Markusevangeliet 12 1 Jesus gav sig til at tale til dem i lignelser, 'En mand tilplantede en vinmark, indhegnede den; gravede en perse, byggede et vagttårn og bortforpagtede den så til nogle vinbønder og rejste til udlandet. 2 Til aftalt tid sendte han en tjener til forpagterne for at hente sin andel af druehøsten hos dem. 3 Men de over faldt manden og pryglede ham og sendte ham tomhændet hjem. 4 Igen sendte ejeren en mand af sted til dem; ham slog de i ansigtet og hånede, 5 Den næste, han sendte, slog de ihjel, og mange andre nogle pryglede de, andre dræbte de. 6 Endelig havde manden kun en tilbage - en elsket søn, Ham, sendte han til dem som den sidste, idet han tænkte: "Min søn vil de dog have respekt for," 7 Men da sagde vinmarkens forpagteren til hinanden: "Her har vi arvingen. Kom, lad os slå ham ihjel, og arven er vor!" 8 Så overfaldt de ham og slog ham ihjel og kastede ham ud al vinmarken. Hvad gør nu herren? Han vil komme og gøre det af med forpagterne og overdrage vinmarken til andre. 9 Har I ikke hr., dette skriftsted: Den sten, håndværkerne vragede, den blev hovedhjørnestenen. 10 Fra Herren er den kommet, den er underfuld for vore øjne, 11 Så forsøgte de at få fat på Jesus, men blev bange for mængden, ' som havde forstået, hvem lignelsen sigtede til. De lod ham være og gik deres vej, 12 De sender nogle farisæere og herodianere til ham for at få ham i nettet med et spørgsmål. 13 De siger til ham: 'Mester, vi ved, at du er redelig og ikke tager dig af, hvad folk siger, for du tager ikke hensyn til, hvem folk er, 14 Du forkynder Guds Vej i sandhed. Er det lovligt at betale skat til Kejseren eller er det ikke? Skal vi betale, eller skal vi ikke betale ?' 15 Jesus gennemskuede deres hykleri og sagde til dem: 'Hvorfor udæsker I mig? Kom med en denar, lad mig se den" 16 De rakte ham en denar, og han spørger dem: 'Hvem forestiller billedet her, hvad står der på mønten?' De sagde: 'Det er Kejseren.' 17 Jesus sagde til dem: 'Betal Kejseren, hvad Kejserens er, og Gud, hvad Guds er.' Og de måtte beundre ham. 18 Der kommer saddukæere til ham. De påstår, at der ikke er nogen opstandelse, og de stillede ham dette spørgsmål: 19 'Mester, Moses har foreskrevet os, at hvis en mand dør og efterlader sig hustru, men ikke efterlader sig børn, så skal hans bror ægte hustruen og "oprejse afkom med hende" på broderens vegne. 20 Nu var der syv brødre. Den første tog sig en hustru, men døde uden at have fået børn. 21 Den anden ægtede hende og døde uden at efterlade afkom. Den tredje ligeledes 22 - og alle syv døde uden afkom. Sidst af alle døde kvinden. 23 Ved opstandelsen - når de nu opstår - hvis er så konen? Alle syv har jo haft hende til hustru!' 24 Jesus sagde til dem: 'Tager I ikke fejl, fordi I hverken kender Skriften eller Guds formåen? 25 Når man opstår fra Døden, tager man ikke hustru og ikke ægtemand, man er som engle i Himmelen. 26 Men angående de døde - det, at de opstår - har I ikke læst i Mosebogen i stykket om tjørnebusken, hvordan Gud sagde til Moses: "Jeg er Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud." 27 Han er ikke Gud for døde, han er Gud for levende! I tager ganske fejl.' 28 En af de skriftlærde kom hen til Jesus; han havde overværet deres samtale og hørt Jesu gode svar. Han spurgte ham: 'Hvad er det første bud af alle?' 29 Jesus svarede: 'Det første er: "Hør Israel, Herren din Gud, Herren er én, 30 og du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og hele din sjæl og hele dit sind og al din styrke." 31 Et andet bud lyder: "Du skal elske din næste som dig selv." Noget større bud end de to er der ikke.' 32 Den skriftlærde sagde til ham: 'Rigtigt, Mester, det var sandt, hvad du sagde: Gud er én og der er ikke nogen anden end han, 33 og at elske ham af hele sit hjerte og hele sin forstand og al sin styrke, og at elske sin næste som sig selv, det overgår alle brændofre og slagtofre.' 34 Jesus så, at manden talte velovervejet, og sagde til ham: 'Du er ikke langt fra Guds Rige.' Efter dette vovede ingen at spørge ham om noget. 35 Mens Jesus underviste i Templet, sagde han: 'Hvordan kan de skriftlærde sige, at Kristus er Davids Søn? 36 David selv sagde - det var Helligånden, der indgav ham det - Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre hånd, indtil jeg lægger dine fjender under dine fødder. 37 David selv siger "Herre" om ham, hvordan kan han så være hans søn?' 38 Den store skare hørte med glæde, hvad han sagde. I sin undervisning sagde Jesus: 'Se jer for med de skriftlærde, som gerne vil gå rundt i lange gevandter og bukkes for på torvene, 39 og sidde øverst i synagogerne og fornemst ved selskaberne, 40 de, som opæder enkernes bo og beder længe for et syns skyld - de skal dømmes så meget hårdere. ' 41 Jesus satte sig ved Tempelblokken og så på, hvordan folk lagde penge i. Mange velhavere lagde meget i 42 Så kom der en fattig enke, og hun lagde et par skilling i. 43 Og Jesus kaldte på sine disciple og sagde til dem: 'Det siger jeg jer, denne fattige enke lagde mere i blokken end alle de andre, der ofrede. 44 For de lagde allesammen i af deres overflod, men hun gav af sin mangel, alt hvad hun ejede, alt hvad hun skulle leve af.' |