Mattæusevangeliet 11 1 Og det skete, da Jesus havde pålagt sine tolv disciple alt dette, gik han derfra videre for at lære og prædike i deres byer. 2 Men da Johannes i sit fængsel hørte om Kristi gerninger, sendte han bud ved sine disciple og spurgte ham: 3 »Er du den, som kommer, eller skal vi vente en anden?« 4 Da svarede Jesus og sagde til dem: »Gå hen og fortæl Johannes, hvad I hører og ser. 5 blinde ser og lamme går, spedalske renses og døve hører, døde står op, og evangeliet forkyndes for fattige«; 6 og salig den, som ikke forarges på mig.« 7 Da nu de gik bort, gav Jesus sig til at tale til folkeskarerne om Johannes: »Hvorfor gik I ud i ørkenen for at se et rør, som svajer hid og did for vinden? 8 Nej, hvorfor gik I ud, for at se et menneske, klædt i bløde klæder? Se, de, som går med bløde klæder, er i kongernes slotte. 9 Nej, hvorfor gik I ud, for at se en profet? Ja, jeg siger jer, endog mere end en profet. 10 Han er den, om hvem der står skrevet: »Se, jeg sender min engel for dit åsyn, han skal bane din vej foran dig.« 11 Sandelig siger jeg eder: blandt kvindefødte er der ikke fremstået nogen større end Johannes Døber; men den mindste i Himmeriget er større end han. 12 Og fra Johannes Døbers dage indtil nu tages Himmeriget med storm, og de, der stormer det, river det til sig. 13 Thi alle profeterne og loven har profeteret indtil Johannes. 14 Og om I vil tage imod det han er Elias, som skulle komme. 15 Den, som har øren, han høre! 16 Men hvad skal jeg sammenligne denne slægt med? Den ligner børn, som sidder på torvene og råber til de andre og siger: 17 »Vi blæste på fløjte for jer, og I dansede ikke; vi sang klagesange, og I jamrede ikke.« 18 Thi Johannes kom, som hverken spiser eller drikker, og man siger: »Han er besat« 19 Menneskesønnen kom, som spiser og drikker, og man siger: »Se, hvilken frådser og dranker, ven med toldere og syndere!« Dog, visdommen er retfærdiggjort ved sine gerninger.« 20 Da gav han sig til at revse de byer, hvor hans fleste kraftige gerninger var gjort, fordi de ikke havde omvendt sig: 21 »Ve dig, Korazin! ve dig, Betsajda! thi hvis de kraftige gerninger, som er sket i jer, var sket i Tyrus og Zidon, så havde de for længe siden vendt sig i sæk og aske. 22 Men jeg siger jer: Det skal gå Tyrus og Zidon tåleligere på dommens dag end jer. 23 Og du, Kapernaum! Mon du skal ophøjes indtil Himmelen? Til Dødsriget skal du fare ned! thi hvis de kraftige gerninger, som er sket i dig, var sket i Sodoma, da var den blevet stående til den dag i dag. 24 Men jeg siger jer: Det skal gå Sodomas land tåleligere på dommens dag end dig.« 25 På den tid tog Jesus til orde og sagde: »Jeg priser dig, Fader, Himmelens og jordens Herre! fordi du har skjult dette for de vise og kloge og åbenbaret det for de umyndige. 26 Ja, Fader! thi således skete det, som var din vilje. 27 Alt er overgivet mig af min Fader; og ingen kender Sønnen uden Faderen, og ingen kender Faderen uden Sønnen og den, for hvem Sønnen vil åbenbare ham. 28 Kom hid til mig, alle I, som er trætte og tyngede af byrder, og jeg vil give jer hvile. 29 Tag mit åg på jer og lær af mig, thi jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet; så skal I finde hvile for jeres sjæle.« 30 Thi mit åg er gavnligt, og min byrde er let.« |