Markusevangeliet 3 1 Jesus gik atter i synagogen. Dér var der en mand, hvis ene hånd var vissen, 2 og nu lurede de på, om han ville helbrede ham på sabbaten, for de ville rejse sag imod ham. 3 Jesus siger til manden med den visne hånd: 'Kom og stil dig, her!' 4 Så siger han til dem: 'Hvad er lovligt på en sabbat? Skal man gøre godt, eller skal man gøre ondt, redde liv eller slå ihjel?' De havde ingenting at sige. 5 Jesus så rundt på dem i vrede, bedrøvet over deres stenhårde hjerter, og han siger til manden: 'Ræk hånden frem!' Manden rakte hånden frem, og den var i orden igen. 6 Derpå gik farisæerne straks ud sammen med Herodianerne og vedtog, at de ville fælde Jesus. 7 Jesus gik af sted med sine disciple, ned til Søen, og en mængde mennesker fra Galilæa fulgte med, også folk fra Judæa, 8 fra Jerusalem, fra Idumæa, og fra den anden side Jordan og fra Tyrus' og Sidons opland, en hel mængde - de kom til ham, fordi de hørte, hvad han gjorde. 9 Så sagde han til sine disciple, at de skulle holde en båd klar til ham, for at han ikke skulle komme i klemme i menneskemængden. 10 Han helbredte nemlig mange, og derfor trængte de på for at røre ved ham, alle de, der var forpint. 11 Og når de vanhellige ånder havde set rigtigt på ham, faldt de ned foran ham og råbte: 'Du er Guds Søn!' 12 Og han besvor dem gang på gang om ikke at røbe ham. 13 Jesus går nu op på Bjerget, og han kalder dem til sig, som han vil have med, og de kom hen til ham. 14 Han udvalgte Tolv og kaldte dem Apostle. De skulle være om ham og kunne sendes ud for at prædike 15 med myndighed til at forjage dæmoner. 16 Han udvalgte altså Tolv: 'Simon, som han kaldte med navnet Peter. 17 Dernæst kom Jakob, søn af Zebedæus, og hans bror Johannes. Dem gav han tilnavnet Boanerges, som betyder "Tordensønnerne". 18 Så kom Andreas, Filip, Bartholomæus, Matthæus, Thomas, Jakob Alfæus' søn, Thaddæus, Simon Kananæer, 19 og endelig Judas Iskariot, han, som forrådte ham. 20 Jesus går ind i et hus, og mængden trænger igen sådan på, at de ikke engang kunne komme til at spise. 21 Jesu nærmeste hørte om det og gik derhen for at få fat på ham. De sagde: 'Han er helt ude af det!' 22 Der var også skriftlærde til stede. De var kommet ned fra Jerusalem, og de sagde: 'Beelzebul plager ham!' De sagde også: 'Ved dæmonernes fyrste forjager han dæmonerne!' 23 Jesus kaldte dem frem og sagde med en lignelse: 'Hvorledes kan Satan forjage Satan? 24 Hvis et land kommer i strid med sig selv, kan det land ikke bestå, 25 og hvis en slægt kommer i strid med sig selv, kan den ikke bestå som slægt. 26 Hvis Satan har rejst sig mod sig selv og er i strid med sig selv, kan han ikke klare sig. 27 Det er ude med ham. Nej, ingen kan gå ind i den Stærkes hus og udplyndre ham, hvis han ikke først har lagt den Stærke selv i lænker. Så først kan han udplyndre hans hus. 28 Det siger jeg jer, alt kan mennesker få tilgivelse for, synder og forhånelser, uanset hvor grove de er. 29 Men den, som forhåner Helligånden, han får i al evighed ikke tilgivelse, han er skyldig for tid og evighed.' 30 (De stod jo og sagde: "Han har en vanhellig ånd".) 31 Jesu mor og hans brødre kommer til, og de stod udenfor og sendte bud ind og bad ham komme. 32 Der sad mange omkring ham, og de siger til ham: 'Hør, din mor og dine brødre og søstre står udenfor og spørger efter dig!' 33 Jesus svarede: 'Hvem er min mor, og hvem er mine brødre?' 34 Og han så rundt på dem, der sad i kreds om ham, og siger så: 'Se, her er min mor og mine brødre. 35 Den, som gør Guds vilje, det er min bror og søster og mor.' |