Markusevangeliet 8 1 Engang på den tid var der igen kommet en mængde mennesker sammen, og de havde ikke noget at spise. Jesus kaldte på disciplene, og han siger: 2 'Jeg har meget ondt af disse mennesker; nu har de været her hos mig hele tre dage, og de har ikke mere noget at spise. 3 Hvis jeg nu sender dem sultne hjem, bliver de fuldstændig, udmattede undervejs; nogle af dem er også kommet langvejsfra. 4 Hans disciple svarede: 'Hvor skal man finde brød til at mætte disse folk her ude i ødemarken?' 5 Han spurgte dem: 'Hvor mange brød har I?' De svarede: 'Syv.' 6 Han gav nu folk ordre til at lejre sig på jorden. Så tog han de syv brød, sagde takkebønnen, brækkede brødet i stykker og gav stykkerne til sine disciple, for at de kunne dele ud, og de delte ud til mængden. 7 De havde også et par småfisk; dem velsigned, han også og sagde, at de skulle deles ud. 8 Folk spiste og blev mætte; og de tog de stykker med sig, som blev tilovers, syv kurve fulde. 9 De var omkring 4000. Han sendte dem af sted, 10 og straks derefter gik han og disciplene i båden og sejlede til Dalmanuta-egnen. 11 Farisæerne kom til Jesus og begyndte en samtale med ham og forlangte af ham, at han skulle vise dem et tegn fra Gud – og ville friste ham. 12 Men Jesus sukkede i sit inderste, og han siger: :Hvorfor vil denne tids mennesker have tegn? Jeg siger jer, nej, om I skal få tegn!' 13 Og han lod dem stå og gik igen i båden og sejlede over til den anden side. 14 De havde glemt at tage brød med, og havde ikke andet end ét brød i båden, 15 og Jesus gav dem en alvorlig advarsel og sagde: 'I skal være på vagt over for farisæernes surdej og Herodes' surdej!' 16 Så sad disciplene og talte sammen om, at de ikke havde brød. " 17 Jesus mærkede det og siger: 'Hvad taler I om? At I ikke har brød med? Kan I ikke indse? Kan I ikke begribe? Har I hjerter af sten? 18 Har I øjne og ser ikke, har I ører og hører ikke? Husker I ikke, 19 dengang jeg fik mad til de 5000 ud af fem brød, hvor mange kurve der blev af de stumper, I samlede op? 'Tolv,' svarede de. 20 'Eller dengang vi havde syv brød til de 4000; hvor mange ", kurve samlede I dengang?' 'Syv,' svarede de. 21 Og han sagde til dem: 'Kan I stadig ikke forstå?' 22 De kommer til Betsajda. Man leder en blind mand hen til Jesus og beder ham om at røre ved ham. Han tog den blinde ved hånden og gik uden for byen med ham og kom spyt I hans øjne 23 og lagde hænderne på ham og spurgte ham: 'Kan du se noget?' 24 Manden så op og sagde: 'Jeg ser vist mennesker, for jeg kan se noget vandre rundt, som ligner træer.' 25 Derefter lagde Jesus igen sine hænder på hans øjne, og nu kom han til at se klart, og han var helbredt og kunne skelne alting tydeligt. 26 Og Jesus sendte ham hjem og sagde: 'Lad være at gå ind i landsbyen.' 27 Jesus og hans disciple gik til landsbyerne ved Kæsarea Filippi. På vejen spurgte han sine disciple: 'Hvem siger folk, jeg er?' 28 De svarede: 'Nogle siger Johannes Døber, og nogle siger Elias, og nogle siger en af profeterne.' 29 Jesus spurgte dem: 'Men I, hvem siger I, jeg er?' Peter svarede: 'Du er Kristus.' 30 Jesus forbød dem at tale med nogen om det. 31 Og han begyndte at lære dem, at det er nødvendigt, at Menneskesønnen skal igennem mange lidelser og vrages af rådsherrerre og ypperstepræsterne og de skriftlærde, og dræbes, og opstår dage efter. 32 Han talte ligeud om sagen. Men Peter trak ham til side og begyndte at komme med indsigelser. 33 Da vendte Jesus sig om til sine disciple og truede Peter og sagde: 'Om bag mig, Satan! Dine tanker er ikke Guds, de er menneskers.' 34 Jesus kaldte mængden til sig, og disciplene også, og sagde til dem: 'Den, som vil gå bagefter mig, han må fornægte sig selv og tage sit kors på ryggen og følge mig. 35 Den, der vil redde sit liv, skal sætte det til, og den, der sætter livet til for min og Evangeliets skyld, han redder det. 36 Hvad glæde har et menneske af at købe sig hele Verden og betale med sit liv? 37 For hvad skulle et menneske give som vederlag for sit liv? 38 Den, der skammer sig ved mig og mine Ord over for de onde og utro mennesker i denne tidsalder, ham vil Menneskesønnen skamme sig ved, når han kommer i sin Faders Herlighed sammen med de hellig engle.' |