Mattæusevangeliet 1 1 I Slægtsbog for Jesus Kristus, Davids søn, Abrahams søn. 2 Abraham havde sønnen Isak. Isak havde sønnen Jakob. Jakob havde sønnen Juda og Judas brødre. 3 Juda havde sønnerne Perez og Zera med Tamar. Perez havde sønnen Hezron. Hezron havde sønnen Ram. 4 Ram havde sønnen Amminadab. Amminadab havde sønnen Nahasjon. Nahasjon havde sønnen Salmon. 5 Salmon havde sønnen Boaz med Rahab. Boaz havde sønnen Obed med Ruth. Obed havde sønnen Isaj. 6 Isaj havde sønnen David, Kongen. David havde sønnen Sa1omon med Urias' hustru. 7 Salomon havde sønnen Rehabeam. Rehabeam havde sønnen Abija. Abija havde sønnen Asa. 8 Asa havde sønnen Josafat. Josafat havde sønnen Joram. Joram havde sønnen Uzzija. 9 Uzzija havde sønnen Jotam. Jotam havde sønnen Akaz. Akaz havde sønnen Ezekias. 10 Ezekias havde sønnen Manasse. Manasse havde sønnen Josias. 11 Josias havde sønnen Jojakin og dennes brødre på den tid, da Folket overflyttedes til Babylon. 12 Efter Folkeflytningen til Babylon: Jojakin havde sønnen Sjealtiel. Sjealtiel havde sønnen Zerubbabel. 13 Zerubbabel havde sønnen Abiud. Abiud havde sønnen Eljakim. Eljakim havde sønnen Azor. 14 Azor havde sønnen Sadok. Sadok havde sønnen Akim. Akim havde sønnen Eliud. 15 Eliud havde sønnen Eleazar. Eleazar havde sønnen Mattan. Mattan havde sønnen Jakob. 16 Jakob havde sønnen Josef, gift med Maria, mor til J esus, også kaldt Kristus. 17 Således er der i alt: Mellem Abraham og David 14 slægtled, mellem David og Folkeflytningen til Babylon 14 slægtled, mellem Folkeflytningen til Babylon og Kristus 14 slægtled. 18 Med Jesu Kristi oprindelse forholdt det sig således: Maria, Jesu mor, var forlovet med Josef, men før de endnu var kommet sammen, viste det sig, at hun ventede et barn ved den Hellige Ånd. 19 Hendes mand, Josef, var en god og retfærdig mand, som ikke ville gøre hende offentligt til skamme. Derfor besluttede han sig til i al stilhed at hæve forbindelsen. 20 Mens han endnu havde dette under overvejelse, stod Herrens Engel en nat for ham i drømme og sagde: Josef Davids Søn! Du skal ikke være bange for at gifte dig med Maria, for barnet i hendes skød er blevet til på den Hellige Ånds bud. 21 Hun skal føde en søn, og du skal give ham navn og kalde ham Jesus, for han er den, der skal frelse sit folk fra dets synder. 22 Og alt dette er sket, for at Ordet, som Herren har talt ved profeten, kan gå i opfyldelse: 23 Se, jomfruen bliver med barn, og hun føder en søn, og de giver ham navnet Immanuel. (Det betyder: Med-Os-Gud.) 24 Josef vågnede af søvnen, og han gjorde, som Herrens Engel havde pålagt ham, og giftede sig med sin pige. 25 Men han rørte hende ikke, før hun havde født sønnen; og han gav drengen navn og kaldte ham Jesus. |