Markusevangeliet 9 1 Og Jesus sagde til dem: 'Der står nogle her, som ikke skal nå at smage døden, før de ser Guds Rige komme med vælde.' 2 Seks dage efter tager Jesus Peter og Jakob og Johannes med sig op på et højt bjerg, hvor de var helt alene. Og han forvandledes for øjnene af dem, 3 og hans klæder blev helt kridende. hvide, så hvide, som intet blegemiddel på Jorden kan få dem. 4 Og Elias kom til syne for dem sammen med Moses, og de stod og talte med Jesus. 5 Peter tager ordet og siger til Jesus: 'Rabbi, det er godt, at vi er her, skal vi ikke lave tre hytter, 6 et til dig og et til Moses og et til Elias?' 7 Han vidste nemlig dårligt, hvad han sagde, for de var blevet ude af sig selv af skræk. 8 En sky kom drivende og indhyllede dem, og fra skyen lød en , røst: 'Han er min Søn, den Elskede, hør ham og lyd ham!' 9 Og straks efter, da de så sig om, var ingen anden at se end Jesus alene sammen med dem. 10 Mens de gik ned ad Bjerget, pålagde han dem, at de ikke måtte fortælle nogen, hvad de havde set, ikke før Menneskesønnen var opstået fra Døden. 11 De beholdt de ord for sig selv og drøftede indbyrdes, hvad det er at "opstå fra Døden". Og de spurgte ham: 'De skriftlærde siger jo, at Elias først skal komme?' 12 Jesus svarede: 'Vist skal Elias først komme og genoprette alt. Men hvordan står der skrevet om Menneskesønnen? Han skal igennem mange lidelser, og han skal foragtes. 13 Men jeg siger jer, at dels er Elias allerede kommet, og dels gjorde de med ham, hvad der passede dem, som der står skrevet om ham.' 14 Da de kom tilbage til de andre disciple, så de en masse mennesker stå omkring dem, også nogle skriftlærde, som mundhuggedes med dem. 15 Men straks mængden så Jesus, blev de rystede og kom løbende for at hilse ham. 16 Han spurgte dem: 'Hvad er det, I skændes om?' 17 En fra mængden svarede: 'Mester, jeg har bragt min søn til dig, han har en stum ånd; og hver gang den tager fat i ham, flår den i ham, 18 og han har skum om munden, og han skærer tænder, og han bliver svagere for hver gang. Og jeg har sagt til dine disciple, at de skulle drive den ud, men de havde ikke kraft til det.' 19 Jesus sagde til dem: 'I vantro mennesker, hvor længe skal jeg være hos jer, hvor længe skal jeg finde mig i, jer? Kom her med drengen!' 20 De bragte ham til Jesus, og straks ånden så ham, rev og sled den i ham, og han faldt om og lå og rullede på jorden med fråde ud af munden. 21 Jesus spurgte hans far: 'Hvor lang tid har det stået på?' Han sagde: 'Fra han var lille. 22 Og mange gange har den prøvet at ødelægge ham ved at vælte ham om i ild eller vand. Hvis du kan noget, så vis barmhjertighed imod os, hjælp os!' 23 Jesus sagde til ham: 'Hvis du kan! Den, der tror, kan alt.' 24 Straks råbte drengens far: 'Jeg tror, hjælp mig i min vantro!' 25 Da Jesus så, at mængden stimlede sammen, råbte han til den vanhellige ånd:'Du stumme og døve ånd, jeg befaler dig, forlad ham og kom aldrig tilbage til ham igen!' 26 Den skreg og rystede ham voldsomt og fór ud. Drengen faldt om som død, og mange sagde: 'Nu døde han da!' 27 Men Jesus tog hans hånd og rejste ham over ende, og stod op. 28 Da Jesus var gået ind, spurgte hans disciple ham i fortrolighed: 'Vi kunne altså ikke drive den ud?' 29 Jesus sagde til dem: 'Den slags kan ikke komme ud ved noget andet end bøn.' 30 De brød op derfra og vandrede igennem hele Galilæa, og Jesus ville ikke have, at nogen måtte vide det. 31 Han forberedte nemlig sine disciple og sagde til dem: 'Menneskesønnen skal udleveres i menneskers hænder, og de skal slå ham ihjel, og tre dage efter, at han er blevet dræbt, skal han opstå.' 32 Men de kunne ikke begribe den sag, og de turde ikke spørge ham mere. 33 Så kom de til Kapernaum. Da Jesus var kommet hjem, spurgte han dem: 'Hvad var det, I talte om på vejen?' 34 De ville ikke ud med det, de havde nemlig på vejen skændtes om, hvem der var størst. Han satte sig og samlede de Tolv om sig og siger til dem: 35 'Hvis nogen vil være den første, må han være sidst af alle og alles tjener.' 36 Og han tog et barn ved hånden og trak det ind i kredsen og tog om det og sagde til de Tolv: 37 'Den, som modtager sådan et barn i mit Navn, modtager mig. Og den, som modtager mig, modtager ikke mig, med ham, som sendte mig.' 38 Johannes sagde til Jesus: 'Mester, vi har set en, der uddrev dæmoner i dit Navn, en, der ikke hører til os, og vi prøvede at forhindre ham i det, fordi han ikke hører til os.' 39 Jesus sagde: 'I må ikke hindre det, for ingen kan udøve magt i mit Navn og straks efter give sig til at tale ondt om mig; 40 den, der ikke er imod os, er for os. 41 Den, som giver jer et bæger vand at drikke, fordi I hører Kristus til - jeg siger jer, han skal ikke gå glip af sin løn. 42 Den, som ødelægger livet for en af disse små, som tror - han måtte hellere have fået en møllesten hængt om halsen og være kastet i havet. 43 Og hvis din hånd fører dig i fordærv, hug den af! Du må hellere gå lemlæstet ind til Livet end med begge hænder i behold gå til Helvede, til ilden, der aldrig slukkes. 44 Du må hellere gå lemlæstet ind til Livet end med begge hænder i behold gå til Helvede, til ilden, der aldrig slukkes. 45 Og hvis din fod fører dig i fordærv, hug den af! Du må hellere gå halt ind til Livet end kastes i Helvede med begge fødder i behold. 46 47 Og hvis dit øje fører dig i fordærv, riv det ud! Du må hellere gå enøjet ind i Guds Rige end med begge øjne i behold kastes i Helvede, 48 "hvor deres orm ikke dør og ilden aldrig slukkes". 49 Enhver skal saltes med ild. 50 Salt er godt. Men hvis salt udvandes, hvad skal det krydres med? I skal have salt i jer selv og holde fred med hinanden.' |