11 Da mængden opdagede det, fulgte de efter ham, og han tog II imod dem og talte til dem om Guds Rige; og dem, der havde brug for lægehjælp, helbredte han. 12 Det var ved at blive sent på dagen, da de Tolv kom hen til ham og sagde: 'Kan du ikke gøre dig færdig, så folk kan sprede sig til landsbyerne og gårdene her omkring og få et sted at være og noget at spise? For her er jo fuldstændig øde på dette sted!' 13 Jesus svarede: 'Giv I dem noget at spise!' De sagde: 'Vi har ikke andet end fem brød og to fisk - for vi skal vel ikke tage ud og købe mad til alle de mennesker?' 14 Der var nemlig op mod 5000. Jesus sagde til disciplene: 'Få dem til at sætte sig ned i hold på et halvt hundrede hver.' 15 Det gjorde de, og fik dem alle anbragt. 16 Så tog Jesus de fem brød og de to fisk, så op til Himmelen, sagde takkebønnen over dem, brækkede dem i stykker og gav dem til disciplene, for at de kunne dele ud til mængden. 17 De spiste og blev alle sammen mætte; og hvad de fik tilovers, blev samlet op - tolv kurve fulde af rester. 18 Engang var Jesus alene; han bad. Disciplene var også til stede, og Jesus spurgte dem: 'Hvem siger folk, at jeg er?' 19 De svarede: 'Johannes Døber. Men der er også nogle, der siger Elias, og nogle siger, at en af de gamle profeter er kommet igen.' 20 Jesus sagde til dem: 'Hvem siger I, at jeg er?' Peter svarede: 'Guds Salvede!' 21 Jesus gav dem strenge ordrer om ikke at sige det til nogen, 22 og han sagde: 'Det er sådan, at Menneskesønnen skal igennem mange lidelser og vrages af rådsherrerne og ypperstepræsterne og de skriftlærde, og han skal dræbes, og han skaloprejses på den tredje dag.' 23 Og henvendt til alle sagde Jesus: 'Hvis nogen vil gå i mit følge, skal han fornægte sig selv og dagligt tage sit kors på ryggen og følge mig. 24 For den, der vil redde sit liv, han skal sætte det til; og den, der sætter livet til for min skyld, han redder det. 25 Hvad har et menneske fået ud af det hvis han hl1I vundet hele Verden, men ødelagt og tabt sig selv? 26 Den, som skammer sig ved mig og mine Ord, ham vil Menneskesønnen skamme sig ved, når han kommer i sin og Faderens og de hellige engles herlighed. 27 Og jeg siger jer, som sandt er: Der er nogle her, der ikke skal nå at smage Døden, før de ser Guds Rige.' 28 Otte dage efter at Jesus havde sagt disse ord, tog han Peter og Johannes og Jakob med op på Bjerget for at bede. 29 Mens han bad, blev hans åsyn med et anderledes at se på, og hans klæder lyste som lynild. 30 Og se, der stod to mænd og talte med ham. Det var Moses og Elias, 31 som lod sig se i himmelsk klarhed, og de talte om hans vandring, som han skulle fuldende den i Jerusalem. 32 Peter og de to andre var faldet i tung søvn; de vågnede op og så Jesus i hans herlighed og de to mænd, som stod ved siden af ham, 33 og just da de to var ved at tage afsked med Jesus, sagde Peter: 'Mester det er godt, at vi er her - lad os lave tre telte, et til 34 dig, et til Moses og et til Elias!' Han vidste slet ikke, hvad han sagde. 35 I det samme kom der en sky og sænkede sig over dem, og da skyen dækkede dem, blev de bange. Og der lød en stemme ud af skyen: 'Dette er min Søn, den Udvalgte. Hør ham og lyd ham!' 36 Idet stemmen lød, var Jesus alene. Disciplene blev tavse; og dengang sagde de ikke et ord til nogen om, hvad de havde set. 37 Den følgende dag, da de kom ned fra Bjerget, hændte det, at en stor skare gik dem i møde, 38 og en mand i skaren råbte: 'Mester, jeg beder dig, se på min søn, den eneste jeg har! 39 En ånd griber ham, og pludselig råber han op, den river i ham, så fråden står ham om munden, den er der næsten hele tiden, den tager livet af ham. 40 Jeg har bedt dine disciple, om de ville forjage den, men de kunne ikke.' 41 Jesus svarede: 'I vantro og vrangvendte mennesker, hvorlænge skal jeg være hos jer, hvordan skal jeg holde jer ud? Kom herhen med din søn!' 42 Allerede mens drengen var på vej til Jesus, tog ånden i ham og gennemrystede ham. Men Jesus truede den vanhellige ånd til at forlade ham og gav ham helbredt tilbage til hans far. 43 Og alle var rystede over Guds vælde. Men mens alle var opfyldt af undren over alt det, Jesus gjorde, sagde han til sine disciple: 44 ’Læg jer de ord på sinde, at Menneskesønnen skal udleveret i menneskers hænder.’ 45 Hvad han mente med disse ord, forstod de ikke, det var tilhyllet for dem, så de ikke kunne fatte det; og de var bange for at spørge ham om det. 46 Der var opstået en uenighed blandt disciplene om, hvem der i var den største af dem. 47 Jesus vidste, hvad der var i deres tanker; han tog et barn og stillede det ved siden af sig 48 og sagde til dem: 'Den, som modtager dette barn for mit Navns skyld, modtager mig; og den, som modtager mig, modtager ham, der sendte mig. For den, som er den mindste iblandt jer alle, han er den store!' 49 Johannes sagde: 'Herre, vi har set en, der forjager dæmoner i dit Navn, og vi prøvede at standse ham, fordi han ikke hører til hos os.' 50 Jesus sagde til ham: 'I må ikke standse ham, for den, der ikke er imod jer, er for jer.' 51 Jesu dages mål var ved at være fyldt, og det øjeblik nærmede sig, da Gud ville tage ham op til Himmelen. Da brød han op, fast i sin beslutning om at rejse til Jerusalem, 52 og han sendte folk i forvejen for sig med bud om, at han kom. De gik ind i en landsby i Samaria for at forberede Jesu komme. 53 Men der ville man ikke modtage ham, fordi hans Åsyn var vendt mod Jerusalem. 54 Da hans disciple Jakob og Johannes blev klar over det, spurgte de ham: 'Herre, vil du, vi skal sige, at ild skal falde ned fra Himmelen 55 og brænde dem op, således som Elias gjorde?' 56 Jesus vendte sig om og satte dem i rette. Og så gik de til en anden by. 57 Mens de var på vandring, var der en, der sagde til ham: 'Jeg vil følge dig, hvorhen du end går!' 58 Jesus sagde til ham: 'Ræve har huler, og fugle har reder, men Menneskesønnen har ikke noget, han kan hælde sit hoved til.' 59 Til en anden sagde Jesus: 'Følg mig!' Manden svarede: 'Lad mig lige få lov til at begrave min far.' 60 Jesus sagde: 'Lad de døde om at begrave deres døde, og giv du dig til at forkynde Guds Rige.' 61 Og en tredje sagde til ham: 'Jeg vil følge dig, Herre, men lad mig lige få lov til at tage afsked med dem derhjemme!' 62 Men Jesus sagde: 'Ingen, der lægger sin hånd på ploven og ser sig tilbage, er brugbar i Guds Rige.' |