Markusevangeliet 10 1 Så bryder han op derfra og kommer til Judæas egne og landet på den anden side Jordan, og atter samler der sig skarer om ham; og han lærte dem igen, som han plejede. 2 Og der kom nogle farisæere og stillede fælde for ham, idet de spurgte: »Har en mand lov at skille sig fra sin hustru?« 3 Han svarede og sagde til dem: »Hvad har Moses befalet jer?« 5 5. Da sagde Jesus til dem: »Det var på grund af jeres hårdhjertethed, at han skrev jer det bud. 4 De sagde: »Moses tillod at skrive et skilsmissebrev og så skille sig fra hende.« 6 Men fra begyndelsen af, ved skabelsen, skabte Gud dem som mand og kvinde. 7 »Derfor skal en mand forlade sin fader og moder og holde sig til sin hustru; 8 og de to skal blive ét kød«. Så er de da heller ikke længer to, men ét kød. 9 Derfor: hvad Gud har sammenføjet, må et menneske ikke adskille.« 10 Hjemme spurgte disciplene ham igen om dette. 11 Han siger til dem: »Den, der skiller sig fra sin hustru og gifter sig med en anden, bedriver hor imod den første. 12 Og hvis hun skiller sig fra sin mand og gifter sig med en anden, så bedriver hun hor.« 13 De bar nogle små børn til ham, for at han skulle røre ved dem; men disciplene truede ad dem. 14 Men da Jesus så det, harmedes han og sagde til dem: »Lad de små børn komme til mig; dem må I ikke hindre; thi Guds rige hører sådanne til. 15 Sandelig siger jeg eder: den, der ikke tager imod Guds rige ligesom et lille barn, han kommer slet ikke ind i det.« 16 Og han tog dem i favn og lagde hænderne på dem og velsignede dem. 17 Da han gik ud og gav sig på vej, kom der en løbende og faldt på knæ for ham og spurgte ham: »Gode mester! hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?« 18 Jesus svarede ham: »Hvorfor kalder du mig god? ingen er god uden én, nemlig Gud. 19 Du kender budene: Du må ikke slå ihjel; du må ikke bedrive hor; du må ikke stjæle; du må ikke sige falsk vidnesbyrd; du må ikke røve; ær din fader og din moder.« 20 Han sagde til ham: »Mester! det har jeg holdt alt sammen fra min ungdom af.« 21 Jesus så på ham og fattede kærlighed til ham og sagde til ham: »En ting mangler du; gå bort, sælg alt det, du har, og giv det til de fattige, så skal du have en skat i Himmelen; og kom så og følg mig!« 22 Men han blev ilde til mode over det ord og gik bedrøvet bort; thi han havde meget gods. 23 a så Jesus sig omkring og siger til sine disciple: »Hvor er det dog vanskeligt for dem, der har rigdom, at komme ind i Guds rige!« 24 Disciplene blev forfærdede over hans ord; men Jesus tager atter til orde og siger til dem: »Børn, hvor vanskeligt er det ikke for dem, som forlader sig på rigdom at komme ind i Guds rige! 25 En kamel går lettere gennem et nåleøje, end en rig går ind i Guds rige!« 26 De blev endnu mere rystede og sagde til hverandre: »Hvem kan så blive .frel-st?« 27 Da ser Jesus på dem og siger: »For mennesker er det umuligt, men ikke for Gud; thi alle ting er mulige for Gud.« 28 Peter tog nu til orde og sagde til ham: »Se, vi har forladt alt og fulgt dig.« 29 Jesus sagde: »Sandelig siger jeg eder: der er ingen, som har forladt hjem eller brødre eller søstre eller moder eller fader eller børn eller marker for min og for evangeliets skyld, 30 uden at han skal få det hundredfold igen, nu her i tiden hjem og brødre og søstre og mødre og børn og marker, tillige med forfølgelser, og i den kommende verden evigt liv. 31 Men mange af de første skal blive de sidste, og mange af de sidste skal blive de første.« 32 De var undervejs op til Jerusalem, og Jesus gik foran dem; men de var forfærdede, og de, som fulgte med, var bange. Så tog han igen de tolv til side og begyndte at tale til dem om, hvad der skulle ske med ham: 33 »Se, vi drager nu op til Jerusalem, og Menneskesønnen skal overgives til ypperstepræsterne og de skriftkloge, og de skal dømme ham til døden og overgive ham til hedningerne; 34 og de skal spotte ham og spytte på ham og piske ham og dræbe ham, men tre dage efter skal han opstå.« 35 Da går Jakob og Johannes, Zebedæussønnerne, hen til ham og siger: »Mester, vi vil gerne, at du skal gøre for os, hvad vi nu beder dig om.« 36 Han spurgte dem: »Hvad er det, I vil, jeg skal gøre for jer?« 37 De svarede ham: »Giv os sæde, den ene ved din højre, den anden ved din venstre side, i din herlighed.« 38 Men Jesus sagde til dem: »I ved ikke, hvad I beder om. Kan I tømme den kalk, som jeg skal tømme, eller døbes med den dåb, som jeg skal døbes med?« 39 De sagde til ham: »Ja, vi kan.« Da sagde Jesus til dem: »Den kalk, som jeg tømmer, skal I tømme, og den dåb, som jeg døbes med, skal I døbes med; 40 men sædet ved min højre eller min venstre side står det ikke til mig at bortgive; men det gives til dem, hvem det er beredt.« 41 Da de ti andre hørte det, begyndte de at harmes på Jakob og Johannes. 42 Og Jesus kaldte dem til sig og siger til dem: »I ved, at de, der regnes for folkenes fyrster, er strenge herrer over dem, og de store iblandt dem lader dem føle deres magt. 43 Men således skal det ikke være blandt jer; men den, som vil være stor iblandt jer, skal være jeres tjener; 44 og den, som vil være den første af jer, skal være alles træl. 45 Thi Menneskesønnen er ikke kommen for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange.« 46 Så kommer de til Jeriko; og da han gik ud af Jeriko sammen med sine disciple og en hel skare, sad der ved vejen en blind tigger, Timæus' søn, Bartimæus. 47 Da han nu hørte, at det var Jesus fra Nazaret, gav han sig til at råbe og sige: »Jesus, du Davids søn, forbarm dig over mig!« 48 Og mange truede ad ham, for at han skulle tie, men han råbte blot stærkere endnu: »Du Davids søn, forbarm dig over mig!« 49 Da stod Jesus stille og sagde: »Kald på ham!« Og de kalder på den blinde og siger til ham: »Vær ved godt mod, stå op! han kalder på dig.« 50 Og han kastede sin kappe fra sig, sprang op og kom hen til Jesus. 51 Så tog Jesus til orde og spurgte ham: »Hvad vil du, at jeg skal gøre for dig?« Den blinde svarede: »Rabbuni«, lad mig få mit syn igen!« 52 Jesus sagde til ham: »Gå bort, din tro har frelst dig.« Og straks fik han sit syn igen, og han fulgte ham på hans vej. |