Mattæusevangeliet 15 1 Da kommer der fra Jerusalem farisæere og skriftkloge til Jesus og siger: 2 »Hvorfor overtræder dine disciple de gamles overlevering? De vasker jo ikke deres hænder, når de skal holde måltid.« 3 Men han svarede og sagde til dem: »Hvorfor overtræder I selv Guds bud for jeres overleverings skyld? 4 Thi Gud har sagt: »Ær din fader og din moder,« og: »Den, der forbander fader eller moder, skal lide døden.« 5 Men I lærer: »Hvis nogen siger til sin fader eller sin moder: »Det, du skulle have haft som hjælp fra mig, det skal være tempelgave« 6 så behøver han slet ikke at ære sin fader eller sin moder.« Således har I sat Guds lov ud af kraft for jeres overleverings skyld. 7 I hyklere! med rette har Esajas profeteret om jer og sagt: 8 »Dette folk ærer mig med læberne; men deres hjerte er fjernt fra mig. 9 Det er forgæves, de dyrker mig, når de fører lærdomme, som kun er menneskebud.« 10 Og han kaldte folkeskaren til sig og sagde til dem: »Hør og forstå: 11 Ikke det, der går ind i munden, gør mennesket urent, men det, der går ud af munden, det gør mennesket urent!« 12 Derefter kom hans disciple hen og sagde til ham: »Ved du, at farisæerne blev forargede, da de hørte det, du sagde?« 13 Da svarede han og sagde: »Enhver plante, som min Himmelske Fader ikke har plantet, skal rykkes op med rode. 14 Lad dem kun være! de er blinde vej ledere for blinde; og når en blind leder en blind, falder de begge i grøften.« 15 Men Peter tog til orde og sagde til ham: »Forklar os den lignelse« 16 Da sagde han: »Er også I stadig så uforstandige? 17 Forstår I ikke, at alt, hvad der kommer ind i munden, går ned i maven og føres ud på det dertil bestemte sted? 18 Men det, som kommer ud af munden, udgår fra hjertet, og det gør mennesket urent. 19 Thi fra hjertet udgår der onde tanker, mord, ægteskabsbrud, utugt, tyverier, falske vidnesbyrd, bespottelser. 20 Det er den slags ting, som gør mennesket urent; men at spise med uvaskede hænder gør ikke mennesket urent.« 21 Så gik Jesus derfra og drog bort til landet omkring Tyrus og Zidon. 22 Og se, en kananæisk kvinde kom fra de egne, råbte og sagde: »Herre, Davids søn! forbarm dig over mig! min datter plages slemt af en ond ånd.« 23 Men han svarede hende ikke et ord. Da gik hans disciple hen til han, bad ham og sagde: »Få hende til at gå, hun råber jo efter os.« 24 Han svarede og sagde: »Jeg er ikke udsendt til andre end til de fortabte får af Israels hus.« 25 Men hun kom og kastede sig ned for ham og sagde: »Herre, hjælp mig!« 26 Han svarede og sagde: »Det er ikke smukt at tage børnenes brød og kaste det til de små hunde.« 27 Men hun sagde: »Jo, Herre! thi de små hunde æder dog af de smuler, som falder fra deres herrers bord.« 28 Da svarede Jesus og sagde til hende: »Kvinde, din tro er stor, det ske dig, som du vil!« Og hendes datter blev helbredt i den samme time. 29 Så drog Jesus videre derfra og kom til Galilæas sø. Og han gik op i bjergene, og der satte han sig. 30 Og store folke-skarer kom til ham og havde lamme, vanføre, blinde, stumme og mange andre med sig; dem lagde de ned for hans fødder, og han helbredte dem, 31 så at folkeskaren undrede sig, da de så, at stumme talte, vanføre blev raske, lamme gik, og blinde så; og de priste Israels Gud. 32 Og Jesus kaldte sine disciple til sig og sagde: »Jeg ynkes inderligt over folkeskaren, thi de har allerede været hos mig tre dage og har ikke noget at spise; og lade dem gå fastende bort vil jeg ikke, for at de ikke skal vansmægte undervejs.« 33 Da siger hans disciple til ham: »Hvorfra skal vi her i ørkenen få brød nok til at mætte så stor en skare?« 34 Jesus siger da til dem: »Hvor mange brød har I?« De sagde: »Syv og desuden nogle få små fisk.« 35 Da bød han folkeskaren lejre sig på jorden, 36 og han tog de syv brød og fiskene, takkede, brød dem og gav disciplene dem, og disciplene gav dem til skarerne. 37 Så spiste de alle og blev mætte. Og da man samlede de stykker, der blev tilovers, var der syv kurvefulde. 38 De, der havde spist, var fire tusinde mænd, foruden kvinder og børn. 39 Og efter at han havde fået folkeskarerne til at gå bort, gik han i båden og kom til egnene ved Magadan. |