Mattæusevangeliet 14 1 På den tid hørte landsfyrsten Herodes rygtet om Jesus. 2 Da sagde han til sine tjenere: »Det er Johannes Døber! Han er opvakt fra de døde, derfor virker undergørende kræfter i ham.« 3 Herodes havde nemlig ladet Johannes gribe og lænke og sætte i fængsel for sin broder Filips hustru Herodias' skyld, 4 fordi Johannes havde sagt til ham: »Du har ikke lov at have hende til hustru.« 5 Og når han tænkte på at lade ham dræbe, var han bange for mængden, thi de anså ham for en profet. 6 Men da Herodes« fødselsdag kom, dansede Herodias« datter for selskabet; og hun behagede Herodes, 7 så han med en ed lovede at give hende, hvad hun end forlangte. 8 Tilskyndet af sin moder siger hun: »Giv mig her på et fad Johannes Døbers hoved!« 9 Og skønt kongen blev ked af det, bød han af hensyn til sine eder og til gæsterne, at man skulle give hende det, 10 og sendte bud øg lod Johannes halshugge i fængselet. 11 Og hans hoved blev bragt på et fad og givet til den unge pige, og hun bragte det til sin moder. 12 Så kom hans disciple øg tog liget og begravede det. Derefter gik de hen og fortalte Jesus det. 13 Da Jesus hørte det, tog han i en båd bort derfra til et øde sted, hvor de kunne være ene; men da folkeskarerne hørte det, fulgte de efter ham til fods fra byerne. 14 Da han nu gik i land, så han en stor folkeskare og ynkedes inderligt over den og helbredte deres syge. 15 Men da det blev aften, kom hans disciple hen til ham og sagde: »Stedet her er øde, og det er allerede sent; få skarerne til at gå bort, for at de kan gå hen i landsbyerne og købe sig mad.« 16 Da sagde Jesus til dem: »De har ikke nødig at gå bort; giv I dem noget at spise!« 17 De svarer ham: »Her har vi ikke mere end fem brød og to fisk.« 18 Da sagde han: »Bring dem herhen til mig!« 19 Og han bød skarerne sætte sig ned i græsset og tog de fem brød og de to fisk, så op til Himmelen og velsignede dem; og han brød brødene og gav disciplene dem, og disciplene gav dem til skarerne, 20 og de spiste alle og blev mætte. Og da de samlede de stykker, der blev tilovers, var der tolv kurve fulde. 21 De, som havde spist, var omtrent fem tusinde mænd, foruden kvinder og børn. 22 Og straks nødte han sine disciple til at gå i båden og i forvejen tage over til den anden bred, mens han fik folkeskarerne til at gå bort. 23 Og da han havde ladet skarerne gå bort, gik han op i bjergene for at være ene og bede. Da det blev aften, var han dér alene. 24 Og båden var allerede mange stadier fra land og kæmpede hårdt med bølgerne; thi vinden var imod. 25 Men i den fjerde nattevagt kom han til dem, vandrende hen over søen. 26 Da disciplene så ham komme vandrende på søen, blev de forfærdede og sagde: »Det er et spøgelse,« og de skreg af frygt. 27 Men i det samme talte Jesus til dem og sagde: »Vær frimodige; det er mig, frygt ikke!« 28 Peter svarede ham og sagde: »Herre! hvis det er dig, så byd mig komme ud til dig på bølgerne!« 29 Da sagde han: »Kom!« og Peter trådte ned fra båden og vandrede hen over bølgerne og kom til Jesus. 30 Men da han så, hvor det stormede, blev han bange, og idet han begyndte at synke, råbte han og sagde: »Herre, frels mig!« 31 Straks rakte Jesus sin hånd ud, greb fat i ham og siger til ham: »Du lidettroende, hvorfor tvivlede du?« 32 Og da de var kommet op i båden, lagde vinden sig. 33 Men de, som var i båden, kastede sig ned for ham og sagde: »Du er sandelig Guds Søn!« 34 Og efter at de var nået over søen, landede de i Genezaret. 35 Da nu folk dér på stedet kendte ham, sendte de bud til hele omegnen, og man bragte alle de syge til ham. 36 Og de bad ham om lov til blot at røre ved kvasten på hans kappe; og alle de, som rørte ved den, blev helbredt. |