Markusevangeliet 1 1 Dette er begyndelsen til evangeliet om Jesus Kristus, Guds Søn: 2 Som der står skrevet hos profeten Esajas: »Se, jeg sender min engeL for dit åsyn« han skal bane vejen for dig; 3 der er en røst af en, som råber i ørkenen« »Ban Herrens vej, gør hans stier jævne!« 4 således fremstod Johannes Døber i ørkenen og prædikede omvendelses-dåb til syndernes forladelse. 5 Og hele Judæas land og alle Jerusalems indbyggere kom dragende ud til ham, og de lod sig døbe af ham i Jordanfloden, idet de bekendte deres synder. 6 Johannes var iført en kamelhårs klædning og havde et læderbælte om livet, og han levede af græshopper og vilde biers honning. 7 Og han prædikede og sagde: »Efter mig kommer han, som er stærkere end jeg; jeg er end ikke værdig til at bøje mig ned og løse remmen på hans sko. 8 Jeg har døbt jer med vand, men han skal døbe jer med Helligånd.« 9 Og det skete i de dage, at Jesus kom fra Nazaret i Galilæa. Og han blev døbt af Johannes i Jordan. 10 Og straks, da han steg op af vandet, så han himlene skilles ad, og han så Ånden dale ned over sig som en due. 11 Og der lød en røst fra Himlene: »Du er min Søn, den elskede, i dig har jeg velbehag.« 12 Straks derefter driver Ånden ham ud i ørkenen. 13 Og han var i ørkenen fyrretyve dage og fristedes af Satan; og han levede iblandt de vilde dyr, men englene tjente ham. 14 Men efter at Johannes var sat i fængsel, drog Jesus til Galilæa og prædikede Guds evangelium 15 og sagde: »Tiden er inde, og Guds rige er kommet nær; omvend jer og tro på evangeliet!« 16 Og mens han gik langs Galilæas sø, så han Simon og Andreas, Simons broder, i færd med at kaste vod i søen; for de var fiskere. 17 Jesus sagde til dem: »Kom og følg mig, så vil jeg gøre jer til menneskefiskere.« 18 Og straks forlod de deres garn og fulgte ham. 19 Og da han gik lidt videre, så han Jakob, Zebedæus' søn, og hans broder Johannes i deres båd, i færd med at bøde garnene. 20 Og straks kaldte han på dem; og de lod deres fader Zebedæus blive tilbage i båden sammen med de lejede folk og gik med ham. 21 De kommer så ind i Kapernaum; og straks på sabbaten gik han ind i synagogen og lærte. 22 Og folk blev slået af forundring over hans lære; thi han lærte dem som en, der har myndighed, og ikke som de skriftkloge. 23 Og netop da var der i deres synagoge en mand med en uren, ånd. Han råbte op 24 og sagde: »Lad os i fred, Jesus fra Nazaret! Er du kommen for at ødelægge os? jeg ved, hvem du er: Guds Hellige.« 25 Jesus truede ad ham: »Ti, og far ud af ham!« 26 Og den urene ånd sled i ham og råbte med høj røst og fo'r ud af ham. 27 Og de blev alle forfærdede, så de spurgte hverandre og sagde: »Hvad er dog dette? en ny lære med myndighed; selv de urene ånder byder han over, og de adlyder ham.« 28 Og rygtet om ham kom straks ud overalt i hele den egn af Galilæa. 29 Straks da de var kommet ud af synagogen, gik de ind i Simons og Andreas' hus sammen med Jakob og Johannes. 30 Men Simons svigermoder lå til sengs med feber, og de fortæller ham straks om hende. 31 Da gik han hen til hende, tog hende ved hånden og rejste hende op, og feberen forlod hende, og hun vartede dem op. 32 Da det var blevet aften, og solen var gået ned, kom de til ham med alle de syge og de besatte, 33 og hele byen var forsamlet uden for døren. 34 Og han helbredte mange, som led af forskellige sygdomme, og uddrev mange onde ånder; og han tillod ikke de onde ånder at røbe, at de kendte ham. 35 Ganske tidligt, mens det endnu var mørkt, stod han op og gik ud og gik bort til et øde sted, og der bad han. 36 Og Simon og de, som var med ham, skyndte sig efter ham. 37 Da de fandt ham, siger de til ham: »De leder alle sammen efter dig.« 38 Han siger til dem: »Lad os gå andet steds hen, til de nærmeste småbyer, for at jeg også kan prædike dér; thi det er derfor, jeg er draget ud.« 39 Og han kom og prædikede i deres synagoger i hele Galilæa og uddrev de onde ånder. 40 Og en spedalsk kommer til ham og beder ham om hjælp, falder på knæ for ham og siger til ham: »Hvis du vil, kan du rense mig.« 41 Og han ynkedes inderligt og rakte sin hånd ud, rørte ved ham og siger til ham: »Jeg vil; bliv ren!« 42 Og straks forsvandt hans spedalskhed, og han blev renset. 43 Og han jog ham straks bort, idet han formanede ham strengt 44 og sagde til ham: »Se til, at du ikke siger noget om det til nogen, men gå hen, lad dig syne af præsten, og bring for din renselse det offer, Moses har påbudt, til vidnesbyrd for folk!« 45 Men han gik ud og begyndte ivrigt at forkynde og udsprede rygtet derom, så Jesus ikke mere kunne gå åbenlyst ind i en by; men han opholdt sig ude på øde steder, og dog kom de til ham alle vegne fra. |