Markusevangeliet 13 1 Da han gik ud af helligdommen, siger en af hans disciple til ham: »Mester, se, hvilke sten og hvilke bygninger!« 2 Og Jesus sagde til ham: »Ser du disse store bygninger? der skal ikke lades sten på sten tilbage, alt skal brydes ned.« 3 Og da han sad på Oliebjerget, lige over for helligdommen, spurgte Peter og Jakob og Johannes og Andreas ham, mens de var alene med ham: 4 »Sig os, når skal dette ske? Og hvad er tegnet til, at alt dette skal gå i opfyldelse?« 5 Da begyndte Jesus at sige til dem: »Agt vel på, at ikke nogen skal føre jer vild! 6 Mange skal komme i mit navn og sige: »Det er mig!« og de skal føre mange vild. 7 Men når I hører krigslarm og krigsrygter, så lad jer ikke skræmme, thi det må komme således. Dog, det er endnu ikke enden. 8 Thi folk skal rejse sig mod folk og rige mod rige, og der skal være jordskælv både her og der, og der skal komme hungersnød. Det er kun veernes begyndelse. 9 Men I, agt vel på jer selv; man skal overgive jer til domstole, I skal blive pisket i synagoger og stillet for landshøvdinger og konger for min skyld til et vidnesbyrd for dem. 10 Og evangeliet skal først prædikes for alle folkeslagene. 11 Når man fører jer hen og stiller jer for retten, skal I ikke forud bekymre jer for, hvad I skal tale; men tal sådan, som det bliver jer indgivet i den samme stund, thi det er ikke jer, som taler, men Helligånden. 12 Og broder skal overgive broder til døden, og fader sit barn; og børn skal sætte sig op imod forældre og slå dem ihjel. 13 Og I skal blive hadet af alle for mit navns skyld; men den, som holder ud indtil enden, han skal frelses. 14 Men når I ser ødelæggelsens vederstyggelighed stå, hvor han ikke bør stå (den, som læser det, han give agt!), så skal de, der er i Judæa, flygte op i bjergene; 15 den, der er på taget, skal ikke stige ned eller gå ind for at hente noget i sit hus; 16 den, der er ude på marken, skal ikke gå hjem for at hente sin kappe! 17 Ve dem, der er frugtsommelige, og dem, der giver die, i de dage! 18 Og bed om, at det ikke skal ske om vinteren; 19 thi i de dage skal der komme en trængsel, hvis lige ikke har været fra skabningens begyndelse, da Gud skabte den, indtil nu og heller ikke senere skal komme. 20 Og dersom Herren ikke afkortede de dage, da blev intet menneske frelst; men for de udvalgtes skyld, som han har udvalgt sig, har han afkortet de dage. 21 Og hvis nogen da siger til jer: »Se, her er Kris-tus!« eller: »Se, dér er han!« så tro det ikke. 22 Thi falske Messiaser og falske profeter skal fremstå og gøre tegn og undere for, om det er muligt, at føre de udvalgte vild. 23 Men I, tag jer i vare! jeg har sagt jer alt forud. 24 Men i de dage, efter den trængsel, skal solen formørkes og månen ikke skinne, 25 og stjernerne skal falde ned fra himmelen, og kræfterne i himlene skal rystes. 26 Og da skal de se Menneskesønnen komme i skyerne med megen kraft og herlighed. 27 Og da skal han sende sine engle ud og samle sine udvalgte fra de fire verdenshjørner, fra jordens til himmelens yderste grænse. 28 Lær en lignelse af figentræet: Når dets grene først er blevet saftfulde og får blade, så skønner I, at sommeren er nær. 29 Således kan I også skønne, når I ser dette ske, at han er nær for døren. 30 Sandelig siger jeg eder: denne slægt skal ikke forgå, førend alt dette er sket. 31 Himmelen og jorden skal forgå, men mine ord skal ingenlunde forgå. 32 Men den dag eller time kender ingen, ikke engang englene i Himmelen, ja, ikke engang Sønnen, kun Faderen. 33 Pas på, vær årvågne! thi I ved ikke, når tiden er der. 34 Det er som med en mand, der drog udenlands; han forlod sit hus og overgav styret til sine tjenere; han gav enhver sin gerning, og dørvogteren bød han at våge. 35 Våg derfor! thi I ved ikke, når husets herre kommer, om det bliver ved aften efter ved midnat eller ved hanegal eller ved daggry 36 Lad ham ikke finde jer sovende, når han pludselig kommer« 37 Hvad jeg siger til jer, det siger jeg til alle: våg!« |