Markusevangeliet 4 1 Jesus begyndte atter at tale nede ved Søen, og en vældig menneskemængde samlede sig om ham, så at han gik i en båd og sad i den ude på vandet, mens folk stod på land langs Søen. 2 Han talte længe til dem i lignelser, og i sin undervisning sagde han til dem: 3 'Hør nu efter! En bonde går ud og tilsår sin mark. 4 Det gik sådan, at mens han såede, faldt noget i vejkanten, og fuglene kom og åd det op. 5 Noget faldt på klippemark, hvor det ikke havde megen jord, og det kom straks op, fordi det kun havde tynd muld; 6 men da solen hævede sig på himlen, blev det svedet, " og fordi det ikke kunne få rod, visnede det. 7 Noget faldt blandt tidsler, og tidslerne voksede op og kvalte det, og afgrøde blev der ikke noget af. 8 Men noget faldt i den gode jord, og det kom op, og det voksede og gav afgrøde - noget tredive, noget tres og noget hundrede fold.' 9 Og Jesus sagde: 'Den som har øren at høre med, han høre!' 10 Da de blev alene, blev han udspurgt om lignelserne af de Tolv og dem, der ellers var med. 11 Og han sagde til dem: 'Jer er Gudsrigets hemmelighed givet, men til dem udenfor bliver alt givet i lignelser, 12 så de Seende ser og ikke sanser, hørende hører og ikke fatter, aldrig vender om og finder tilgivelse. 13 Og Jesus siger til dem: 'Fatter I ikke denne lignelse, hvordan vil I så forstå lignelser overhovedet? 14 Bonden sår Ordet. 15 Og der er dem, hvor Ordet blivet sået i vejkanten - når de har hørt det, kommer straks Satan og stjæler Ordet, som blev sået i dem. 16 Og der er dem, der fik sået i klippemarken - når de har hørt Ordet, modtager de det straks med glæde, 17 men de har ikke rod i sig, de er ubestandige; kommer der modgang eller forfølgelse for Ordets skyld, får de nok med det samme. 18 Og der er andre, der fik sået mellem tidsler - det er dem, der hører Ordet, 19 og så indsniger sig Verdens bekymringer og rigdommens vildførelse og begæringerne efter alt det andet og kvæler Ordet, så der ikke kommer afgrøde. 20 Men så er der dem, der blev sået i den gode jord, det er dem, der hører Ordet og tager imod det og giver afgrøde, tredive fold, tres fold, hundrede fold.' 21 Jesus sagde til dem: 'Kommer man ind med et lys for at sætte det under spanden eller stille det under bænken? Nej, man sætter det i stagen. 22 For intet er så hemmeligt, at det ikke skal åbenbares, og intet blev så godt skjult, at det ikke skal komme for dagen. 23 Hvis nogen har øren at høre med, han høre!' 24 Jesus sagde til dem: 'Læg mærke til, hvad I nu hører: Som I udmåler, skal I få tilmålt, og I skal få topmål. 25 Den, som har, han skal få givet, og den, som ikke har, fra ham skal tages endog det, han har.' 26 Jesus sagde:' 'Således er det med Gudsriget: Som en mand, der har lagt sæden i jorden, 27 og han sover og står op, nat og dag, og strået skyder og længer sig, hvordan, det ved han ikke. 28 Af sig selv bærer jorden frugt, først strå, så aks, så fuld kerne i akset. 29 Når afgrøden er tjenlig, sender han straks seglen ud, for nu er det høst.' 30 Jesus sagde: 'Hvordan skal vi finde billeder på Gudsriget, hvilken lignelse skal vi bruge til at forklare det? 31 Det er som et sennepsfrø. Det er mindre end alt andet frø på Jorden, 32 når det bliver sået, men når det er kommet i jorden, skyder det op og bliver større end alle andre urter og danner store grene, så fuglene kan slå sig ned i dets skygge.' 33 I mange lignelser af den slags talte Jesus Ordet til dem, så vidt de formåede at høre. 34 Han talte kun til dem i lignelser, men J1 når han var alene med disciplene, udlagde han det hele. 35 Da dagen var forbi, og det blev aften, siger Jesus til dem: 'Lad os tage over til den anden side!' 36 De forlod mængden og tog ham med - han sad jo allerede i båden - og der var andre både på vej sammen med den. 37 Da kommer der en byge, bølgerne slog ind over båden, og den tog temmelig meget vand ind med det samme. 38 Jesus lå og sov på en hynde i agterstavnen, og de vækker ham og siger: 'Mester, er du helt ligeglad med, at vi går ned?' 39 Jesus rejste sig op og besvor stormen og befalede Søen: 'Ti stille! Læg dig!' Stormen lagde sig, og det blev blikstille. 40 Og Jesus sagde: 'Hvorfor er I så bange? Hvor kan det være, at I ikke har tro?' 41 De blev rystede og forfærdede og sagde til hinanden: 'Hvem er han dog? Stormen og Søen adlyder ham!' |