Mattæusevangeliet 13 1 Samme dag gik Jesus hjemmefra og satte sig ved søen. 2 Og store folkeskarer samlede sig om ham, så han gik ombord i en båd og satte sig, mens hele folkeskaren stod inde på bredden. 3 Så talte han meget til dem i lignelser og sagde: »Se, en sædemand gik ud for at så. 4 Og som han såede, faldt noget på vejen; og fuglene kom og åd det op. 5 Noget faldt på stengrund, hvor det ikke havde megen jord, og det kom straks op, fordi det ikke havde dyb jord; 6 men da solen steg, blev det svedet, og det visnede, fordi det manglede rod. 7 Noget faldt iblandt tidsler, og tidslerne voksede op og kvalte det. 8 Og noget faldt i god jord og bar frugt, noget hundrede, noget tresindstyve og noget tredive fold. 9 Den, som har øren, han høre!« 10 Da kom disciplene hen og spurgte ham: »Hvorfor taler du til dem i lignelser?« 11 Han svarede og sagde til dem: »Jer er det givet at kende Himmerigets hemmeligheder; men dem er det ikke givet. 12 Thi den, som har, ham skal der gives, og han skal få overflod; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har. 13 Derfor taler jeg til dem i lignelser, fordi de ser og dog ingenting ser, og hører og dog ingenting hører eller forstår. 14 På dem går Esajas' profeti i opfyldelse, når han siger: »I skal høre og høre og dog intet fatte, I skal se og se og dog intet øjne. 15 Thi dette folks hjerte er blevet sløvt, og med ørene hører de tungt, og deres øjne har de lukket, for at de ikke skal se med øjnene og høre med ørene og fatte med hjertet og omvende sig, så jeg kan læge dem. 16 Men salige er jeres øjne, fordi de ser, fordi de hører. 17 Thi sandelig siger jeg eder: mange profeter og retfærdige ønskede inderligt at se, hvad I ser, men fik det ikke at se, og at høre, hvad I hører, men fik det ikke at høre. 18 Så hør nu, hvad der menes med lignelsen om sædemanden. 19 Når nogen hører ordet om Riget og ikke forstår det, så kommer den Onde og river det bort, der er sået i hans hjerte; han er sæden, som blev sået på vejen. 20 Sæden, som blev sået på stengrund, det er ham, der hører ordet og straks tager imod det med glæde. 21 Men han lader det ikke slå rod i sig og holder kun ud til en tid, og når der kommer trængsel eller forfølgelse for ordets skyld, tager han straks anstød. 22 Sæden, som blev sået iblandt tidsler, det er ham, der hører ordet, men timelig bekymring og rigdommens bedrag kvæler ordet, og det bliver uden frugt. 23 Men sæden, som blev sået i god jord, det er ham, der hører ordet og forstår det, og som så bærer frugt, hundrede, tresindstyve eller tredive fold.« 24 En anden lignelse fremsatte han for dem og sagde: »Med Himmeriget er det som med en mand, der såede god sæd i sin mark. 25 Og mens folkene sov, kom hans fjende og såede giftigt rajgræs iblandt hveden og gik bort. 26 Og da kornet voksede op og satte kærne, kunne også rajgræsset ses. 27 Så kom husbondens tjenere til ham og sagde: »Herre, du såede jo god sæd i din mark, hvorfra er da rajgræsset kommet?« 28 Han sagde til dem: »Det har et fjendsk menneske gjort.« Så spørger tjenerne ham: »Vil du da have, at vi skal gå hen og samle det fra?« 29 Men han siger: »Nej, for at I ikke, når I samler rajgræsset fra, skal rykke hveden op tillige med det. 30 Lad kun begge dele gro side om side indtil høsten; og i høstens tid vil jeg da sige til høstfolkene: »Saml først rajgræsset fra og bind det i knipper for at brænde det, men bring hveden hjem i min lade!« 31 En anden lignelse fremsatte han for dem og sagde: »Med Himmeriget er det ligesom med et sennepsfrø, som en mand tog og såede i sin mark. 32 Det er mindre end alt andet frø, men når det vokser til, bliver det større end de andre urter, ja bliver til et træ, så himmelens fugle kommer og bygger rede i dets grene.« 33 Endnu en lignelse fortalte han dem: »Med Himmeriget er det ligesom med en surdej, som en kvinde tog og kom i tre mål hvedemel, indtil det blev gennemsyret alt sammen.« 34 Alt dette talte Jesus til folke skarerne i lignelser, og uden lignelse talte han intet til dem, 35 for at det skulle gå i opfyldelse, som er talt ved profeten, der siger: »Jeg vil åbne min mund med lignelser; jeg vil udsige det, som har været skjult fra verdens grundlæggelse.« 36 Derefter forlod han folkeskarerne og gik hjem. Så kom hans disciple til ham og sagde: »Forklar os lignelsen om det giftige rajgræs på marken!« 37 Han svarede og sagde: »Den, som sår den gode sæd, er Menneskesønnen, 38 marken er verden, og den gode sæd er Rigets børn, men rajgræsset er den Ondes børn, 39 og fjenden, som såede det, er Djævelen; og høsten er verdens ende; og høstfolkene er engle.« 40 Ligesom nu rajgræsset samles fra og brændes i ild, således skal det ske ved verdens ende. 41 Menneskesønnen skal sende sine engle ud, og de skal samle fjerne fra hans rige alle, der frister andre til fald, og dem, som øver lovløshed; 42 og de skal kaste dem i ildovnen; der skal være gråd og tænderskæren. 43 Da skal de retfærdige stråle som solen i deres Faders rige. Den, som har øren, han høre! 44 Med Himmeriget er det ligesom med en skat, der var skjult i en mark, og en mand finder den og holder det hemmeligt, og af glæde over den går han hen og sælger alt, hvad han har, og køber den mark. 45 Fremdeles er det med Himmeriget ligesom med en købmand, der søgte efter skønne perler; 46 og da han havde fundet én meget kostbar perle, gik han hen og solgte alt, hvad han havde, og købte den. 47 Fremdeles er det med Himmeriget ligesom med et vod, der blev kastet i havet og indfangede fisk af alle slags. 48 Da det blev fuldt, trak man det op på strandbredden og satte sig og samlede de gode sammen i kar, men kastede de ubrugelige ud. 49 Således skal det ske ved verdens ende. Englene skal gå ud og skille de onde fra de retfærdige 50 og kaste dem i ildovnen; dér skal der være gråd og tænderskæren. 51 Har I forstået alt dette?« »Ja,« svarede de ham. 52 Da sagde han til dem: »Så er da enhver skriftklog, som er oplært for Himmeriget, ligesom en husbond, der tager nyt og gammelt frem af sit forråd.« 53 Og det skete, da Jesus var færdig med at fortælle disse lignelser, drog han bort derfra. 54 Og han kom til sin fædreneby og lærte dem i deres synagoge«, så de blev slået af forundring og sagde: »Hvorfra har han denne visdom og de undergørende kræfter? 55 Er han ikke tømmermandens søn? Hedder hans moder ikke Maria og hans brødre Jakob og Josef og Simon og Judas? 56 Og hans søstre, bor de ikke alle hos os? Hvorfra har han da alt dette?« 57 Og de foragedes på ham. Men Jesus sagde til dem: »Intetsteds er en profet så ringeagtet som i sin egen fædrene by og i sit hjem.« 58 Og på grund af deres vantro gjorde han ikke mange undergerninger dér. |