Markusevangeliet 15 1 Straks om morgenen, da ypperstepræsterne sammen med de ældste og de skriftkloge og hele rådet havde taget deres beslutning, bandt de Jesus og førte ham bort og overgav ham til Pilatus. 2 Pilatus spurgte ham: »Er du jødernes konge?« Han svarer og siger til ham: »Du siger det selv.« 3 Og ypperstepræsterne kom frem med mange anklager mod ham. 4 Pilatus spurgte ham igen: »Svarer du slet ingenting? Hør, hvor meget de anklager dig for!« 5 Men Jesus svarede ikke et ord mere, så Pilatus undrede sig. 6 Nu plejede han ved højtiden at give dem en fange fri, hvem de forlangte. 7 Der var en, som hed Barabhas; han sad fængslet sammen med de andre oprørere, som under oprøret havde begået mord. 8 Mængden gik nu op og begyndte at bede om, at Pilatus ville gøre for dem, som han plejede. 9 Han svarede dem og sagde: »Vil I, at jeg skal løslade jer »jødernes konge?« 10 Han forstod nemlig, det var af missundelse, at ypperstepræsterne havde bragt ham for retten. 11 Men ypperstepræsterne ophidsede folkeskaren til at bede om, at han hellere skulle løslade dem Barabhas. 12 Da Pilatus nu atter tog til orde og spurgte dem: »Hvad skal jeg da gøre med ham, som I kalder jødernes konge?« 13 så skreg de igen: »Korsfæst ham!« 14 Pilatus spurgte dem: »Hvad ondt har han da gjort?« men de skreg endnu højere: »Korsfæst ham!« 15 Og da Pilatus gerne ville gøre folkeskaren tilpas, løslod han dem Barabhas; men Jesus lod han piske og overgav ham til at korsfæstes. 16 Soldaterne førte ham nu ind i gården, det vil sige paladset, og de sammenkalder hele vagtmandskabet«. 17 Og de giver ham en purpurkappe på og fletter en tornekrone og sætter den på ham. 18 Så gav de sig til at hilse ham: »Hil dig, jødekonge!« 19 Og de slog ham i hovedet med et rør og spyttede på han og faldt på knæ og hyldede ham. 20 Og da de havde drevet spot med ham, tog de purpurkappen af ham og gav ham hans egne klæder på og førte ham ud for at korsfæste ham. 21 Der kom en mand ude fra marken, det var Simon fra Kyrene, fader til Aleksander og Rufus; da han går forbi, tvinger de ham til at gå med og bære hans kors. 22 De fører ham til det sted, der hedder Golgata (det betyder: »Hovedskalsted«). 23 Og de ville give ham vin med myrra i; men han tog den ikke. 24 Så korsfæster de ham og deler hans klæder imellem sig ved at kaste lod om, hvad enhver skulle have. 25 Det var den tredje time, da de korsfæstede ham. 26 Og indskriften med beskyldningen imod ham lød således: »Jødernes konge«. 27 Sammen med ham korsfæster de to røvere, den ene ved hans højre og den anden ved hans venstre side. 28 Da gik det skriftord i opfyldelse, der siger: »Og han blev regnet blandt overtrædere.« 29 Og de, der gik forbi, spottede ham, de rystede på hovedet og sagde: »Ha! du, som nedbryder templet og bygger det op på tre dage, 30 frels nu dig selv og stig ned af korset!« 31 Sådan spottede også ypperstepræsterne sammen med de skriftkloge og sagde til hverandre: »Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse. 32 Kristus«, Israels konge! lad ham nu stige ned af korset, så vi kan se det og tro!« Også de mænd, som var korsfæstede sammen med ham, hånede ham. 33 Og da den sjette time kom, blev der mørke over hele landet indtil den niende time. 34 Ved den niende time råbte Jesus med høj røst: »Eloi! Eloi! Lama sabaktani?« det betyder: »Min Gud! Min Gud! Hvorfor har du forladt mig?« 35 Og nogle af dem, som stod der, sagde, da de hørte det: »Hør, han kalder på Elias.« 36 Men en løb hen og fyldte en svamp med eddike og stak den på et rør og lod ham drikke og sagde: »Bi lidt! lad os se, om Elias kommer og tager ham ned.« 37 Da udstødte Jesus et højt råb og udåndede. 38 Og forhænget i templet flængedes i to stykker fra øverst til nederst. 39 Men da høvedsmanden, som stod der lige over for ham, så, at han udåndede på denne vis, sagde han: »Sandelig, den mand var Guds Søn.« 40 Der var også nogle kvinder, som så til på afstand: Blandt dem var Maria Magdalene og Maria, Jakob den Lilles og Joses' moder, og Salome, 41 som havde fulgt ham og sørget for ham, da han var i Galilæa, og mange andre kvinder, som var draget op til Jerusalem sammen med ham. 42 Og da det nu var blevet aften det var jo beredelsesdag, det vil sige dagen før sabbaten 43 kom Josef fra Arimatæa, der var et anset medlem af rådet, en mand, som også selv ventede Guds rige; han tog mod til sig og gik ind til Pilatus og bad om at få Jesu legeme. 44 Pilatus undrede sig over, at han allerede skulle være død, og lod høvedsmanden kalde og spurgte ham, om Jesus længe havde været død; 45 og da han havde fået det at vide af høvedsmanden, overlod han liget til Josef. 46 Han købte et liglagen og tog ham ned, svøbte ham i liglagenet og lagde ham i en grav, som var hugget ud i en klippe, og han væltede en sten for indgangen til graven. 47 Maria Magdalene og Maria, Joses' moder, så, hvor han blev lagt. |