Markusevangeliet 11 1 Da de nærmede sig Jerusalem ved Betfage og Betania ved Olivenbjerget, sender Jesus to af sine disciple af sted og siger. til dem: 2 'Gå over til den landsby her lige overfor. Straks I kommer ind i den, vil I se et føl stå bundet. Det har endnu ikke båret en rytter. Løs det og kom med det, 3 og hvis der er nogen, der spørger jer, hvorfor I gør det, skal I svare, at Herren har brug for det, og at han straks vil sende det tilbage igen.' 4 De gik af sted og fandt føllet bundet uden for en port i gyden, og de løser det. 5 Nogle folk, som stod dér, sagde til dem: 'Hvad er det, går I med føllet?' 6 Så sagde de til dem, hvad Jesus havde sagt de skulle, og så lod mændene dem gå. 7 De kommer til Jesus med føllet og lægger deres kapper over det, og han satte sig op. 8 Mange bredte deres kapper ud på vejen, andre strøede grønne grene, som de skarinde på markerne, 9 og de, der gik foran og de der fulgte efter, råbte: Hosianna! Velsignet han, som kommer i Herrens Navn! 10 Velsignet vor Fader Davids kommende Rige! Hosianna i det Højeste! 11 Jesus drog ind i Jerusalem og op til Templet. Han gik omkring og så på det hele - så var det allerede hen ad aften, og han gik ud til Betania sammen med de Tolv. 12 Da de gik ud fra Betania dagen efter, blev Jesus sulten. 13 Han så et figentræ fuldt af blade et godt stykke borte og gik derhen, for hvis der skuUe være noget på det; men da han kom hen til det, fandt han ikke andet end blade, for det var ikke figentid. 14 Så sagde han til træet: 'Aldrig nogensinde skal nogen spise frugt af dig.' Og det hørte disciplene. 15 Så gik de ind til Jerusalem. Da han var kommet ind' i Templet, gav han sig til at jage de folk ud, som solgte og købte i Templet, og han væltede pengehandlernes borde og duekræmmernes stader, 16 og han forhindrede folk i at bære deres sager igennem Templet. 17 Han belærte dem: 'Står der ikke skrevet: "Mit Hus skal kaldes et Tilbedelsens Hus for ane folkeslag" - men I har gjort det til en røverrede!' 18 Ypperstepræsterne og de skriftlærde hørte om det, og de arbejdede på at få ham slået ihjel - de var nemlig bange for ham, for ane mennesker var betaget af hans lære. 19 Men hver aften gik han og hans disciple igen ud af byen. 20 En morgen, da de gik forbi figentræet, så de, at det var visnet helt nede fra roden. 21 Peter huskede, hvad der var sket, og siger: " 'Rabbi, se, det figentræ, du forbandede, er visnet.' 22 Og Jesus siger til dem: ”Tro dog på Gud! 23 I skal vide at den, der siger til dette bjerg: "Ryk dig op og styrt dig i havet", og ikke tvivler i sit hjerte, men tror, at hvad han siger, det sker - for ham sker det. 24 Derfor siger jeg, at alt, hvad I beder om og forlanger - tro, at I har fået det, og det sker for jer. 25 Og når I står og beder, så tilgiv, hvis I synes, at noget har gjort jer noget for at også jeres Fader i Himlene skal tilgive jer Jeres fejltrin.’ 26 De kommer igen til Jerusalem. Mens Jesus går rundt i Templet kommer ypperstepræsterne og de skriftlærde og rådsherrerne hen til ham 27 og sagde til ham: 'Hvad er det for en art myndighed, du har, når du gør disse ting? 28 Og hvem har givet dig denne myndighed?' 29 Men Jesus sagde til dem: 'Jeg vil spørge jer om én ting - svar mig, så vil jeg sige jer, hvad myndighed jeg har til at gøre dette. 30 Altså: Johannes' dåb - var den fra Gud eller fra mennesker? Svar mig! 31 De drøftede det med hinanden: Hvis vi siger fra Gud" - vil han sige: "Hvorfor troede I ikke?" 32 Men siger vi: "Fra mennesker. . ." De var bange for folk, fordi alle anså Johannes for virkelig at have været en profet. 33 Så blev deres svar til Jesus: 'Vi ved ikke.' Og Jesus siger til dem:. 'Så siger jeg heller ikke, hvilken myndighed jeg har til at gøre, som jeg gør.’ |